Hjælp til SMV'er og iværksættere

For mange små og mellemstore virksomheder kan der være en økonomisk fordel i at deltage i standardisering, da man som udvalgsmedlem kan får tidligt adgang til unik viden om kommende danske og internationale standarder, der former markedet. Vi tilbyder information og en række rådgivningsydelser, der kan styrke SMV’ers arbejde med standarder.

Fundamentet til vækst

Danmark er så godt som brolagt med små og mellemstore virksomheder, der tilsammen udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Det er de små og mellemstore virksomheder, som står for hovedparten af den private beskæftigelse i Danmark. Ligesom landets SMV’er står bag størstedelen af væksten i dansk eksport.

På trods af det store antal er det de færreste små og mellemstore virksomheder, der arbejder aktivt med standarder. Et værktøj, der ellers kan styrke virksomhedernes virke – nationalt og globalt – og dermed også styrke det øvrige samfund.

Af netop den grund gør Dansk Standard en dyd ud af at gøre det en lille smule lettere for de små og mellemstore virksomheder at gøre brug af standarder og tage del i udviklingen.

Rabat på licenspriser til SMV’er

Som SMV kan man opnå reducerede priser på vores licensløsning til standarder, ”Standard Distribute” – kontakt os via dette link for at høre nærmere: https://www.ds.dk/da/ydelser/standard-distribute

Kontakt

Susan Redder Bruun
Susan Redder Bruun Chefkonsulent | Chief Consultant
Public Affairs, Fondssekretariat & Compliance
E: srb@ds.dk
T: 39 96 62 15

Deltag på gratis kurser

På DS-universet tilbyder vi gratis kurser, der giver indblik i standardiseringsprocessen. På vores kurser giver vi dig overblik over:

  • hvad en standard består af
  • hvordan standardiseringsprocessen forløber
  • hvordan du deltager i et standardiseringsudvalg
  • hvordan og hvorfor et produkt skal CE-mærkes
  • hvilke regler og procedurer der gælder for europæisk standardisering
  • hvilke standardiseringsorganisationer Dansk Standard arbejder sammen med - på europæisk og internationalt plan.

Gratis vejledning og guides

CE-mærkning for begyndere

Har du brug for hjælp til at komme i gang med CE-mærkning? Vi giver dig trin for trin vejledning og hjælp til at komme i gang med CE-mærkning.

Se også videoen CE-mærkning for begyndere.

 

Du kan også prøve kræfter med vores e-læringskursus.

Trin for trin vejledning til energiledelse

På baggrund af et fælles nordisk projekt har vi udviklet en vejledning,  der viser trin for trin, hvordan der kan arbejdes med energiledelse med udgangspunkt i virksomheders egne erfaringer.

Andre relevante ressourcer og publikationer

gratis overvågning af danske standarder. Du kan vælge, at vi holder øje med enten enkelte standarder eller en hel emnegruppe af standarder.

Europæiske og internationale organistationer

CEN
Den europæiske standardiseringsorganisation. Alle EU-lande er med. Få nyheder om europæiske standardiseringsaktiviteter, publikationer og relevant viden henvendt SMV'er. Besøg cencenelec.eu/sme.

ISO
Den internationale standardiseringsorganisation. Læs cases fra SMV'er, hent publikationer og infografikker etc. Besøg iso.org/publication-list.html.

SBS
Small Business Standards er en europæisk non-profit organisation der repræsenterer europæiske SMV'ers interesser inden for standardisering. Besøg sbs-sme.eu/.