Ny standard for afløbsinstallationer på vej

18. februar 2019

Ny standard for afløbsinstallationer på vej

DS 432 Norm for afløbsinstallationer er under revision - og du kan være med til at sætte fremtidens krav på området.

I samarbejde med Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen er Dansk Standards udvalg, DS/S 315 - Afløbsteknik gået i gang med revisionen af DS 432 Norm for afløbsinstallationer.

DS 432 er senest revideret i 2009 og siden da er der sket en løbende produktudvikling på afløbsområdet, fx. med by-pass løsninger, pumpeanlæg med lille pumpesump, materialegodkendelser (EN produkt standarder med CE-mærkning) og godkendelse af produkter, som ikke kan CE-mærkes.

- Samtidig har der også været en markant udvikling i relation til klimatilpasning, som får fortsat større betydning for infrastrukturen, fx højere grundvandsstand i jorden, lokal afledning af regnvand, højere opstemningsniveauer i kloaksystemer og dermed behov for regulering og forsinkelse af afløbsstrømme til offentlige kloaksystemer, fortæller Seniorkonsulent Henryk Stawicki fra Dansk Standard.

Den eksisterende udgave af standarden indeholder desuden flere afsnit med detaljeret gennemgang af lovgivning, som siden er ændret. Disse afsnit opdateres til den gældende lovgivning.

Vil du være med til at sætte fremtidens krav til afløbsteknik eller vil du vide mere om revisionen, så kontakt udvalgsansvarlig: Seniorkonsulent Henryk Stawicki på hen@ds.dk

 

Kontakt

Henryk Stawicki
Henryk Stawicki Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: hen@ds.dk
T: 39 96 63 23

Se også

Kommende DS/INF skal bane vej for emissionsfrie bygge- og anlægspladser

12. februar 2025

Kommende DS/INF skal bane vej for emissionsfrie bygge- og anlægspladser

Den grønne omstilling i byggeriet har indtil nu primært haft fokus på materialerne. Ny vejledning skal være med til at gøre selve byggeprocessen mere bæredygtig.

Ny europæisk standard kan reducere metalforbruget

22. januar 2025

Ny europæisk standard skal hjælpe virksomheder med at reducere metalforbruget

Danmark har stået i spidsen for udviklingen af en ny europæisk standard, der kan reducere metalforbruget med op til 15 procent. Metoden giver virksomheder mulighed for at måle restspændinger i metalstrukturer, hvilket både kan føre til økonomiske...

Ny og opdateret version af DS 439 for vandinstallationer

10. januar 2025

Ny og opdateret version af DS 439 for vandinstallationer

DS 439, der fastsætter kravene til vandinstallationer i bygninger, er nu udkommet i en ny og revideret udgave.

Ny EU-byggevareforordning vedtaget

07. november 2024

Ny EU-byggevareforordning vedtaget

Den nye forordning bliver snart offentliggjort og sætter fokus på digital overvågning og cirkulær økonomi i byggesektoren.