
Standarder spiller en væsentlig rolle i samfundet og erhvervslivet, da de sikrer ensartethed, kvalitet og sikkerhed på tværs af forskellige sektorer. Der undervises i standarder på forskellige uddannelsesinstitutioner bl.a. indenfor maskin- og el-sikkerhedsområdet, hvor standarder bidrager til sikkerhed og pålidelighed.
Uddannelsesinstitutioner spiller en særlig vigtige rolle for udbredelse af viden om standarder og standardisering, og vi vil derfor gerne invitere til et seminar, hvor vi kan drøfte, hvordan vi kan styrke uddannelsesinstitutioners brug af standarder i undervisningen.
Dansk Standard har i dag en mindre uddannelsesindsats for at udbrede viden om standarder i uddannelsessystemet og har udviklet undervisningsmateriale i samarbejde med enkelte uddannelsesinstitutioner, som er gratis tilgængeligt på ds.dk/uni.
Mange danske studerende har dog et forholdsvist lille kendskab til standarder, selv om standarder kan have stor værdi i deres fremtidige arbejde og for deres kommende arbejdsgivere.
Dansk Standard ser derfor et potentiale for at udvikle et tættere samarbejde med landets uddannelsesinstitutioner, så der kan komme mere fokus på standarder i forbindelse med relevante undervisningsforløb.
Vi har brug for dine idéer, tanker og erfaringer for at sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning, og at vi tager fat på de aktiviteter, der kan skabe mest værdi. Dine input fra seminaret vil indgå i det videre arbejde i Dansk Standard med at fastlægge, hvordan vi mest effektivt kan støtte op om undervisningen om standarder og standardisering på danske uddannelsesinstitutioner.
Uddannelsesseminaret vil primært være interessant for dem, som arbejder med i uddannelsessystemet, og som har interesse for hvordan standarder kan skabe værdi i undervisningen.
Dagen byder på oplæg fra nogle af DS’ uddannelsespartnere, som vil give dig et godt indblik i deres brug af standarder i undervisningen, og DS vil præsentere nuværende tiltag og tanker om standarder i uddannelsessystemet. Der vil desuden blive mulighed for en diskussion om, hvordan flere uddannelsesinstitutioner kan bruge standarder i undervisningen.
Seminaret foregår fysisk i DS’ lokaler.
Dato: 28. marts 2025 kl. 9.00 -11.30