Taksonomiforordningen fastsætter igennem delegeret retsakter, hvilke økonomiske aktiviteter der kan klassificeres som bæredygtige. Der er for indtil videre vedtaget delegerede retsakter for de to første klimamål. I EU er der et påbegyndt arbejde om at fastlægge de tekniske screeningskriterier for de sidste fire miljømål
Nedenstående kan du finde links til Taksonomiforordningen og vedtagne delegerede retsakter.
Taksonomiforordningen (EU) 2019/2088
Taksonomiforordning er et fælles klassificeringssystem, der kvalificerer, hvordan økonomiske aktiviteter kan betragtes som værende bæredygtige.
Delegeret retsakt med tekniske screeningskriterier for de to første klimamål (EU) 2021/2139
Beskriver og fastsætter kriterierne for de enkelte økonomiske aktiviteter for miljømålene, Modvirkning af klimaændringer og Tilpasning til klimaændringer, og de tilhørende DNSH-kriterier.
Delegeret retsakt til taksonomiforordningens artikel 8 (EU) 2020/852
Præciserer indholdet og metoden for hvordan de omfattede, ikke-finansielle aktører skal rapportere og overholde oplysningsforpligtelserne i Taksonomiforordningens artikel 8.
Delegeret retsakt med supplerende oplysninger vedr. atomenergi og fossilgas (EU) 2022/1214
Supplement til den delegeret retsakt for de to første klimamål omkring oplysninger, der omhandler økonomiske aktiviteter inden for atomkraft og naturgas.
EU Kommissionen har løbende offentliggjort meddelelser om fortolkning af visse bestemmelser eller præciseringer til forståelse af de tekniske screeningskriterier i de delegerede retsakter.
Meddelelse om fortolkning ift. retlige bestemmelser i den delegeret retsakt om oplysningsforpligtelser i hht. Taksonomiforordningens artikel 8, 6. oktober 2022
Meddelelse om fortolkning og implementering af den delegeret retsakt for de to første klimamål, 19. december 2022
Meddelelse om fortolkning og implementering ift. retlige bestemmelser i den delegeret retsakt om oplysningsforpligtelser i hht. Taksonomiforordningens artikel 8, anden meddelelse, 19. december 2022
En anden grundpille i EU’s bæredygtige finansieringspakke er at indføre udvidede oplysningsforpligtelser for både finansielle aktører og ikke-finansielle aktører. Målet er at give investorer de rette oplysninger til at træffe bæredygtige investeringsvalg.
De udvidede oplysningsforpligtelser betyder, at det fremover skal oplyses hvilke af de seks miljømål, der bidrages til.
Taksonomiforordningen krydshenviser til den såkaldte Disclosureforordning, også kendt som Sustainable Finance Disclosure Regulation, SFDR.
De finansielle aktører, der er omfattet af Disclosureforordning, skal bruge Taksonomiforordningens definitioner af hvordan økonomiske aktiviteter kan anses for at være bæredygtige, når de oplyser bæredygtigheden af deres finansielle produkter.
Taksonomiforordningen fastsætter også krav for ikke-finansielle virksomheder, der er omfattet af direktivet om ikkefinansiel rapportering, Non financial reporting directive, NFRD.
Ikkefinansielle virksomheder skal i deres årsrapporter oplyse, i hvilket omfang deres økonomiske aktiviteter er bæredygtige i henhold til Taksonomiforordningen.
NFRD er imidlertid i gang med at blive erstattet af EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainable Reporting Directive, CSRD, der blev vedtaget 28. november 2022.
CSRD har til formål at forbedre de eksisterende rammer og regler for bæredygtighedsrapportering. CSRD udvider og skærper kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og har til hensigt at gøre det lettere for investorer og andre interessenter at få adgang til relevante, troværdige og sammenlignelige oplysninger.
De mere omfattende rapporteringskrav skal baseres på en række nye fællesstandarder, der kaldes ”European Sustainability Reporting Standards”, ESRS, med fokus på Miljømæssige faktorer, sociale faktorer og governance.
CSRD definerer, hvad der skal rapporteres på mens ESRS-standarderne skal klarlægge, hvordan rapporteringen skal foregå.
CSRD forventes at træde i kraft fra regnskabsåret 2024 og vil trinvis udvide kravene for, hvilke virksomheder der bliver omfattet og dermed hvilke virksomheder, der skal rapportere i henhold til EU-taksonomien.
2024 CSRD vil være gældende for virksomheder, der allerede er omfattet af NFRD per 1. januar 2024 og med rapportering fra 2025
2025 CSRD vil per 1. januar 2025 omfatte øvrige store virksomheder med mere end 250 medarbejdere og/eller 40 mio. kr. i nettoomsætning og virksomhederne skal rapportere fra 2026
2026 CRSD vil være gældende for børsnoterede SMV’er, små og ikke-komplekse kreditinstitutter, der skal rapportere fra 2027
NFRD Non Financial Reporting Directive
på dansk Direktivet om ikkefinansiel rapportering
SFDR Sustainable Finance Disclosure Regulation
på dansk Disclosureforordningen
CSRD Corporate Sustainable Reporting Directive
på dansk Direktiv om bæredygtighedsrapportering
