22. december 2022

5 skarpe om forskellen på genbrug og genanvendelse

Alle taler om det, men hvad betyder det egentligt? Vi stiller skarpt på nogle af tidens vigtige klimabegreber.

Begreberne ”genbrug” og ”genanvendelse” bliver ofte brugt, når vi taler om cirkulær økonomi og bæredygtighed. For de er en vigtig del af løsningerne til at mindske klimaforandringerne og afværge naturkrisen. Og selvom begreberne lyder ens og ofte bliver anvendt synonymt, er der en klar forskel på dem. Chefkonsulent i Dansk Standard, Berit Holbech Asmussen, svarer på fem skarpe om genbrug og genanvendelse.

1. Hvad betyder genbrug?

Genbrug betyder helt kort, at produktet bruges igen i den form, det oprindeligt havde. Det er det, vi gør rigtigt meget med tøj, tasker, møbler og fjernsyn - produkter, som har en lang holdbarhed, men som vi kan blive trætte af. Man kan sige, at det har en kortere psykisk holdbarhed. Man får lyst til noget nyt og forærer eller sælger kjolen, sofaen eller telefonen. Når vi taler om genbrug i den cirkulære økonomi, skal det tænkes ind allerede i produktionen. Fx skal man sikre, at elektriske apparater kan skilles ad igen, så de dele, der stadig holder, kan genbruges – og at apparatet kan repareres. Man kan fx bruge skruerne igen i stedet for at smide dem ud.

2. Hvad er genanvendelse?

Genanvendelse er skridtet videre. Her genanvender man materialerne til nye produkter. Fx kan en stor klump plast genanvendes til noget nyt, man kan sige, at man smelter plasten om. Der er også større og større interesse for at genanvende tekstiler, og vi vil snart se, at der bliver stillet krav til det. Det kræver, at materialerne kan skilles fra hinanden – eller bliver til et blandingsmateriale, hvor der er styr på indholdet, så det kan bruges sikkert i nye tekstilprodukter.

3. Hvilken rolle spiller standarder? 

Hvis man vil genanvende fx plast, skal man vide rigtigt meget om den. Den skal karakteriseres. Det er her, at standarderne kommer ind. Man er nødt til at have formaliserede krav til en god beskrivelse af indhold og indholdsstoffer, materialets karakter mv., så plasten kan genanvendes til så højt et niveau i ressourcehierarkiet som muligt. Har man god og ren plast, der er beskrevet godt og grundigt, er det let at genanvende den i sin produktion. Det, der er udfordrende, er at få materialet tilstrækkeligt velbeskrevet – uanset om det er metal, plast eller tekstiler. Der er ved at blive udviklet en række standarder, så man får et fælles sprog og ved, hvordan vi skal gøre det her i praksis.

4. Hvad er bedst i forhold til klimaet?

I forhold til klimaet tænker vi i forskellige elementer. Tænker vi på CO₂ og andre klimagasser, handler det ofte primært om selve produktionsprocessen. Men også om der indgår fx olie i produktet. Jo mindre man producerer, jo mindre udleder man. Helt overordnet er alt det, vi ikke producerer, jo bedst. Så man må starte med at overveje, om der overhovedet er behov for produktet? Dernæst om produktet kan repareres? Og endeligt om det kan genbruges? Ovenpå alt dette kommer tanken om genanvendelse – er det muligt?

5. Hvorfor er cirkulær økonomi vigtigt?

Cirkulær økonomi er vigtig af flere årsager. Først og fremmest på grund af klimaforandringerne. Der er behov for og krav om, at vi udleder mindre CO₂. Hvis vi arbejder cirkulært i stedet for at udvinde nye materialer, sparer vi miljøet for en masse CO₂. Jeg har netop samarbejdet med en større plastvirksomhed, der har opnået en besparelse på over 38.000 kg. CO₂-ækvivalenter pr. lastbil fuld af recirkuleret plast – i stedet for virgint plast. Et andet element, der er vigtigt at huske, er, at vi begynder at kunne se bunden af kassen med ressourcer. Vi har en biodiversitetskrise, der spiller ind på, hvor mange ressourcer vi har tilgængelige, fx naturmaterialer som bomuld og olie. Det er et ressourceproblem, som cirkulær økonomi kan afhjælpe. Vi skal bruge færre ressourcer så længe som muligt.