I 2021 anvendte hver fjerde danske virksomhed med over 10 ansatte kunstig intelligens. Og det er der god grund til, da der er mange muligheder og fordele ved teknologien. Men teknologien rummer også en række udfordringer som skaber behov for at afgrænse teknologiens rammer.
Man taler typisk om to typer af kunstig intelligens: svag og stærk. Den svage er i stand til at efterligne menneskelige handlinger, mens den stærke rummer et dybere mentalt lag, fx bevidsthed og intentionalitet. Langt de fleste AI-systemer i dag kan betegnes som svage, fordi de stadig kun varetager meget specifikke og afgrænsede områder.
Rent faktisk er det tvivlsomt, om man overhovedet kan udvikle systemer, der kan betegnes som stærk AI. Den amerikanske filosof John R. Searle, som indførte skellet mellem svag og stærk AI, har bl.a. udtalt, at det vil være umuligt at skabe kunstig intelligens af den stærke form, fordi en computer fungerer ud fra strengt formelle og systematiske regler. En computer vil derfor aldrig kunne forstå ting på samme niveau som et menneske.
AI bliver brugt i mange maskiner verden over, og fordelen er bl.a., at maskinerne kan lære af de processer, de indgår i, finde bedre løsninger og derefter tilpasse og optimere processerne. Mange fabrikker har fx investeret i kunstig intelligens, hvor maskiner kan være ubemandede, hvilket skaber mulighed for at spare penge, samtidig med at man effektiviserer.
En af de brancher, som er i rivende udvikling inden for kunstig intelligens, er chaufførerhvervet. Der er allerede nu virksomheder, som arbejder på bl.a. selvkørende biler. Andre eksempler, hvor AI anvendes til effektivisering og udvikling af produkter, er pensions-, bank- og regnskabssystemer samt medicin- og madproduktion, mens meget mere er på vej.
Kunstig intelligens er det danske ord for artificial intelligence, som i daglig tale ofte bliver forkortet AI.
Kunstig intelligens er it-systemer, som er i stand til at udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens. Ud fra algoritmer og store mængder data kan systemet foretage handlinger så som at analysere, lære, forudsige, anbefale eller træffe beslutninger med et bestemt formål. Kunstig intelligens kan med andre ord tænke ligesom os mennesker, hvis systemet bliver kodet til det.
Kunstig intelligens (AI – artificial intelligence) har efterhånden fundet fodfæste i det danske erhvervsliv. Der er mange muligheder og fordele ved teknologien, men også en række udfordringer som skaber behov for at afgrænse teknologiens rammer.
Du kan være med til at sætte fremtidens markedskrav ved at deltage i det danske udvalg S-855, der er med til at udarbejde internationale standarder for kunstig intelligens.
Forordningen om kunstig intelligens (AI Act) skal sikre fælles spilleregler for brugen og udviklingen af kunstig intelligens. Med forordningen følger en række standarder, der skal hjælpe virksomhederne med at leve op til kravene om kunstig intelligens, som forordningen stiller.
Med kunstig intelligens følger store mængder af data. Derfor er man nødt til at tage stilling til dataetik, når man bruger kunstig intelligens. God dataetik kan i sidste ende være det, der skaber tillid til kunstig intelligens.
Kunstig intelligens – Del 2: Beslutningsstøttende anvendelse i offentlig sagsbehandling
Fremover kan kunstig intelligens (AI) hjælpe laboratorier med hurtigere og mere præcise analyser og resultater. Et kontinuerligt flow af nye data kan endda forbedre den kunstige intelligens’ ydeevne, især ved metoder hvor man benytter maskinlæring...
Se eller gense dette webinar, hvor du får du en introduktion til en ny guide fra Dansk Standard, der kan hjælpe med at håndtere bias i kunstig intelligens.
Ny vejledning skal hjælpe virksomheder og kommuner med at undgå diskrimination ved brug af kunstig intelligens.
Danmark skal lede arbejdet med en ny international standard, der skal gøre det nemmere og hurtigere at installere samme værktøj på forskellige robotter.
