Dansk lovgivning, der fremmer byggeriets grønne omstilling

Byggeloven er rammeloven, der formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet, mens Bygningsreglementet specificerer byggelovens krav.

Det gældende Bygningsreglement har til formål at sikre hensyn til sikkerhed og sundhed i byggeriet. Bygningsreglementets krav er med tiden blevet ændret og udvidet med krav til bl.a. energiforbrug, indeklima og klima. Klimakravet i Bygningsreglementet bestemmer fx omfanget af livscyklusberegninger, der skal foreligge for bestemte bygningstyper, og fastsætter en grænseværdi for CO2e-udledninger.

I foråret 2024 blev der indgået en bred politisk tillægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri med en beslutning om at fremskynde den grønne omstilling i byggeriet og indføre skærpede klimakrav for at reducere klimapåvirkninger fra byggeriet. De skærpede klimakrav vil træde i kraft i juli 2025. Derudover blev der i tillægsaftalen givet opbakning til at gennemføre en grundlæggende revision af det eksisterende Bygningsreglement.

Social- og Boligstyrelsen har i den forbindelse udviklet en strategi for udvikling af et helhedsorienteret bygningsreglement, og det forberedende arbejde med et nyt bygningsreglement er påbegyndt.

Udviklingen af et helhedsorienteret bygningsreglement er et tiltag, der bl.a. har til formål at accelerere den grønne omstilling i byggeriet, der vil påvirke den danske byggeskik. Indenfor de næste år kan vi forvente et nyt regelsæt for byggeriet med krav, der forhåbentlig i høj grad vil understøtte byggeriets omstilling.

Eksempler på andre danske lovgivningsinitiativer

Udover Bygningsreglementet er der flere lovgivningsinitiativer, der er målrettet byggeriets grønne omstilling. Nedenfor nævnes nogle af initiativerne:

• Regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi udgør den nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald for 2020 og 2032 indeholder 129 initiativer. Et af fokusområderne i handlingsplanen er bæredygtigt byggeri.
• Den frivillige bæredygtighedsklassedefinerer krav, der skal give et ensartet grundlag til at opføre bæredygtigt byggeri. Kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse er blevet afprøvet i samarbejde med byggebranchen med målet om på sigt at indføre krav til bæredygtighed i bygningsreglementet på et afprøvet og dokumenteret grundlag.
• Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri (2021) udgør regeringens sektorhandlingsplan for bygge- og anlægssektoren og sætter de langsigtede rammer for bygge- og anlægssektorens grønne omstilling. De fem hovedtemaer i strategien er: Mere klimavenligt byggeri og anlæg, holdbare bygninger af høj kvalitet, ressourceeffektivt byggeri, energieffektive og sunde bygninger og digitalt understøttet byggeri.
• Vedtagelse af tre nye bekendtgørelser (2024), der fastsætter regler for selektiv nedrivning, der skal sikre identifikation af problematiske stoffer fra bygge- og anlægsaffald og nyttiggørelse af ressourcer samt kvalificerede og uddannede ansvarshavende til at udføre opgaverne.
• Årsregnskabsloven § 99a fastsætter regler for, at store virksomheder skal medtage en bæredygtighedsrapportering, inkl. et afsnit med oplysninger om virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål,