19. marts 2019
Cirkulær økonomi har derfor et stort potentiale inden for byggeri, når verden skal reducere sin CO2-udledning og spare på brugen af jordens ressourcer. Dermed kan cirkulært byggeri også blive en god forretning.
Tegnestuen 3XN/GXN er specialiseret i at udvikle og implementere cirkulære løsninger inden for arkitektur og design. I projektet Circularity City har de samlet en række virksomheder og kommuner i Region Midtjylland, der vil være med til at vise, hvordan man allerede i dag kan bygge cirkulære byer. Samtidig skal projektet være en case med løsninger, der kan eksporteres til andre af verdens byer som New York og Amsterdam for at bidrage til at realisere det vækstpotentiale, som den danske byggesektor kan få ved at være førende udviklere inden for cirkulært byggeri.
- I fremtiden vil langt de fleste af os bo i byer, og for at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at genanvende de ressourcer, vi skal bruge til at bygge og drive byerne. Derfor er det de virksomheder, der spiller ind i omstillingen til cirkulær økonomi, og som fx kan tilbyde bæredygtige byggematerialer og -løsninger, som har en sund økonomisk fremtid foran sig, siger Aleksander Guldager Kongshaug, arkitekt MAA i GXN.
Cirkulær økonomi er ikke blot at tænke, hvordan man kan genanvende et produkt, når det er udtjent i sin oprindelige funktion. I cirkulær økonomi skal hele produktets rejse tænkes ind allerede fra begyndelsen, altså hvordan man kan designe det, producere det, adskille det og sortere det, så det kan bevare en høj kvalitet, når produktet eller materialet skal genanvendes i en ny værdiskabende livscyklus.
Derfor arbejder GXN også sammen med flere partnere om at designe nye materialer og byggemetoder for at udvikle nye, rene byggematerialer og fleksible byggemetoder, der i fremtiden gør det let at adskille og genanvende bygninger.
- Igennem projektet Circle House har vi skabt et værdikædesamarbejde mellem 60 virksomheder, hvor vi fokuserer på systemer og byggeløsninger, som gør materialer fra de bygninger, vi nedriver, genanvendelige og værdifulde igen i nye byggerier og ombygninger. Ved at man kan adskille råhus og byggeriets materialer fra hinanden vil entreprenører i fremtiden kunne ”høste” brugte betonelementer og byggematerialer i byerne til genanvendelse i nyt byggeri, fortæller Aleksander Guldager Kongshaug.
Som et konkret eksempel på cirkulært byggeri er GXN gået sammen med en række entreprenører, bl.a. MT Højgaard, og med Lejerbo som bygherre om at bygge Circle House. Circle House er Danmarks første cirkulære boligbyggeri og forventes at stå færdigt i 2020.
- Circle House startede som et researchprojekt og er ud over at være et boligbyggeri også tænkt som et skalerbart demonstrationsprojekt, som skal give byggebranchen ny viden om at bygge cirkulært. Projektet har bl.a. vist, at det ikke kun er en teknisk løsning at bygge på en måde, så bygningen kan skilles ad igen. Det er også nødvendigt at forny de traditionelle forretningsmodeller og få lovgivningen til at understøtte genbrug, hvis cirkulært byggeri virkelig skal tage fart, siger Aleksander Guldager Kongshaug.
Cirkulær økonomi er også på den politiske dagsorden, og i september 2018 offentliggjorde regeringen sin strategi for cirkulær økonomi. Heri spiller standarder for cirkulær økonomi en væsentlig rolle - dog ikke i forbindelse med byggeri endnu. Men der er politisk fokus på cirkulær økonomi i byggeriet, og også her vil standarder kunne få en afgørende betydning.
Hvis Danmark bliver nogle af de første til at udvikle cirkulære løsninger og bygge cirkulært, kan disse løsninger få indflydelse på kommende internationale standarder for cirkulær økonomi i byggeriet. Således kan man fx sikre, at en dansk løsning kan bruges i et tysk byggeri. Standarder kan derfor være et værktøj for den danske byggesektor og bidrage til, at de danske løsninger kan eksporteres til globale markeder og dermed også blive til en god forretning.
Den nye forordning bliver offentliggjort i løbet af de kommende uger og sætter fokus på digital overvågning og cirkulær økonomi i byggesektoren.
Fremover skal byggebranchen kunne genbruge bærende bygningsdele fra nedrevne bygninger. Og her bliver dokumentation, samarbejde, koordinering og standarder nødvendige – både for at kunne nedtage bygningsdele og for at kunne genbruge elementerne.
Bæredygtighed får større fokus i bygge- og anlægsbranchen, og det er en nødvendighed, hvis vi skal nå EU’s klimamål i 2050. Men for at skabe de bæredygtige forandringer er der er behov for øget digitalisering samt strømlinede metoder og værktøjer...
Hos MT Højgaard Danmark oplever man både muligheder i de nye krav i EU-taksonomien samt et øget fokus på bæredygtighed i byggebranchen.