Udvalg

Governance (S-1000/U1)

Udvalget arbejder med udviklingen af en whistleblower-standard, som skal hjælpe organisationer til at etablere og vedligeholde et trygt whistleblower-system. Som udvalgsmedlem får du indflydelse på det danske såvel som det internationale udkast af standardarden.

Er du interesseret i at deltage i udvalget?
Charlotte Vincent 1635X489 Neu
Næste møde
28 feb

Kontakt

Charlotte Vincentz Fischer
Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: cvf@ds.dk
T: 39 96 61 30

Arbejdsområde

Behovet for governance-standarder (dvs. standardisering vedrørende aspekter af organisationernes ledelse, kontrol og ansvarlighed) har været stigende gennem de sidste 10 år. I 2010 blev CSR standarden ISO 26000 som den første af den slags udgivet.  

I ISO er der etableret en komite (TC 309) som over de senere år har udviklet standarderne ISO 19600 Compliance management og 37001 Antikorruption. I januar 2019 starter arbejdet med udviklingen af ISO 37002 Whistleblower standard, hvilket vil være Dansk Standards S-859 udvalgs primære fokus i 2019.

Whistleblower-ordninger er blevet et vigtigt spørgsmål for alle typer offentlige og private organisationer, efter vi både i Danmark og internationalt, har oplevet adskillige sager, hvor medarbejdere og andre interessenter har bidraget til at afsløre uetisk adfærd og lovovertrædelser.

I forbindelse med den betydning, som whistleblowing har fået, er der opstået et behov for en international standard for whistleblower-systemer. Standarden skal hjælpe organisationer til en effektiv etablering og vedligeholdelse af et pålideligt system, hvor medarbejdere og andre interessenter trygt kan rapportere bekymringer og mistanker, som kan være afgørende for, at virksomheden i god tid kan forebygge og behandle forseelser. Anvendelsen af standarden kan samtidig bruges som dokumentation for, at organisationen systematisk arbejder med området.

Udbytte 

Som medlem får man adgang til alle dokumenter og projekter indenfor komiteen ISO TC 309 Governance of Organizations, hvorunder udviklingen af whistleblowerstandarden er placeret. Dansk Standard og medlemmerne udpeger sammen en udvalgsformand blandt de deltagende organisationer.

De private og offentlige organisationer som melder sig ind dette udvalg vil sammen kunne formulere og beslutte danske tekstbidrag til standarden, kunne kommentere hvert nyt internationalt revideret udkast samt beslutte hvad Danmark skal stemme i takt med udviklingen af standarden.
 
Medlemmerne vil ligeledes have mulighed for (på egen regning) at deltage på arbejdsmøder og andre møder i ISO komitéen (ISO TC 309), som danske eksperter i lighed med andre landes eksperter. Det er på disse arbejdsmøder (2-4 om året) de modtagne forslag, kommentarer og andre forhold drøftes af de fremmødte deltagere.
 
Arbejdsindsatsen for det enkelte medlem vil variere ift. engagement og international deltagelse, men det vurderes at niveauet vil ligge på hvad der svarer til 25-45 timer om året inklusiv gennemlæsning og evt. kommentering af arbejdsdokumenter samt deltagelse på 2-3 udvalgsmøder i Dansk Standard.

Internationalt arbejde 

Som medlem af udvalget har du mulighed for at deltage i det internationale arbejde der foregår i ISO TC 309 og de underliggende arbejdsgrupper: 
  • ISO TC 309 Governance of Organizations
    - WG 1 “Guidance for the governance of organizations”
    - WG 2 “Anti-bribery management systems”
    - WG 3 “Whistleblowing”
    - WG 4 “Compliance management systems”

Målgruppe 

Dette udvalg vil være interessant for både statslige og private virksomheder. Virksomheder med et internationalt fokus eller indenfor industrier så som finans, medicinal samt advokater og rådgivningsvirksomheder kan specielt have interesse i udvalgets arbejde.

Sammen sætter vi standarder for fremtiden

Pris

Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.

 

Deltagere

  • 2.-0 LCA Consultants ApS
  • Danfoss Drives A/S
  • Danfoss Power Electronics A/S
  • Gro Kardel
  • Kimconsult.Dk
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Position Green Group
  • Shakirabedoya
  • Transparency International Danmark

Aktuelle høringer

Se alle standarder, som er åbne for kommentarer.