Hvem er omfattet i målgruppen?
Alle finansielle markedsdeltagere, der tilbyder finansielle produkter og er omfattet af Disclosureforordningen (SFDR)
Hvad betyder det?
Finansielle markedsdeltagere forpligtes til at offentliggøre oplysninger om, hvor stor en andel af deres finansielle produkter og produktporteføljer, der finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter jf. EU-taksonomien.
Det betyder, at finansielle markedsdeltagere for hvert finansielt produkt forud for indgåelse af en aftale eller i periodiske rapporter skal oplyse:
De finansielle markedsdeltageres produkterer er allerede pålagt krav om offentliggørelse af bæredygtighed igennem regulering af oplysninger af bæredygtig finansiering jf. SFDR. Taksonomien supplerer reglerne i SFDR om gennemsigtighed i oplysningerne.
Vil du læse mere om de finansielle markedsdeltageres offentliggørelseskrav, kan du læse:
Hvem er omfattet i målgruppen?
Store børsnoterede virksomheder over 500 ansatte, der er omfattet af direktivet omkring ikke-finansiel rapportering (NFRD) – som forpligtes til offentligt at oplyse om deres bæredygtighed på grundlag af EU-taksonomien.
Hvad betyder det?
Store virksomheder skal i deres årsrapport, under ikke finansiel rapportering (NFRD) jf. årsregnskabsloven § 99 a, redegøre for, hvor stor en procentdel af deres samlede omsætning, der følger taksonomiens krav. Dette giver et billede af, hvor mange procent af virksomheden, der er tilpasset til EU-taksonomien.
Som virksomhed kan man også bruge EU-taksonomien til at vise, at man er i gang med en overgangsperiode for dele af eller hele virksomheden. Dette kan gøres ved at fremlægge investeringsplaner, der viser, hvordan dele eller hele virksomheden inden for en 10-årig periode gennem investeringer vil blive tilpasset. Et eksempel kan være en bæredygtig renovering af en eksisterende bygning.
For store virksomheder betyder det, at de skal rapportere om:
Virksomheder kan også vælge at fremlægge deres ikke-finansielle opgørelse i en særskilt rapport. Revisionsfirmaer skal kontrollere, at taksonomioplysningerne fremgår af den ikke-finansielle opgørelse.
Som for de finansielle markedsdeltagere stilles der heller ikke lovkrav til store virksomheder om at tilpasse en minimumandel af deres økonomiske aktiviteter til EU's taksonomi. De store virksomheder forpligtes udelukkende til at oplyse, hvor stor en procentdel af deres forretning, der følger taksonomien.
Vil du læse mere om de ikke-finansielle rapporteringskrav for store virksomheder, kan du læse:
<
Hvad betyder det?
Den danske byggesektor består i høj grad af aktører, der ikke vil være direkte omfattet af rapporteringskrav i EU's taksonomi. Alligevel er der flere gode grunde til, at man som aktør i byggeriet forholder sig til EU-taksonomien allerede nu.
For eksempel er flere bygherrevirksomheder såsom offentlige bygherrer, almennyttige boligselskaber og andre mindre private bygherrer ikke forpligtet til at rapportere ifølge EU's taksonomi. Det er til trods for, at de er ansvarlige for en stor del af større byggeprojekter i Danmark og at der er et skærpet fokus på at inkorporere bæredygtighed i byggeriet. Hvis man fremover vil sikre bæredygtigheden i byggeprojekter, vil det være nødvendigt at tilpasse bæredygtighedsindsatsen med de fælles EU-krav for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, der er fastsat i EU's taksonomi.
Desuden kan bygherrevirksomheder også blive mødt af krav om at overholde EU's taksonomi i forbindelse med ekstern finansiering, eksempelvis hvis et byggeri finansieres via bæredygtige obligationslån.
Ligeledes er der heller ikke et krav om, at de mange små og mellemstore virksomheder, der udgør en stor del af den danske byggebranche, skal vise, hvor stor en andel af deres omsætning, der er miljømæssig bæredygtig. Det er i høj grad leverandører af produkter og ydelser til byggeriet heriblandt materialeproducenter, installatørvirksomheder mv., der spiller en central rolle i byggeriets værdikæde.
Rapporteringsforpligtelserne i EU's taksonomi kræver data, der viser, at aktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige. På den måde vil aktører i byggeriet – uanset størrelse – kunne forvente at blive efterspurgt data, de ikke før har været vant til at levere for at dokumentere overholdelse af EU's taksonomi. Et eksempel er information om indholdet i byggevarer – er der anvendt skadelig kemi eller produktets udledning af drivhusgasser?
EU-Kommissionen opfordrer generelt erhvervsdrivende, der ikke lovmæssigt skal rapportere, til frivilligt at tilgængeliggøre oplysninger om, hvor stor en andel af deres aktiviteter der efterkommer kravene i EU's taksonomi, hvilket kan være brugbart på flere måder for at
