
Formålet er at:
EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed blev vedtaget den 14. oktober 2020 og er en del af EU’s målsætning om nulforurening, som er en central del af den europæiske grønne pagt. Strategien har til formål at beskytte borgerne og miljøet mod skadelige kemikalier og fremme innovation ved at udvikle sikrere og mere bæredygtige alternativer.
Nogle af de vigtigste elementer i strategien inkluderer:
Strategien indfører to væsentlige principper, der forhindrer skadelig kemi i designfasen og udelukkende tillader kemikalier, hvis de er nødvendige for sundhed og sikkerhed eller afgørende for samfundets funktioner. Derudover indeholder strategien omkring 80 konkrete tiltag, hvoraf 56 skal gennemføres inden 2024. Disse tiltag skal hjælpe med at beskytte menneskers sundhed og miljøet samt styrke EU’s konkurrenceevne på det globale marked.
EU’s kemikaliestrategi fokuserer på at reducere brugen af farlig kemi i produkter, der også vil omfatte byggematerialer. Strategiens fokus på en skærpet regulering vil kunne have betydning for flere byggematerialer, der kan blive forbudte at anvende, samtidig med at man vil få flere alternative materialer med lavere miljøpåvirkning. Kemikaliestrategien understøtter cirkulær økonomi i byggeriet.
Bidrager til bæredygtighedsmål | cirkulær økonomi, sundere miljø
Digitalisering: Ikke særskilt fokus
Engelsk titel: Chemicals Strategy for Sustainability
Type af lovgivning: Strategi. Vedtaget: 14. oktober 2023
Link: https://echa.europa.eu/da/hot-topics/chemicals-strategy-for-sustainability
DS/EN 15804, Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg – Miljøvaredeklarationer – Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer
DS/EN 15804 indeholder de grundlæggende produktkategoriregler for miljøvaredeklarationer for alle byggevareprodukter og -services. Standarden definerer bl.a. parametre, der skal deklareres og hvordan disse indsamles og rapporteres. Den beskriver også produktets livscyklusfaser i en EPD, og hvilke processer der skal inkluderes i de forskellige livscyklusfaser, herunder regneregler mv.