10. december 2020
Kunstig intelligens og grøn omstilling er to områder, der vil revolutionere verden de kommende år. Og med Danmark som et af de mest digitaliserede lande i verden og med lang tradition for at levere globale grønne løsninger, lyder det som et dansk ønskescenarie.
Men desværre er vi ikke så dygtige til at udnytte de digitale muligheder, som mange af os tror. En analyse, hvor Akademiet for Tekniske Videnskaber har kigget på mængden af forskning og patenter i verdens tech-regioner, er Danmark ikke med i top 30. Det skal der laves om på og bl.a. derfor arbejder Dansk Standard på at sikre Danmark en plads i den digitale front.
”Historisk set har vi ligget i front, men med tiden er vi blevet for selvfede og tilbagelænede,” lyder dommen fra Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens og direktør ved Alexandra Instituttet i København.
Han oplever, at virksomheder mangler motivation og håber, at det store potentiale i FN’s verdensmål kan tænde deres gejst i forhold til kunstig intelligens og digitalisering.
”Stort set alle verdensmål handler om, at vi skal bruge ressourcer bedre – altså optimeringsproblematikker. Store og komplicerede problemstillinger, der kræver avancerede løsninger, og det er netop, hvad kunstig intelligens kan levere,” siger Anders Kofod-Petersen.
Et eksempel kan være landtransport af gods. Ifølge ICCT (The International Council on Clean Transport) står lastbiler for 30 procent af CO2-udledningen på de europæiske veje, og samtidig kører 50-80 procent af lastbilerne tomme rundt.
”Logistik er en kæmpe udfordring, hvor løsningen vil give en enorm klimagevinst. Der findes allerede masser af forskning og kunstig intelligens, som kan levere komplicerede logistikløsninger. Hvorfor udnytter vi ikke disse muligheder til gavn for klimaet og danske virksomheder?” spørger Anders Kofod-Petersen, som opfordrer til handling med det samme i stedet for at vente, til vi er tættere på 2030, som er FN’s deadline for at nå verdensmålene.
”Problemerne vokser sig ikke mindre med tiden. Jo længere vi venter, jo større bliver den opgave, der skal løses. Lad os begynde at gøre, hvad vi kan med de muligheder, vi har nu.”
En af de faktorer, der kan afholde myndigheder og virksomheder fra at anvende kunstig intelligens, er etiske overvejelser. For er det etisk at lade maskiner træffe beslutninger? Den diskussion vil Anders Kofod-Petersen gerne vende om.
”Jeg vil vove at påstå, det er uetisk, hvis vi ikke anvender kunstig intelligens til at løse klimaproblemer og FN’s verdensmål. Det bør være irrelevant, om det er en person eller software, der træffer en beslutning, så længe det bliver gjort ud fra de samme etiske regler. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at disse regler er klare og ensartede, og her spiller standarder en stor rolle,” siger han.
Hos Dansk Standard, som formidler og faciliterer standardisering i Danmark, er man opmærksom på standarders betydning for arbejdet med kunstig intelligens.
”Vi arbejder proaktivt på at sikre, at teknologien anvendes ansvarligt, og at det er trygt at anvende kunstig intelligens, så flere virksomheder får tillid til teknologien og i stigende grad anvender den,” siger Anne Holm Sjøberg, chef for digitalisering i Dansk Standard, som har sat sig på en række vigtige poster i den europæiske standardiseringsverden, hvor fremtidens beslutninger om markedskrav på området bliver fastsat.
”Vi vil gerne sætte Danmark i spidsen for arbejdet med at udforme fremtidens standarder og regelsæt for kunstig intelligens i Europa. Det er vigtigt, hvis vi vil indtage en position som et digitalt foregangsland – og det er samtidig afgørende for at nå i mål med verdensmålene.”
For at hjælpe virksomheder godt i gang med at arbejde med bæredygtighed og FN’s verdensmål har Dansk Standard udviklet et værktøj, som kobler hvert verdensmål med relevante standarder.
Med over 28.000 forskellige standarder er der nok at gribe fat i, og verdensmålene spænder også vidt. De handler ikke kun om grøn omstilling, men også om fattigdom, sult, krig og ulighed. Faktorer, som kan drive mennesker på flugt, og netop flygtningestrømme er et område, hvor kunstig intelligens kan være en del af løsningen.
I Danmark har IBM og DRC Dansk Flygtningehjælp i samarbejde udviklet Foresight – et digitalt værktøj, der baseret på maskinlæring, leverer datadrevne forudsigelser på hvorfra og i hvilken størrelsesorden, vi kan forvente flygtningestrømme de kommende år.
”Omkring 70 millioner mennesker lever på flugt, og formålet for DRC Dansk Flygtningehjælp med dette værktøj er dels at forbedre den indsats, der bliver gjort for
dem, dels at bidrage til, at færre mennesker overhovedet kommer i sådan en situation,” forklarer Sanne Urbak, CSR-direktør i IBM.
Hun har været med til at starte og drive projektet, som forenklet går ud på at tage den relevante viden om, hvad der driver folk på flugt, og putte det ind i en supercomputer sammen med offentligt tilgængelige data om bl.a. økonomi, befolkningstæthed, fødevareforsyning, konfliktniveau og klima.
”Ved at se tilbage på historiske data og begivenheder kan DRC Dansk Flygtningehjælp mere nøjagtigt forudsige kommende flygtningestrømme og forklare de bagvedliggende årsager ved hjælp af datadrevne scenarier,” fortæller Sanne Urbak og understreger, at værktøjet ikke skal stå alene.
”Foresight er et videnskabeligt og pålideligt værktøj, som kan understøtte DRC Dansk Flygtningehjælp i deres analyse og beslutningsproces – både i forhold til deres egen indsats og i deres rolle som betroet rådgiver for myndigheder og andre aktører indenfor det humanitære område.
Hos Dansk Standard håber man, at standarder kan være med til at bane vejen for flere af denne slags partnerskaber.
”En undersøgelse udgivet af Dansk IT og Rambøll viser, at selvom mange virksomheder og offentlige myndigheder arbejder med FN’s verdensmål, er det kun omkring en tredjedel, der udnytter de digitale muligheder som løftestang til at indfri målene. Skal vi for alvor udnytte teknologiernes potentiale, skal vi i langt højere grad bruge de nye teknologier som redskaber til at skabe en mere bæredygtig fremtid og indfri FN’s Verdensmål – og standarder sikrer, at det bliver gjort ansvarligt, ensartet og dokumenteret,” siger Anne Holm Sjøberg.
Du kan finde mere viden og inspiration om standarder, kunstig intelligens og bæredygtighed på ds.dk/sdg, hvor du også kan se, hvilke standarder der kan hjælpe dig videre i arbejdet med FN’s verdensmål.
Danmark har været pennefører på en ny fælles europæisk vision for kunstig intelligens, der skal danne rammen for det fremtidige standardiseringsarbejde på området. Visionen skal være med til at sikre, at vi kan bruge teknologien trygt både i Danma...
Dansk Standard har netop udgivet to danske specifikationer om kunstig intelligens. Målet er at gøre det lettere for virksomheder og myndigheder at arbejde med kunstig intelligens og samtidig hjælpe med at gøre teknologien tryg og sikker at anvende.
En europæisk fokusgruppe på 80 eksperter fra 12 europæiske lande har kortlagt fremtidens standardiseringsarbejde i Europa inden for kunstig intelligens. Konklusionen er, at der er behov for standarder for etisk og ansvarlig brug af kunstig intelli...
Kunstig intelligens åbner mange muligheder og fordele, men også dilemmaer og etiske overvejelser, som Dansk Standards retningslinjer skal være med til at løse.
