
Pakken understøtter og sikrer, at EU’s bæredygtige finansieringsramme fortsat understøtter både virksomheder og finanssektor samt bidrager til øget privat finansiering af projekter og teknologier, der hjælper den grønne omstilling af EU på vej. Pakken består af tre grundelementer:
EU’s Taksonomi for miljømæssig bæredygtighed, krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) og en række delegerede retsakter om fx produkttilsyn og tillidspligt, der opstiller nye regler for ESG-vurderingsudbydere. Tiltagene skal øge gennemsigtigheden af markedet for bæredygtige investeringer.
Pakken har til formål at sikre, at de bæredygtige finansielle rammer fungerer for virksomheder, der ønsker at investere i deres overgang til bæredygtighed. Den har også til formål at gøre den bæredygtige finansieringsramme lettere at bruge og derved fortsat bidrage effektivt til målene for den europæiske grønne pagt.
EU-taksonomi: et klassificeringssystem med målet om en fælles forståelse af, hvad der kvalificerer en økonomisk aktivitet som miljømæssig bæredygtighed.
Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD: stiller krav om, at bestemte virksomheder skal rapportere deres arbejde med bæredygtighed.
Corporate Sustainability Due Diligence direktivet, CSDDD: forpligter bestemte virksomheder til at bruge Due Dilligence-processer i virksomhedernes arbejde med negative indvirkninger på mennesker og miljø.
Obs: Der er et forslag til en omnibus-forordning for forenkling af rapporteringskrav under udarbejdelse der vil blive udstedt d. 26. februar 2025. Omnibusforordningen vil omfatte rapporteringskrav fra CSRD, EU Taksonomien og Corporate Sustainbability Due Diligence Directive, CSDDD, og vil samle, forenkle og strømline de tre reguleringer med målet om at fjerne overlap og dobbeltarbejde og en mindre byrdefuld bæredygtig regulering.
Øvrige initiativer i Pakken inkluderer:
ESG-vurderingsudbydere: Forslag om nye regler for ESG-vurderingsudbydere for at øge gennemsigtigheden og pålideligheden af ESG-vurderinger, som vil blive overvåget af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).
Brugervenlighed: EU-Kommissionen har præsenteret en oversigt over nylige tiltag for at forbedre brugervenligheden af reglerne og støtte interessenter i deres implementering.
Overgangsfinansiering: Pakken indeholder anbefalinger og praktiske eksempler på, hvordan virksomheder kan bruge EU’s bæredygtige finansieringsramme til at kanalisere investeringer i overgangen til bæredygtighed.
Der er de senere år lavetmange private bæredygtighedsrapporteringsrammer, standarder og certificeringsordninger med sideløbende stigende forventninger fra interessenter til virksomheder om at demonstrere deres engagement i bæredygtighed. Disse frivillige, private initiativer er ikke alene i stand til at løse omfanget af bæredygtighedsudfordringerne. Derfor er der behov for stærkere regulering på området for at sikre, at virksomheder holdes ansvarlige, og at der skabes lige vilkår for ansvarlig forretningspraksis.
Bidrager til bæredygtighedsmål for klimaneutralitet, sundere miljø, cirkulær økonomi og ren industri
Digitalisering: Der er stort fokus på digitalisering ift. mængden af data og dokumentation, der skal flyde imellem virksomheder og finanssektoren.
Engelsk titel: Sustainable Finance Package
Type af lovgivning: Pakke. Offentliggjort 13. juni 2023
Link: https://finance.ec.europa.eu/publications/sustainable-finance-package-2023_en