Miljø og bæredygtighed for plast (S-872)

Standarder kan gøre omstillingen til cirkulær økonomi lettere og investeringerne i den mere sikre, bl.a. ved at sikre enighed og fælles definitioner, specifikationer og krav til plast både som input- og outputmateriale. 

Er du interesseret i at deltage i udvalget?
Jesper Lauridsen 1635X489 Neu

Kontakt

Jesper Lauridsen
Seniorspecialist Miljø | Senior Environmental Specialist
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: jln@ds.dk
T: 39 96 62 54

Arbejdsområde

Arbejdet handler om at løse problematikker, der vedrører den store mængde plast, der i dag hverken kan genbruges eller indgå i nye produkter, fordi den er for uren og består af mange forskellige plasttyper.   

Udvalget har fokus på en række nye europæiske standardiseringsprojekter, der skal svare på det særlige fokus på Cirkulær Økonomi for plastområdet, som der er i både EU og Danmark. Der er særligt fokus på det udvidede producentansvar omkring emballage samt behovet for let og sikkert at kunne genbruge og genanvende flere plasttyper/-produkter. 

Udbytte

Med deltagelse i S-872 får I mulighed for at være med til at skabe rammerne for cirkulær økonomi på plastområdet – og at arbejde for at disse rammer udvikles med viden om jeres behov og metoder in mente. Medlemskab af udvalget giver adgang til udviklingen og revisionen af europæiske og internationale standarder omkring cirkulær plastøkonomi.  

Samtidigt får I førstehåndskendskab til standardernes indhold langt inden de publiceres. 

Arbejdet giver rig mulighed for netværk både på nationalt og internationalt plan.  

Internationalt arbejde

Udvalgsmedlemmer har adgang til at deltage i både internationalt og europæisk standardiseringsarbejde. Læse mere om den/de tekniske komiteer her: 

CEN/TC 249 Plastic

CEN/TC 261 Packaging

ISO/TC 122 Packaging

ISO/TC 61 Plastic

Udvalget har særligt fokus arbejdsgrupper, der bl.a. giver mulighed for at deltage direkte i udformningen af forslag til nye standarder omkring:  

  • Proces og kriterier til evaluering af genanvendeligheden af ​​plastemballage 
  • Definitioner og principper for design-til-genanvendelse af plastemballage 
  • Design-for-recycling retningslinjer for f.eks: nogle plastemballageprodukter; gulvprodukter: EPS-isolering; PVC-film, PVC-rør; PVC vinduesprofiler; plast i biler; genvinding af strimlet plast; PP i vaskemaskiner; PS i køleskabe og specifikke landbrugs-plastprodukter 
  • Kvalificering af sorteret plastaffald: HPDE, LDPE, PP, PET, PVC, PS, EPS 
  • Kvalitetskrav til anvendelse af plastgenbrug i produkter:  
    rHDPE, rLDPE, rPP, rPET, rPVC, rPS, rEPS, rABS 

 Og revidering af eksisterende standarder, fx: 

  • Karakterisering af plastaffald. 
  • Karakterisering af PE, PP, PVC og PET i genbrugsprodukter 
  • Termoplastiske dækfilm til brug i landbrug og gartneri 
  • Barrierefilm til landbrug og havebrug 

Målgruppe

Virksomheder der bruger, producerer eller håndterer plast i sorterings-/genanvendelsesfasen, myndigheder, interesseorganisationer og forbrugerorganisationer 

Sammen sætter vi standarder for fremtiden

Pris

Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.

 

Deltagere i udvalget

  • Arla Foods A.m.b.a
  • Bryggeriforeningen
  • Dansk Retursystem A/S
  • Faerch A/S
  • Forbrugerrådet TÆNK
  • Force Technology
  • Landbrug & Fødevarer F.m.b.a
  • Miljøstyrelsen
  • Novo Nordisk A/S
  • Plastic Change
  • Plastindustrien i Danmark
  • Polyprint A/S
  • Teknologisk Institut
  • Trioworld Nyborg A/S
  • Varefakta
  • Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg