03. juli 2023
For at omdanne viden til praksis skal forskning og standardisering inden for FM blive bedre til at tale sammen.
Det mener Susanne Balslev Nielsen, der er ekspertisechef i FM hos NIRAS samt forperson for Dansk Standards udvalg for FM (S-392), og som desuden har mange års erfaring som forsker.
-Viden og resultater fra forskning må gøres tilgængelig og formidles i en brugbar form til relevante samfundsaktører. Og selvom forskning formidles mange steder, er standardiseringen en helt særlig og vigtig brobygger fra viden til praksis. Forskning kan bidrage med gode og vigtige input til standardiseringen, og standarder kan omsætte den forskningsbaserede viden til et fælles sprog, som fagfolkene forstår og kan bruge. Et samarbejde vil derfor være fordelagtigt for begge parter, siger Susanne Balslev Nielsen.
Ifølge Susanne Balslev Nielsen er der store fælles fordele ved et styrket samarbejde mellem forskning og standardisering – og særligt inden for den bæredygtige og digitale omstilling af FM.
-FM har en central rolle i planlægning, styring og optimering af bygninger og andre faciliteter gennem deres levetid, og derfor spiller fagområdet en stor rolle i den bæredygtige og digitale omstilling af det byggede miljø. Pga. standardernes bidrag til at få den nyeste viden inden for FM ud at leve i organisationerne, er de afgørende for at få formidlet og implementeret ny viden inden for den grønne og digitale omstilling, siger Susanne Balslev Nielsen.
Standarderne i ISO 41000-serien, som begynder ved ISO 41001, hjælper FM-organisationer med at forstå, hvordan et godt FM-ledelsessystem skrues sammen og implementeres. Og den nyeste standard inden for FM – ISO 41018 – kan hjælpe organisationerne med at optimere det nuværende FM-ledelsessystem i forhold til både bæredygtighed og digitalisering. Flere forskere sidder med i de udvalg og arbejdsgrupper, som udvikler standarder inden for FM, og mange af standarderne i ISO 41000-serien er blevet udviklet med indflydelse fra FM-forskning.
For at få styrket samarbejdet mellem forskere og standardiseringsorganer har Susanne Balslev Nielsen en opfordring til begge områder om at yde en endnu større indsats:
-Forskningsartikler kan ofte være svære for andre end forskere at forstå, og derfor bør en del forskere blive endnu bedre til at formidle deres forskning på en forståelig måde, og forskningen bør være mere tilgængelig fx for de frivillige, som har engageret sig i standardiseringsarbejdet. Men standardiseringsorganerne må også blive bedre til at være proaktive og inddrage forskningen, og de skal blive endnu bedre til at række ud til forskere, der er relevante inden for den pågældende standard, siger Susanne Balslev Nielsen.
Det er Merete Westergaard Bennick, standardiseringskonsulent i Dansk Standard, enig i:
-Det er vigtigt for væksten og udviklingen af Danmark som videnssamfund at inddrage forskningen i standardiseringsarbejdet på lige fod med fagfolk og andre interessenter. Standarder udformes ud fra best practice, og derfor er det også væsentligt at få alle perspektiver med i udviklingsprocessen. Derfor har vi i Dansk Standard fokus på at styrke koblingen mellem forskning og standardisering og samarbejder allerede med en række videns- og uddannelsesinstitutioner, ligesom der sidder forskere med i flere af vores standardiseringsudvalg. Men vi vil meget gerne have endnu flere forskere med i udviklingen af standarder, lige såvel som vi håber, at forskere vil kontakte os, hvis de sidder med viden, de mener kan bidrage til standardiseringsarbejdet, siger Merete Westergaard Bennick.
Det er ikke kun i Danmark, at manglende samarbejde mellem standardisering og forskning er en udfordring. Det gælder i hele Europa. Derfor har EU-Kommissionen søsat et nyt EU-projekt, HSbooster.eu, der tilbyder gratis rådgivning til europæiske forsknings- & innovationsprojekter (F&I) inden for udvalgte nøgleområder, heriblandt cirkulær økonomi i byggesektoren og den bæredygtige og digitale omstilling af det byggede miljø.
-Europæiske F&I-projekter har lige nu en oplagt mulighed for at få hjælp til den svære kunst at forstå og udnytte standarder i deres forskning og udvikling – og vi kan kun opfordre til, at man griber den, så vi får flere danske nyskabelser til at spille sammen med markedskravene, siger Merete Westergaard Bennick.
Fremover skal byggebranchen kunne genbruge bærende bygningsdele fra nedrevne bygninger. Og her bliver dokumentation, samarbejde, koordinering og standarder nødvendige – både for at kunne nedtage bygningsdele og for at kunne genbruge elementerne.
Bæredygtighed får større fokus i bygge- og anlægsbranchen, og det er en nødvendighed, hvis vi skal nå EU’s klimamål i 2050. Men for at skabe de bæredygtige forandringer er der er behov for øget digitalisering samt strømlinede metoder og værktøjer...
Hos MT Højgaard Danmark oplever man både muligheder i de nye krav i EU-taksonomien samt et øget fokus på bæredygtighed i byggebranchen.
Den danske betonstandard DS 206 er netop udkommet i en ny udgave, efter den har gennemgået en større revidering. Standarden, der nu tillader nu fire former for cementerstatninger, lemper på kravene til minimum cementindhold samt udvider muligheder...