Deltag i udvalg

Sådan arbejder et udvalg

Det er en løbende proces at udvikle og revidere standarder, så de passer til markedet – den proces faciliterer Dansk Standard. Arbejdet i udvalgene foregår i forbindelse med udvalgsmøderne, som typisk foregår 2-3 gange årligt. Her træffes beslutninger, baseret på fagligt funderet argumentation og demokratisk dialog.

Meld dig ind i et udvalg Vil du høre mere om at deltage i et udvalg?

Når arbejdet i udvalget er i gang, er du med til definere indholdet i standarderne. Arbejdet foregår i forbindelse med udvalgsmøderne, hvor beslutninger bliver truffet baseret på størst mulig enighed. Derfor er processen på møderne med diskussioner og fremlæggelse af fagligt funderede argumenter alfa og omega, for at opnå det bedste resultat i den endelige standard.

Du er med til at:

  • diskutere og argumentere i udvalget
  • udarbejde udvalgets strategi, fokus og mærkesager
  • behandle kommentarer i forbindelse med offentlige høringer
  • udarbejde forslag til høringssvar
  • rapportere til de øvrige udvalgsmedlemmer efter deltagelse i internationale møder
  • bidrage til formidlingen af arbejdet og standarderne

Dansk Standard faciliterer arbejdet i udvalget, og en fast konsulent fra Dansk Standard deltager i alle udvalgets møder. Konsulenten sørger for, at du til enhver tid er velinformeret, modtager mødeindkaldelser, referater mv. Det er også konsulenten fra Dansk Standard, der klæder relevante udvalgsmedlemmer på til fælles repræsentation ved udenlandske møder.

Kontakt

Informationscentret
Informationscentret Vi har åbent mandag - torsdag 8.30 - 16.00. Fredag 8.30 - 15.00
Salg og Kundeservice
E: dsinfo@ds.dk
T: 39966140

Processen i et udvalg: Fra første kick off-møde til publicering af standarden

Kick off
Dansk Standard inviterer potentielle udvalgsmedlemmer til et kick off-møde. Her kan man få mere at vide om den standard, som skal udvikles.

Første møde i dansk udvalg
På det første udvalgsmøde udpeges en formand blandt medlemmerne. Strategien fastlægges, fx besluttes det, hvem der deltager aktivt i det internationale arbejde, og hvor ofte udvalget skal mødes.

Første internationale møde: Strategi og nedsættelse af arbejdsgrupper
De danske deltagere repræsenterer det danske udvalg. Der nedsættes arbejdsgrupper, som udarbejder konkrete forslag til standarden. Medlemmer af det danske udvalg kan deltage i disse.

Arbejdsgrupper udarbejder udkast til standard
De internationale arbejdsgrupper udarbejder et udkast til standarden. De danske medlemmer kan også deltage her, hvor en aktiv indsats giver den største indflydelse.

Internationalt møde: Beslutning om høring
Når arbejdsgruppen har opnået konsensus om standarden, sendes den til den tekniske komité til godkendelse. Derefter sendes den i høring i alle medlemslandene.

Høring
Alle medlemslande foretager en national høring, hvor alle kan komme med kommentarer til den foreslåede standard. I Danmark kan forslagene ses og kommenteres gratis på ds.dk/forslag.

Dansk stemme og kommentarer
Høringssvarene behandles i det nationale udvalg, som indstiller, om der skal stemmes ja, nej eller abstain (ingen holdning). Udvalget beslutter også, hvilke eventuelle kommentarer der skal sendes videre.

Opdatering af forslag i arbejdsgruppen
På baggrund af de nationale udvalgskommentarer reviderer den internationale arbejdsgruppe forslaget, inden det sendes til en endelig afstemning i medlemslandene. De danske deltagere kan også deltage her.

Endelig afstemning
Det endelige forslag til standarden udsendes til alle medlemslande til den sidste afstemning, hvor der kun kan stemmes ja eller nej.

Dansk stemme ja/nej
Det danske udvalg stemmer for eller imod forslaget og kan ikke længere fremsætte tekniske kommentarer.

Publicering
Standarden færdiggøres i arbejdsgruppen. Herefter sendes den endelige udgave til centralsekretariatet, dvs. CEN, CENELEC, ISO eller IEC, der publicerer den færdige standard.

Lancering
Dansk Standard udgiver og lancerer den endelige standard. Det er frivilligt, om vi implementerer (udgiver) ISO- og IEC-standarder som danske standarder. CEN-, CENELEC- og ETSI-standarder skal implementeres, og konfliktende nationale standarder skal trækkes tilbage.