
02. februar 2017
Hver dag anvendes medicinske handsker på landets hospitaler og i plejesektoren. Derfor er det vigtigt, at handskernes sikkerhed og funktion er optimal for at forebygge smitte hos både patient og bruger. Standarderne DS/EN 455- del 2 og del 3 for medicinske engangshandsker er med til at danne rammerne for et sikkert produkt. Ind til for nylig fandtes standarderne kun på engelsk, men inden længe er en dansk version klar.
- Oversættelserne vil forhåbentlig være med til at sikre, at der ikke sker nogle misforståelser på grund af sproget. Det er vigtigt, at alle har samme forståelse
Rikke Merrild Nygaard
Global Category Manager
Abena
Iben Brandenburg, som er udvalgsmedlem og hygiejnesygeplejerske i Region Midt, supplerer: Der er nok flere, der vil sætte sig ind i et i forvejen tungt læseligt dokument, hvis det er oversat til dansk, siger hun.
Ifølge Rikke Merrild Nygaard kan standarderne for handsker gøre en stor forskel for de danske producenter:
- Standarderne gør det meget lettere for os producenter at garantere, at handskerne, vi sælger, overholder kravene, der er lavet på området. Når nogen skal købe handsker af os, bliver vi sammenlignet på lige fod med vores konkurrenter, siger Rikke Merrild Nygaard og uddyber:
- Det er en fordel for det danske sundhedsvæsen, at de har nogle standarder at læne sig op af. Det danske sundhedsvæsen har mange produkter, de skal forholde sig til, så når der findes nogle krav på området, er det lettere for dem at tage stilling til det. På den måde sikrer det danske sundhedsvæsen, at de får nogle sikre produkter.
Du finder standarderne for medicinske engangshandsker DS/EN 455 på vores webshop
Det danske standardiseringsudvalg for undersøgelses- og operationshandsker består af et hold eksperter, der er med til at sikre dansk interesse i revision og udvikling af standarderne for handsker.
Her arbejder man blandt andet med DS/EN 455-2, Medicinske engangshandsker – Del 2: Krav til og prøvning af fysiske egenskaber, og DS/EN 455-3, Medicinske engangshandsker – Del 3: Krav til og prøvning i forbindelse med biologisk evaluering.
De to oversatte standarder er en del af en samlet serie, og del 1, DS/EN 455-1 Medicinske engangshandsker. Del 1: Ydeevne og prøvning af tæthed) ligger allerede i e
Kommende international standard skal opsætte fælles rammer for systemer til at sikre ældre borgeres hverdag. Dansk Standard opfordrer alle med viden og interesse for området til at deltage i arbejdet.
HL7 DK har lanceret DK SMART, en ny specifikation, der standardiserer sikker adgang til sundhedsdata i Danmark.
Den kommende europæiske lovgivning Health Data Space Act skærper kvalitetskrav til biobanker. Parallelt er ISO´s tekniske komite for bioteknologi i gang med at revidere standarden med de generelle krav for biobanker, DS/EN ISO 20387. Dansk deltage...
Fremover kan kunstig intelligens (AI) hjælpe laboratorier med hurtigere og mere præcise analyser og resultater. Et kontinuerligt flow af nye data kan endda forbedre den kunstige intelligens’ ydeevne, især ved metoder hvor man benytter maskinlæring...