26. august 2024
- EU-taksonomien bliver endnu et kravsystem, der pålægges vores projekter. Men det åbner muligheder for mig som bæredygtighedschef, fordi det giver mig lejlighed til at integrere bæredygtighed mere dybtgående i vores projekter.
Ordene kommer fra Aleksander Otovic, bæredygtighedschef i entreprenørfirmaet MT Højgaard Danmark. Han fortsætter:
- Samtidig giver det mulighed for at tilbyde vores kunder en bæredygtig dimension, fordi taksonomien skaber nogle troværdige rammer for, hvad bæredygtighed reelt indebærer. Så alt i alt ser jeg det som en meget positiv udvikling for vores arbejde med bæredygtighed.
Den del af EU-taksonomien, som konkret peger i MT Højgaards retning, er særligt kemi, forurening og cirkulær økonomi. Et konkret eksempel, hvor de allerede har iværksat tiltag, er håndteringen af affaldssortering, hvor Aleksander Otovic påpeger, at de allerede kan dokumentere kravet om sortering af affald på 70 procent:
- Som entreprenører har vi ikke altid fuld kontrol over alle faktorer, men byggepladsdelen er et nøgleområde for os. På tværs af vores projekter har vi set en stigning i kvaliteten af affaldssortering, fra 70% i 2022 til hele 77,5 % i 2023 – resultatet af en skærpet opmærksomhed.
- Vi modtager nu månedlige data, hvilket hjælper os til dokumentation og korrekt registrering. Indsatsen og resultaterne demonstrerer vores evne til at opfylde kravene og er afgørende for vores troværdighed over for bygherrer.
I det hele taget har Aleksander Otovic bemærket en positiv udvikling inden for samarbejdet om bæredygtighed både med bygherrer og leverandører. Hvilket er afgørende for at fremme bæredygtighed i byggebranchen og samtidig tiltrække finansielle aktører til investeringer med bæredygtigt fokus:
- Vi ser en betydningsfuld interesse og villighed til dialog om taksonomien. Vi har oplevet øget samarbejde med forskellige bygherrer, der udviser interesse for taksonomien. Ligeledes er der en voksende interesse fra vores leverandører i at forstå, hvilke produkter de kan levere for at opfylde taksonomikrav.
- De søger retningslinjer fra os for at sikre, at de lever op til kravene korrekt, så de undgår at bruge tid og ressourcer på at navigere i komplekse krav. På vores side er vi også engagerede i, at vores leverandører er velinformerede og forberedte, når de skal levere.
En af de største barrierer for at kunne levere taksonomi-alignment i år, er ifølge Otovic kemikravene:
- De detaljerede krav til kemi i taksonomien stiller store udfordringer for vores indkøbspraksis på projekter, der skal alignes. Selvom retningslinjerne er klare i teorien, kan det være udfordrende i praksis. Vi er nødt til at være yderst opmærksomme på alle indholdsstoffer i de produkter, vi anskaffer, siger han, og fortsætter:
- Det kræver en omstilling i, hvordan vi håndterer indkøb, og det er et centralt fokusområde for os i øjeblikket. Den øgede opmærksomhed på kemi påvirker ikke kun vores interne processer, men stiller også større krav til vores leverandører, da de nu skal leve op til de samme præcise krav.
På længere sigt peger Aleksander Otovic på udfordringer med de sociale minimumsgarantier i EU-taksonomien, som er mindre klart definerede, især når det kommer til opfølgning og dokumentation. Derfor står virksomheder over for en større opgave med at sikre troværdig behandling og med et øget behov for tværfaglig kommunikation om, hvordan garantierne skal håndteres.
En anden udfordring er biodiversitetsdokumentationen, hvor man ifølge Otovic mangler indsigt og specialiseret viden i branchen. For at imødekomme denne udfordring har MT Højgaard for nyligt ansat en biolog, men efterspørger samtidig retningslinjer og værktøjer til at dokumentere biodiversitet:
- Selvom vi arbejder på at udvikle interne værktøjer, anerkender vi, at det vil have større værdi, hvis branchen kan anvende en fælles metode, ligesom der er etableret for Life Cycle Assessment (LCA).
I det hele taget er der et stort behov for konkrete værktøjer, også på områder som klimatilpasningsanalyser og kemi, hvor der mangler ensartede metoder og dokumentationsværktøjer, mener Otovic. Han fremhæver i den forbindelse den nye DS/INF 21005-1 som et værktøj til at etablere en fælles forståelse og ensretning af dokumentation inden for branchen.
DS/INF 21005-1, med den fulde titel EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed
Vejledning til tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav – Væsentligt bidrag til Miljømål 1: Modvirkning af klimaændringer – 7.1 Opførelse af nye bygninger, er udviklet til byggebranchen af Dansk Standard sammen med en række brancheaktører, herunder MT Højgaard Danmark.
Vejledningen er en dansk fortolkning af kravene, og hvilken dokumentation det forventes, man skal levere for at kunne aligne med EU-taksonomien. DS/INF 21005-1 er første udgivelse fra Dansk Standard i en række af udgivelser med fokus på fortolkning og dokumentation i forhold til overholdelse af EU-taksonomiens krav for danske virksomheder i byggeriet.
Den nye forordning bliver offentliggjort i løbet af de kommende uger og sætter fokus på digital overvågning og cirkulær økonomi i byggesektoren.
Fremover skal byggebranchen kunne genbruge bærende bygningsdele fra nedrevne bygninger. Og her bliver dokumentation, samarbejde, koordinering og standarder nødvendige – både for at kunne nedtage bygningsdele og for at kunne genbruge elementerne.
Bæredygtighed får større fokus i bygge- og anlægsbranchen, og det er en nødvendighed, hvis vi skal nå EU’s klimamål i 2050. Men for at skabe de bæredygtige forandringer er der er behov for øget digitalisering samt strømlinede metoder og værktøjer...
Den danske betonstandard DS 206 er netop udkommet i en ny udgave, efter den har gennemgået en større revidering. Standarden, der nu tillader nu fire former for cementerstatninger, lemper på kravene til minimum cementindhold samt udvider muligheder...
