08. januar 2018
Den virtuelle sparegris ERNIT hjælper børn med at forstå begrebet med at spare op til deres ønsker i en verden, hvor den traditionelle sparegris fyldt med 10-kroner er byttet ud med virtuelle løsninger. Hver gang der overføres penge, lyser sparegrisen op og giver lyd, så barnet kan se, hvordan det går med de opsparingsmål, barnet selv kan indtaste i en tilhørende app.
ERNIT sparegrisen er med andre ord Internet of Things (IoT) i børnehøjde.
Da ERNIT henvender sig direkte til børn og har med penge at gøre, stiller virksomhedens kunder og samarbejdspartnere ekstra høje krav til it-sikkerheden. Det fik ERNIT til at sætte fokus på cybersikkerhed.
- Standarder er med til at lette bekymringen for, om det, man indkøber eller producerer, har den rette kvalitet og sikkerhed. Fra at være simpel firewall er informationssikkerhed nu noget, der skal tænkes helt ud i alle produkter og i alle dele af virksomheden. Standarder spiller en vigtig rolle, hvis danske virksomheder skal kunne følge med digitaliseringen, siger Jens Heiede, standardiseringsdirektør i Dansk Standard.
Netop nu er man i gang med at udvikle en lang række standarder på det digitale områder, fx inden for Internet of Things i udvalget af samme navn hos Dansk Standard.
For at vise omverdenen, at deres IoT-produkt er sikkert i brug, fik ERNIT derfor lavet en tredjeparts sikkerhedsscreening – noget der er tydelige salgsfordele forbundet med ifølge virksomheden.
- Vi skal bruge sikkerhedsscreeningen og UL-2900-1 godkendelsen til at øge trygheden og tilliden til produktet blandt vores slutbrugere, bankerne, som vi samarbejder med, og investorerne, som har skudt penge i ERNIT. Vores produkt involverer både penge og børn. Dette er nogle af de mest følsomme dataområder, som kræver meget høj troværdighed omkring produktet, forklarer Søren Nielsen, grundlægger og direktør i ERNIT.
Sikkerhedsscreeningen blev lavet af Nordic IoT Centre, der består af FORCE Technology og Alexandra Instituttet, som foretog screeningen ud fra UL-2900-1 standarden.
Læs mere om IoT-udvalget.
Få en introduktion til en helt ny guide, der skal hjælpe SMV’er med at håndtere de lovkrav, der kommer fra EU i forhold til cyber- og informationssikkerhed.
Med de mange cyberangreb på virksomheder, der har digitaliseret deres forretning, er cybersikkerhed blevet en nødvendig faktor. Alligevel mangler mange små og mellemstore virksomheder ressourcer og ekspertise til at tackle emnet, især med de nye l...
Torsdag den 3. oktober afholdt Dansk Standard for tredje gang den populære DS Cyberdag – en begivenhed, der tiltrak over 600 deltagere (fysisk og online) fra både private virksomheder og offentlige organisationer. Den store interesse for DS Cyberd...
Bæredygtighed får større fokus i bygge- og anlægsbranchen, og det er en nødvendighed, hvis vi skal nå EU’s klimamål i 2050. Men for at skabe de bæredygtige forandringer er der er behov for øget digitalisering samt strømlinede metoder og værktøjer...