Harmoniserede standarder beskriver detaljeret, hvordan direktivets overordnede krav kan opfyldes. De gælder i alle EU-lande og afløser eventuelle nationale standarder. Forskellen på europæiske standarder og harmoniserede europæiske standarder er, at de harmoniserede standarder er bestilt af EU-Kommissionen. De europæiske harmoniserede standarder relaterer sig direkte til direktiverne og er med til at sikre produkternes frie bevægelighed. Ved at følge standarderne er producenterne sikre på, at de opfylder de tilsvarende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiverne.
Når EU vedtager et direktiv, og det efterfølgende bliver gjort til national lovgivning, skal alle, der markedsfører produkter/ydelser i Europa, kunne dokumentere, at de opfylder kravene i direktivet.
Skal man overholde standarder?
I visse tilfælde, ja!
Direktiver er lovgivning og skal naturligvis følges. Standarder er anbefalinger, og det er som udgangspunkt frivilligt at benytte dem. Der er dog enkelte undtagelser, hvor man skal følge en standard:
Hvis du ikke benytter de harmoniserede standarder, skal du selv dokumentere din løsning. Bruger du derimod de standarder, som er lavet til et bestemt direktiv, kan du nøjes med at henvise til standarderne i din dokumentation.
D. 5. marts afsagde EU-Domstolen dom i sag C-588/21 P – også kendt som "Malamud-sagen", der omhandler aktindsigt i fire harmoniserede standarder. Domstolen sætter ikke spørgsmålstegn ved copy-right beskyttelsen af harmoniserede standarder, men fastslår, at EU-Kommissionen ikke må afvise at give aktindsigt i den konkrete sag. Selvom dommen er afsagt, er det endnu for tidligt at konkludere entydigt på konsekvenserne af dommen fra EU-Domstolen, hvor mange harmoniserede standarder det påvirker, og hvordan dommen skal effektueres i praksis.
Da det er EU-Kommissionen, der skal give aktindsigt, er de i gang med at forhandle med CEN-CENELEC om, hvordan de skal give adgang til de harmoniserede standarder. Det er endnu ikke afklaret, hvor mange harmoniserede standarder det på sigt kommer til at dreje sig om.
I Dansk Standard tror vi, at der kommer en god løsning mellem EU-Kommissionen og CEN-CENELEC, som kan være med til at udbrede kendskabet til harmoniserede standarder i endnu højere grad – og dermed understøtte dansk erhvervsliv og samfund. De harmoniserede standarder bliver fortsat ved at være vigtige for det indre marked på tværs af de europæiske lande ift. blandt andet sikkerhed og sundhed.
Indtil vi kender det fulde omfang af konsekvenserne af dommen, har Dansk Standard udarbejdet denne FAQ, som besvarer nogle af de spørgsmål, dommen kan give anledning til.
CEN er den europæiske standardiseringsorganisation. CEN blev grundlagt i 1961. Medlemmerne af CEN er de nationale standardiseringsorganisationer. Al europæisk standardisering med undtagelse af det elektrotekniske fagområde og telekommunikation hører under CEN.
CENELEC er den europæiske elektrotekniske standardiseringsorganisation. CENELEC blev grundlagt i 1973. Medlemmerne af CENELEC er de nationale standardiseringsorganisationer. CENELEC tager sig af den europæiske standardisering inden for det elektrotekniske fagområde.
ETSI blev skabt af CEPT (European Conference of Postal and Telecommunicaton Administrations) i 1988 på baggrund af et oplæg fra EU-Kommissionen, som anbefalede etableringen af en organisation med ansvar for fastlæggelse af telekommunikationsstandarder for hele Europa.
