08. marts 2019
Det har danske Re-Match sat sig for at gøre noget ved og har udviklet en miljøteknologi, der kan adskille de nedslidte kunstgræsbaner til selvstændige, rene materialer, som kan genanvendes.
En kunstgræsbane består af et underlag og plastikfibre. For at holde banen nede og gøre den støddæmpende tilføjer man omkring 100 tons gummi og 120 tons sand til en enkelt 11-mandsbane. Det bliver både i Danmark og på verdensplan til en betydelig mængde plastik, gummi og sand, som skal bortskaffes, når banen er nedslidt og skal udskiftes.
>Der er stor fokus på, hvordan gamle baner bliver bortskaffet. Kommuner, sportsforeninger og det internationale fodboldforbund, FIFA, har opmærksomheden rettet mod miljørigtige løsninger. Ofte bliver opgaven sat i udbud, og de leverandører, som byder ind på opgaven, skal i deres tilbud redegøre for, hvordan de bortskaffer den gamle kunstgræsbane.
Flere virksomheder markedsfører sig med miljøansvarlig bortskaffelse af nedslidte kunstgræsbaner. Men der er stor forskel på, hvad miljøansvarlig bortskaffelse er. Eller rettere sagt, der er forskel på miljøansvarlig bortskaffelse og miljøansvarlig genanvendelse af de mange tons plastik, gummi og sand.
Re-Match ønskede netop at være bæredygtige og arbejde bevidst med genanvendelse af materialerne og dermed minimere klimabelastningen fremfor blot at forbrænde materialerne. Derfor udviklede de deres egen teknologi, der kan adskille komponenterne til nye råvarer, som kan genanvendes i andre produkter til gavn for markedet og miljøet.
Miljøteknologien er i princippet en mekanisk separationsproces med mange trin. Re-Match’ anlæg i Herning er 2000 m2 med op til tre etager på en del af anlægget. Grunden til at man har bygget så meget i højden er for at udnytte luft og tyngdekraft i en del af adskillelsesprocessen.
Anlægget kan behandle 6 tons/timen og kører døgnet rundt, seks dage om ugen. Re-Match har kun en bemanding på tre mand pr. skiftehold, da processen næsten kører af sig selv. Når medarbejderne har fodret anlægget med en kunstgræsbane, ser de faktisk ikke mere til produktet, før det til sidst i processen kommer ud som adskilte materialer.
Først bliver kunstgræsbanen skåret i mindre dele, herefter begynder en længere proces med sigter, som først er små og derefter bliver større og større, til materialerne til sidst er fuldstændigt adskilt og rengjorte.
Selve græsfibrene, som er i polyethen, bliver separeret fra tæppet eller dugen og kan genbruges ved fx at smelte det om til genbrug til nye plastemner. Re-Match arbejder dog på at blive i stand til at lave nye græsfibre af det genbrugte polyethen.
Se eller gense dette webinar, hvor Dansk Standard introducerer en ny guide med gode råd til, hvordan virksomheder bedst kommer i gang med at anvende data til at understøtte de cirkulære forretningsmodeller.
Data er et vigtigt element i cirkulære forretningsmodeller, og nu har Dansk Standard udgivet en guide, der hjælper virksomheder til brug af datadrevne løsninger i den cirkulære omstilling.
Se eller gense dette webinar, hvor du får overblik over standardisering inden for cirkulær økonomi i byggeriet, samt hvor og hvordan du kan få mere viden på området.
Se eller gentag dette webinar, hvor du vil lære mere om ideerne bag standardisering af cirkulær økonomi i forlængelse af Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR).
