For erhvervslivet gør standarder det lettere at udvikle og producere produkter. Standarderne anviser en måde at gøre tingene på, som gør, at produkterne nemmere kan afsættes. Endvidere gør standarder det nemmere at samarbejde med andre virksomheder og leverandører, fordi man ved, hvad man har at forholde sig til.
Standarder mindsker også omkostningerne til forskellige former for prøvninger og godkendelser. Når et produkt lever op til en standard, må det som hovedregel frit eksporteres til de andre EU-lande, uden at der må stilles yderligere krav til produktet. Dette afhjælper tekniske handelshindringer. Standarder er generelt med til at gøre samhandel mindre bureaukratisk.
Forbrugerne har også stor gavn af standarder. Standarder betyder sikre og mere velfungerende produkter. Fx barnevogne, der ikke er farlige for børn, og kontorstole, der kan indstilles ergonomisk korrekt. Forbrugerne får også flere produkter at vælge imellem, fordi virksomhederne får nemmere adgang til markedet. De lavere fremstillingsomkostninger og den øgede konkurrence på tværs af landegrænser kan tilmed bevirke, at produkterne bliver billigere.
I Danmark er der typisk 5-20 medlemmer i et standardiseringsudvalg. Medlemmerne kommer hovedsageligt fra virksomheder, der på den måde sikrer sig mulighed for indflydelse på standardernes udformning. Det betyder også, at de i en meget tidlig fase får viden om kommende standarder på områder, der er væsentlige for deres forretnings udvikling og konkurrenceevne.
Udover virksomheder deltager også forbruger- og interesseorganisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt myndigheder.
Udvalgene igangsættes og drives af Dansk Standard, som også sikrer, at du kan deltage i de europæiske og internationale komiteer hos eksempelvis ISO og CEN, som vi på vegne af Danmark er medlem af. På den måde bliver danske interesser repræsenteret i udviklingen af europæiske og internationale standarder.
En lang række virksomheder er medlemmer af et eller flere standardiseringsudvalg og repræsenterer på den måde dansk erhvervslivs interesser i udviklingen af europæiske og internationale standarder. På den måde sikrer virksomhederne sig mulighed for indflydelse på standardernes udformning og opnår i en meget tidlig fase viden om kommende standarder på områder, der er væsentlige for deres forretning. Herudover deltager også interesseorganisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt myndigheder. Det betyder, at hensynet til de danske erhvervsinteresser ikke sker på bekostning af overordnede samfundshensyn. Forbruger- og arbejdstagersikkerhed samt miljøinteresser vejer også tungt i udviklingen af standarder. Alle kan deltage i et standardiseringsudvalg.
Hvis der er dansk interesse for et givet standardiseringsarbejde blandt virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer og/eller forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og hvis der er finansiel mulighed for det, nedsætter Dansk Standard et standardiseringsudvalg.
Oftest er der tale om en europæisk eller international standard, hvor det er udvalgets opgave at sikre maksimal dansk indflydelse på indholdet i standarden og dermed få tilgodeset danske interesser. Kun i ganske få tilfælde er der tale om at udarbejde en ren national standard.
Alle forslag til nye europæiske standarder bliver offentliggjort og sendt i høring, fordi Danmark har forpligtet sig til at give alle godkendte europæiske standarder status som danske standarder. Forslag til nationale standarder bliver naturligvis også sendt i høring, ligesom visse forslag til internationale standarder offentliggøres til høring.
Det er det respektive standardiseringsudvalg, der tager stilling til de danske kommentarer til det europæiske eller internationale forslag, der kommer ind på baggrund af den nationale høring. Der sendes derefter samlede danske kommentarer til forslaget.
Når der er tale om et forslag til en europæisk standard, foregår den endelige godkendelse ved en vægtet afstemning blandt landene i de europæiske medlemslande. De større lande har 29 stemmer, mens Danmark har 7 stemmer. Der skal være 71 % af de vægtede stemmer for forslaget. Når der er tale om et forslag til en international standard, har hvert land en stemme, og mindst to tredjedele af de aktive medlemmer skal stemme for.
Når en standard er godkendt, kan den købes hos Dansk Standard. Dansk Standard har eneret til at udgive standarder i Danmark og har ophavsret på indholdet.
Senest hvert femte år tages standarden op til vurdering. Hvis det er nødvendigt – fx på baggrund af den teknologiske udvikling eller ny viden – revideres standarden.
Standarder, der ikke længere er relevante, bliver ophævet af Dansk Standard.
En typisk standard indledes med:
Standardens centrale del rummer:
Udover standarder findes der forskellige publikationer hos Dansk Standard. Nogle er standardsamlinger, som kan spare dig for mange penge, hvis du har brug for flere standarder indenfor et specifikt område. Andre er håndbøger eller hæfter, som er fortolkninger eller vejledninger til en eller flere standarder eller standardrelaterede områder. De indholdsmæssige forskelle er:
Har du en idé til en håndbog eller et hæfte, og brænder du for at dele din viden med andre, så kan du måske blive forfatter til en af Dansk Standards nye udgivelser.
Standarder navngives med en betegnelse og en titel, fx DS 475:2012, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Det vil også fremgå af standardens betegnelse, hvilken udgave der er tale om, og hvornår den er godkendt.
Hvis der står DS, betyder det, at der er tale om en dansk standard. Europæiske standarder betegnes med bogstaverne EN eller ETS – internationale standarder med ISO eller IEC.
Alle europæiske standarder skal godkendes som en dansk standard. De betegnes DS/EN, hvis de er udarbejdet af CEN og CENELEC. Hvis standarden samtidig er en international standard, er betegnelsen DS/EN ISO.
Standarder er omfattet af ophavsretsloven. Det betyder, at andre ikke uden vores godkendelse kan råde over eller fremstille eksemplarer af standarder og arbejdsdokumenter. Det gælder også for virksomheder, organisationer eller personer, der er medlem af et eller flere standardiseringsudvalg. Udvalgsmedlemmer kan således ikke kvit og frit udnytte arbejdsdokumenterne eller den færdige standard, fx ved at kopiere og uddele den til andre.
Efter gældende dansk ret tilhører ophavsretten normalt den, der frembringer standarden, eller den, der har fået overdraget ophavsretten. Men når standarder udarbejdes på regionalt, europæisk eller internationalt niveau, forbeholder den relevante standardiseringsorganisation sig imidlertid samtlige rettigheder, herunder ophavsretten, til den videre udnyttelse af arbejdsdokumenter eller standarder. Det betyder i praksis, at de udvalgsmedlemmer, der deltager i at skrive standarderne, fraskriver sig ophavsrettighederne, som i sidste ende tilfalder de nationale standardiseringsorganisationer – som fx Dansk Standard.
Hvis du ønsker at gengive fra danske standarder i bøger, publikationer, brochuremateriale eller indgå aftaler om elektronisk gengivelse på virksomhedens intranet, bedes du rette henvendelse til Dansk Standard på tlf. 39 96 61 31 eller via denne formular.
Se vores ordbog.
