Der er både parter, der berøres direkte af taksonomien og parter, der berøres indirekte.
De direkte berørte, er dem, der omfattet af kravet om rapportering i henhold til EU-taksonomien.
I Danmark er det virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, dvs.:
De indirekte berørte, er dem, der leverer produkter eller tjenester til en given bæredygtig økonomisk aktivitet til de direkte berørte virksomheder. Herigennem kan man forvente at blive stillet overfor krav om at levere den dokumentation, som skal anvende i forbindelse med afrapporteringen.
Generelt skal det anføres, at noget eksisterende lovgivning, nogle standarder og nogle certificeringsordninger delvist regulerer samme områder som EU-taksonomien.
Men der eksisterer ikke en quick fix, hvor man enkelt kan overholde EU-taksonomien. Det er f.eks. ikke nok, at du overholder eksisterende lovgivning på bestemte områder, eller at du følger bestemte standarder. Det er heller ikke nok, at din bygning er certificeret i henhold til en bestemt certificeringsordning.
Nej, på nuværende tidspunkt er kun dele af taksonomien direkte forbundet til standarder, normer eller veldokumenterede vejledninger. På sigt forventes der, at blive skabt konsensus og nye standarder på en række områder. EU-taksonomien henviser dog flere steder til standarder der kan bruges som baggrund for dokumentation af overholdelse af kriterier under de enkelte miljømål.
Virksomheder, der er direkte omfattet:
Alt efter hvilke økonomiske aktiviteter, der udføres, skal der rapporteres – og der skal dokumenteres for overholdelse af de tekniske kriterier.
Der skal afrapporteres i virksomhedernes årsrapport, og dokumentation skal revisorgodkendes.
Indirekte omfattet: hvis din virksomheds ikke er omfattet af rapporteringspligt, kan du alligevel blive stillet krav om dokumentation for overholdelse af kriterierne, hvis du leverer en ydelse til en virksomhed, der er omfattet – fx bygherre der vil kunne stille krav til en entreprenør, der stiller krav videre til underleverandør osv.
Indirekte påvirkede virksomheder som ikke kan levere den nødvendige dokumentation, kan forvente at blive valgt fra på projekter som skal klassificeres som bæredygtige i fremtiden. Derfor er det vigtigt at forstå hvilken og hvor meget dokumentation man skal kunne levere fremadrettet i forbindelse med at man leverer serviceydelser, produkter mv. til en virksomhed, der har rapporteringspligt.
Der er både national og europæisk lovgivning, der regulerer samme områder som EU-taksonomien. I bygningsreglementet stilles der krav om en række forhold som fx energirammer for forskellige typer af bygninger og forskellige byggekomponenters energimæssige egenskaber. Disse forhold stilles der ligeledes krav om dokumentation af i EU-taksonomien.
Eftersom national lovgivning som bygningsreglementet og dermed energirammer og fastsættelse af lavenergiklassen varierer fra land til land, betyder det, at overholdelse af taksonomien på nogle områder ikke betyder overholdelse af præcis samme faktiske kriterier i alle lande.
Ecodesign og energimærkeforordningerne stiller krav til dels, at de omfattede energiforbrugende produkter skal energimærkes og dels deres energieffektivitet (minimums energimærke). Det skal dog dokumenteres, at man overholder disse forordninger, før det kan bruges til overholdelse af EU-taksonomien.
Der er ingen certificeringsordninger endnu, som kan sikre byggebranchen en compliance indenfor bestemte økonomiske aktiviteter. Dette skyldes, at de fleste certificeringsordninger for byggeri, der er tilgængelige på markedet, certificerer produkter eller bygninger, eller fokuserer på sociale (CSR) aspekter hos virksomheden.
Det forventes, at flere certificeringsordninger vil indarbejde taksonomi-dokumentation som en fundamental del af certificeringen. Det skal bemærkes, at bygninger som har fulgt de mest udbredte certificeringsordninger i DK som DGNB og Svanemærket har lettere ved at opnå compliance end ikke-certificerede bygninger. Fordi der er langt højere dokumentationskrav, og fordi man netop har dokumentation tilgængelig.
