Hvis der er dansk interesse for et givet standardiseringsarbejde blandt virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer og/eller forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og hvis der er finansiel mulighed for det, nedsætter Dansk Standard et standardiseringsudvalg.
Oftest er der tale om en europæisk eller international standard, hvor det er udvalgets opgave at sikre maksimal dansk indflydelse på indholdet i standarden og dermed få tilgodeset danske interesser. Kun i ganske få tilfælde er der tale om at udarbejde en ren national standard.
Alle forslag til nye europæiske standarder bliver offentliggjort og sendt i høring, fordi Danmark har forpligtet sig til at give alle godkendte europæiske standarder status som danske standarder. Forslag til nationale standarder bliver naturligvis også sendt i høring, ligesom visse forslag til internationale standarder offentliggøres til høring.
Det er det respektive standardiseringsudvalg, der tager stilling til de danske kommentarer til det europæiske eller internationale forslag, der kommer ind på baggrund af den nationale høring. Der sendes derefter samlede danske kommentarer til forslaget.
Når der er tale om et forslag til en europæisk standard, foregår den endelige godkendelse ved en vægtet afstemning blandt landene i de europæiske medlemslande. De større lande har 29 stemmer, mens Danmark har 7 stemmer. Der skal være 71 % af de vægtede stemmer for forslaget. Når der er tale om et forslag til en international standard, har hvert land en stemme, og mindst to tredjedele af de aktive medlemmer skal stemme for.
Når en standard er godkendt, kan den købes hos Dansk Standard. Dansk Standard har eneret til at udgive standarder i Danmark og har ophavsret på indholdet.
Senest hvert femte år tages standarden op til vurdering. Hvis det er nødvendigt – fx på baggrund af den teknologiske udvikling eller ny viden – revideres standarden.
Standarder, der ikke længere er relevante, bliver ophævet af Dansk Standard.
