Eurocodes omfatter alle gængse konstruktioner og materialer, herunder også broer.
Når man skal beregne konstruktioner i ny bygning eller en ombygning skal man benytte de relevante dele af eurocodes sammen med de tilhørende nationale danske annekser.
Disse DK NA er udarbejdet på vegne af Social- og Boligstyrelsen og de nationale annekser skal opfattes som "nøglen, der låser den pågældende eurocode op for brug i Danmark". Baggrunden for disse annekser er, at eurocodes skal dække hele Europa; dvs. også lande hvor klimatiske, geologiske og seismiske forhold er meget anderledes end i Danmark.
Samtlige eurocodes er i øjeblikket under en omfattende revision i europæisk regi og en lang række danske eksperter deltager i dette arbejde med økonomisk støtte fra Social- og Boligstyrelsen.
Den omfattende revision af alle eurocodes nærmer sig efterhånden sin afslutning og der er nu lanceret en række små videoer, hvor nøglepersoner fra CEN/TC 250 Structural Eurocodes beretter om revisionsarbejdet.
Se videoerne