Europa-Kommissionen (fremover EU-Kommissionen) har de seneste år vedtaget en del ny lovgivning, der på hver sin måde er og skal være med til at understøtte byggeriets bæredygtige omstilling. Potentialerne ved lovgivningsinitiativerne er interessante, men kan også være en næsten uoverskuelig mængde af nye bæredygtighedskrav, der skal gennemgås, implementeres og dokumenteres.
Formålet med vejledningen er at samle nogle af de mest betydningsfulde, nyere EU-lovgivningsinitiativer for byggeriets grønne omstilling på en overskuelig måde. Der vil være fokus på europæiske initiativer, men der vil også være et afsnit, der berører dansk lovgivning samt referencer til standarder, der støtter byggeriets bæredygtige udvikling.
Hensigten er at skabe et overordnet overblik, der skal hjælpe til at finde frem til de initiativer, der kan være relevante for den enkelte at læse mere om. Strukturen vil være med udgangspunkt i hovedtemaer fra den europæiske grønne pagt, som i høj grad sætter retningen for byggeriets grønne udvikling i Europa.
Der vil være fokus på prioriterede initiativer og standarder, hvorfor vejledningen ikke vil være en udtømmende liste over gældende lovgivning, der vedrører byggeriet. Derudover er det vigtigt at nævne, at overblikket vil være et øjebliksbillede i og med, EU kontinuerligt udvikler ny lovgivning, delegerede retsakter mv., der supplerer EU’s lovgivninger med regler og indhold.
Vi afventer også offentliggørelse af, hvordan den danske implementering af flere reviderede direktiver vil blive, der vil have betydning for byggeriets gældende regelsæt, og ikke mindst udviklingen af et nyt helhedsorienteret Bygningsreglement. Med afsæt i, at der indenfor de kommende år vil komme flere nye nationale lovgivningsinitiativer, der vil have betydning for den bæredygtige udvikling af byggeriet, vil nærværende vejledning alene have et kort, perspektiverende afsnit om dansk lovgivning.
I 2018 vedtog Det Europæiske Råd en ny strategisk dagsorden med målet om at opbygge et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa og vedtog året efter et bindende EU-mål om at reducere EU’s drivhusgasemissioner med minimum 55 % i 2030 ift. niveauet i 1990. I 2021 blev den endelige kompromistekst til EU’s klimalov godkendt, der lovfæster et EU-dækkende mål om klimaneutralitet inden 2050 samt et nettoemissionsmål på 55 % for 2030, der er omdrejningspunkt for de seneste års mange godkendte og publicerede EU-lovgivningsinitiativer.
Byggeriet er en central sektor at regulere på for at nå EU’s klima- og miljømål. Bygninger har både en stor indvirkning på mange økonomiske sektorer samtidig med, at det er en af de mest ressourceintensive sektorer, der udleder mest CO2. Bl.a. står bygninger for 40 % af EU’s samlede energiforbrug og 36 %% af EU’s energirelaterede drivhusgasemissioner. Derudover tegner byggeriet sig også for ca. 50 % af alle de materialer, der udvindes, og er ansvarlig for mere end 35 % af det samlede affald, der genereres i EU.
Det er på den baggrund nødvendigt med en grøn omstilling af byggesektoren, der i høj grad skal bidrage til at reducere klimapåvirkninger og øge materialeeffektivitet.
Forordninger er almengyldige og er umiddelbart gældende i medlemslandene, dvs. at en forordning uden forudgående national indarbejdelse bliver en del af medlemsstaternes retsorden. Forordninger er bindende og indfører rettigheder og pligter på lige fod med national lovgivning.
Direktiver fastsætter mål, men det er medlemslandet der bestemmer, hvordan det vil opnå målet. I modsætning til en forordning gælder et direktiv først, når et medlemsland har indarbejdet bestemmelserne i deres egen lovgivning indenfor en bestemt tidsfrist. I Danmark kan et direktiv fx gennemføres ved en lov eller en bekendtgørelse.
Delegerede retsakter er retsakter, som EU-Kommissionen har beføjelse til at formulere og vedtage udenom Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union. Delegerede retsakter bruges til at supplere eller foretage ændringer af nogle ikke-væsentlige elementer i lovgivningen.
Lovgivningspakker sætter overordnede mål for, hvor EU gerne vil bevæge sig hen indenfor et givent område. I EU-Kommissionens regi refererer “pakker” ofte til samlede lovgivningsforslag eller initiativer, der adresserer specifikke områder eller udfordringer. Disse pakker kan omfatte flere forskellige lovgivningsmæssige og politiske tiltag, der tilsammen skal opnå et bestemt mål.
Handlingsplaner refererer i EU-regi til strategiske dokumenter, der fastlægger specifikke mål og tiltag indenfor et bestemt område. Disse handlingsplaner er designet til at koordinere og styre indsatsen på tværs af medlemslandene for at opnå fælles mål. Disse handlingsplaner er vigtige redskaber for at sikre, at EU og dets medlemslande arbejder sammen mod fælles mål indenfor forskellige politiske områder.
Den europæiske grønne pagt er en pakke med politiske initiativer, der skal bane vejen for den grønne omstilling i EU og opnåelse af målet om klimaneutralitet inden 2050.
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi har til formål at skabe en ramme for bæredygtige produkter for at sikre, at vores fremtidige ressourceforbrug er i overensstemmelse med de planetære grænser.
EU’s kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje arbejder for beskyttelsen af menneskers sundhed og et giftfrit miljø.
Fit for 55-pakken består af et sæt politiske initiativer, der har til hensigt at omsætte klimaambitionerne i den grønne pagt til lovgivning, så den grønne omstilling kan blive en realitet.
Den bæredygtige finansieringspakke er en pakke af foranstaltninger, der skal understøtte bæredygtig finansiering i Europa. Foranstaltningerne skal gøre det nemmere og mindre byrdefuldt for private og institutionelle investorer at vurdere om en investering er bæredygtig.
EU’s renoveringsbølgestrategi udspringer af det dobbelte mål i EU’s grønne pagt, der har fokus på at reducere energiforbruget samtidig med at opnå økonomisk vækst.
Det er primært byggeloven og bygningsreglementet, der regulerer byggeriet i Danmark.
