Eurocodes er de europæiske normer for dimensionering og opførsel af bygningsværker. De omfatter alle gængse konstruktioner og materialer, herunder broer.
De danske nationale annekser er nøglen til brug af eurocodes i Danmark for både bygnings- og brokonstruktioner.
I Dansk Standards webshop kan du købe alle gældende eurocodes. De nationale annekser er gratis og kan downloades på dette site.
Denne FAQ fungerer dels som en løsning på konkrete spørgsmål her og nu, men også som et værktøj til kontinuerligt at forbedre de kommende udgaver af standarderne.
Eurocodes omfatter alle gængse konstruktioner og materialer, herunder også anlæg som fx broer. I den europæiske tekniske komite CEN/TC 250 Structural Eurocodes er man i fuld gang med en meget gennemgribende revision af samtlige eurocodes. Der kommer også nogle nye eurocodes for bærende glaskonstruktioner, membrankonstruktioner og fiberarmerede kompositkonstruktioner, ligesom man arbejder med standard til brug for vurdering og ombygning af eksisterende konstruktioner.
Danmark deltager aktivt i udviklingen af eurocodes. Du kan få indflydelse igennem et af vores udvalg.