08. juni 2020
Kvaliteten af datainformation på tværs af et projekt er ofte ustabil og meget afhængig af, hvordan projektgruppen arbejder, og hvordan deltagerne arbejder sammen. Den ønskede kvalitet kan endda blive ekstra svær at opnå, hvis man vil digitalisere et flow af informationer mellem forskellige modeller fx 3D, simulering, diagrammer til proces og el, tabeller, regneark mv. Ofte mangler der en metode, som på én gang kan introducere en måde at tænke ensartet på, samtidig med at der skal navigeres i komplekse designs.
RDS-teknikken hjælper med at få styr på selv komplicerede mængder af information i et sprog, som mange forskellige fagpersoner kan være med på. Med de seneste revisioner og opdateringer har DS/EN 81346-standardserien endda fået fokus på lettere forståelse og dermed anvendelse og udbredelse af RDS-teknikken.
- Jeg tror at de fleste ingeniører har oplevet, at man har én opfattelse af et projekt, hvis man er el-ingeniør, en anden som softwareudvikler, en tredje som procesingeniør osv. Der mangler kort sagt et fælles sprog. Dette forhold gør, at der bruges unødigt lang tid på at få informationer til at flyde ubesværet og entydig i projekter, og det ser ud til at det er en helt almindelig problemstilling, der gælder stort set allevegne i alle industrier, siger Henrik Balslev, administrerede direktør i Systems Engineering og forfatter til den nyeste DS-Håndbog 166 (Vejledning i RDS – Referencebetegnelsessystemer. TAG-nummerering til systemer iht. ISO/IEC 81346-serien).
RDS vinder stadig større udbredelse i mange forskellige industrier herhjemme og i udlandet. Blandt de brancher, der for alvor er ved at få øjnene op for potentialet i RDS, er industrier inden for civil luftfart (fly), olie- og gas, kraftproduktion, offentlige værker (vand, varme, køl etc.), maskinproduktion, procesanlæg, byggeindustrien og mange flere.
- Selv om jeg nærmer mig 25-års jubilæum med standarden som har min store faglige interesse og er vores daglige følgesvend i firmaet, så finder jeg stadig nye sider af RDS, som jeg ikke har tænkt på før. Gennem vores nuværende arbejde for fx Airbus i Frankrig, der har valgt RDS-teknikken til digitalisering af alle informationer om fly og produktion af disse, er vi kommet ud i anvendelser af RDS, jeg ikke havde troet, den kunne klare, fx ingeniørdiscipliner som modularisering, systemintegration, egenskabsdata, simplificering af virkelig komplekse problemstillinger mm. Og RDS hjælper os indtil videre hele vejen, fortæller Henrik Balslev.
Grundlæggende hjælper RDS-teknikken blot med at navigere i de systemer, ethvert design består af, ved entydigt at identificere systemet og dets bestanddele. Men det har vist sig, at RDS-teknikken også giver en række yderligere anvendelser pga. den kvalitet, den skaber, bl.a.:
Fælles sprog for alle discipliner, overblik og grundlag for nye projekter, system pre-design og genbrug, strukturering af krav, strukturering af tilbud og tidsplaner, fordeling af ansvarsområder, struktur for informationer, systemintegration, grundlæggende support for BIM og andre modeller, fælles sprog for fremstilling/produktion, fundament for digital kontinuitet, produktkonfigurering mv.
Hertil kommer, at mange softwareløsninger understøtter teknikken, og stadig flere kommer til. Desuden kan man få en gratis 81346-APP til sin smartphone.
- Man kan nærmest sammenligne RDS-teknikken med musiknoder. Når først man har lært dem, er det enkelt nok og åbner for et uendeligt potentiale for, hvordan man kan bruge dem og sætte dem sammen. Sådan er det også med RDS-teknikken: man bliver nødt til at lære den - trods alt - forholdsvist enkle kompleksitet, som RDS udgør, men belønningen er, at man får styr på selv komplicerede mængder af information. Det kræver lidt øvelse, men der er heldigvis hjælp at hente – både i DS-Håndbog 166, på diverse hjemmesider og efterhånden også en hel del træningsvideoer bl.a. på YouTube.
I den nye håndbog, DSH 166 fra 2020 på engelsk og tysk, får du en grundlæggende introduktion til det fælles sprog, som RDS tilbyder, sammen med næsten 100 små og store eksempler. Især de seneste nye opdateringer af DS/EN 81346-standarden har gjort den lettere tilgængelig end tidligere. Håndbogen og den seneste nye udgave af standarden er også på vej i en dansk udgave, som er planlagt til at udkomme i efteråret 2020 hos Dansk Standard.
Du kan følge med i RDS 81346-teknikken på www.81346.com og tilmelde dig nyhedsbrevet om standarden.
Ønsker du at vide mere om standarderne, er du velkommen til at kontakt Peter Damgaard, standardiseringskonsulent i Dansk Standard, på pd@ds.dk eller 3996 6214.
For VELUX er standarder med til at sikre transparens og fair konkurrence. Uden standarder ville bygningsdesignere og boligejere have svært ved at finde viden om produkters performance og sammenligne forskellige ovenlysvinduer på markedet.
To nye standarder for Building Information Modelling (BIM) er netop udkommet på dansk. Standarderne skal være med til at lette samarbejdet mellem byggeriets parter, uanset om man er stor entreprenør eller SMV-underleverandør.
Cyberangreb kan ramme alle, store som små, og kan have voldsomme konsekvenser for forretningen. Men det kan virke som en uoverskuelig opgave at få styr på cyber- og informationssikkerheden - især for mindre virksomheder. Standarden ISO/IEC 27001 e...
Alle virksomheder og organisationer står over for en vis mængde usikkerhed og deraf følgende risici. Med indførelse af risiko- og robusthedsledelse kan virksomheden lettere styre igennem en eventuel krise og stadig opnå de mål, som virksomheden ha...