24. marts 2020
I takt med udviklingen af maskiners styresystemer, der har bevæget sig fra knapper og håndtag til touchskærme og PC-baseret styring, er der behov for nye standarder på området. For grænsefladen, som operatøren af maskinen anvender til at forstå maskinens aktuelle funktion, opgave og proces, er fortsat essentiel for at have sikre maskiner og procesanlæg. Også selvom vi I fremtiden måske kommer til at se mindre interaktiv menneskelig betjening af maskiner. Derfor har IEC netop igangsat arbejdet med en ny international standard for HMI- og SCADA-systemer indenfor automation og procesindustrien.
- Det igangværende initiativ om at udarbejde en international standard for brugergrænseflader er en vigtig brik i processen for at nå frem til ”state of the art” brugervenlig og sikker betjening af såvel procesanlæg som maskinanlæg, siger Søren Storm, konsulent i Dansk Standard.
Standarden, som er en udstikker fra branchestandarden ISA-101, kan sikre forbedret grundlag for styresystemer og fungere som en drejebog for programmører og designere af HMI- og SCADA systemer.
- Med det nye standardforslag søges en standard for brugere, designere, udviklere og integratorer af HMI-systemer. Den skal forbedre sikkerhed, kvalitet, produktivitet og pålidelighed igennem retningslinjer for udvikling af HMI- og SCADA-systemer i hele livscyklus, uddyber Søren Storm.
Der er de seneste år udarbejdet mange standarder indenfor bl.a. sikkerhed af styresystemer, som i dag designes, verificeres og implementeres forsvarligt af størstedelen i den industrielle sektor. På betjeningssiden, hvor operatører har indflydelse på, hvordan processen overvåges og styres, er der blevet standardiseret indenfor maskinstyringer, mod at betjeningen skal være synlig, utvetydig og uden risiko ved betjening.
- I 2015 kom første skridt for brugeren, da standarden DS/EN 62682 om livscyklus for alarmer til operatøren i HMI/SCADA-systemet blev udgivet. Og det er på den front, at der nu bliver udviklet mere med den kommende standard, slutter Søren Storm.
Alle med interesse og viden på området kan deltage i standardiseringsarbejdet indenfor HMI til procesindustrien. Læs mere om arbejdet i det danske standardiseringsudvalg S-565 for industriel automation her:
Sikkerhedsstyrelsen har for nyligt afgjort, at maskinfabrikanter har pligt til at sikre, at maskiners sikkerhedsstyresystemer ikke kan hackes. Det kan være en udfordring for mange maskinfabrikanter. Men der er hjælp at hente: ISO har udgivet en te...
Ny standard for brugsanvisninger for maskiner er på vej. Standarden forventes at blive lovkrav – måske allerede i år - og er derfor god at kende. Dansk Standard og Maskinsikkerhed ApS inviterer til gratis informationsmøde om de nye krav.
Det kan synes som en uoverskuelig proces at leve op til kravene for maskinsikkerhed som beskrevet i Maskindirektivet. Kravene er fortolket i standarder, men der er mange standarder, man skal have overblik over, når man designer og bygger maskiner.