23. april 2025
Overgangsalderen er langt fra et nyt fænomen. Alligevel har den i mange år været noget, man kun talte om i det private – og slet ikke på jobbet. For mange opfattes overgangsalderen stadig som noget personligt, nærmest tabubelagt.
”Der har været meget snak om overgangsalderen, men ikke i relation til arbejdspladser,” siger Maja Aagaard, stifter af konsulentvirksomheden Hormoner på Arbejde.
Pernille Erichsen, underdirektør i DI, nikker genkendende: ”Vi taler heldigvis mere om overgangsalderen i disse år, men sjældent i en arbejdskontekst. Det er rigtig ærgerligt. Der går alt for meget arbejdsevne og trivsel tabt. Flere virksomheder begynder dog at efterspørge viden og værktøjer – og det er et godt tegn.”
Det er der god grund til. Sidste år estimerede Lasse Gliemann, viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, at overgangsalderen hvert år koster samfundet op mod fire milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste – svarende til cirka 10.200 årsværk. Årsagen til tabet er, at mange kvinder rammes af gener i forbindelse med overgangsalderen.
Overgangsalderen er altså ikke længere kun et privat anliggende. Overgangsalderen påvirker arbejdslivet for tusindvis af kvinder mellem 45 og 64 år – og dermed også virksomhedernes bundlinje.
For at forstå, hvordan arbejdspladser håndterer – eller ikke håndterer – overgangsalderen, har Lasse Gliemann og Maja Aagaard i samarbejde med arbejdsgruppen for ’menstruel sundhed og overgangsalder’ i Dansk Standard udarbejdet et spørgeskema.
Formålet er at kortlægge, hvad danske arbejdspladser allerede gør, hvilke redskaber de har til rådighed, hvordan medarbejderne oplever indsatsen – og hvad der stadig mangler af viden og initiativer.
”Efter jeg fremlagde mit estimat for Folketingets sundhedsudvalg, har flere arbejdspladser henvendt sig for at høre, hvordan de kan arbejde med overgangsalderen. Men som forsker kan jeg ikke anbefale løsninger, før vi har data. Det er netop dét, vi vil samle ind nu,” siger Lasse Gliemann.
Spørgeskemaet skal skabe overblik over erfaringer og efterspørgsel – og danne et solidt grundlag for at udvikle målrettede værktøjer og vejledninger, der kan sikre ligeværdige arbejdsvilkår for medarbejdere i overgangsalderen.
Mange arbejdsgivere ved ganske enkelt ikke, hvordan de skal gribe emnet an. De ønsker ikke at overskride grænser og i forsøget på at udvise respekt, ender de med slet ikke at tage det op.
”Der er en berøringsangst, men den kan i virkeligheden spænde ben for både trivsel og fastholdelse,” siger Maja Aagaard og fortsætter: ”Virksomhederne har alt at vinde ved at tage emnet seriøst. Engelske undersøgelser viser, at støtte til kvinder i overgangsalderen reducerer både sygefravær og gener på grund af overgangsalderen samt højner trivsel og motivation”.
Hun understreger samtidig, at det sender et stærkt signal til den yngre generation, når hormonelle forandringer bliver taget alvorligt – og ikke bare fejet ind under gulvtæppet.
Hertil supplerer Lasse Glieman: ”Vi skal gerne frem til, at vi kan tale om gener omkring overgangsalderen, ligesom vi drøfter graviditet, fødsler og børn hen over kaffemaskinen på arbejdspladsen”.
I England er man nået langt. Her har man som det første land i verden indført en national standard for overgangsalder – og virksomheder med over 250 ansatte er forpligtet til at have handlingsplaner, der støtter medarbejdere med symptomer på overgangsalder og menstruation.
”De er 10 år foran os, men vi kan lære meget af deres erfaringer”, vurderer Maja Aagaard.
Og snart kan danske virksomheder finde inspiration i en international standard for overgangsalder og menstruel sundhed på arbejdspladsen. Standarden bliver snart sendt i høring, og her har alle mulighed for at få et sneak peak samt komme med input.
Danske aktører har igennem Dansk Standard været med til at præge sproget og tage højde for konkrete barrierer i dansk arbejdskultur.
Standarden skal ikke blot inspirere – den skal også legitimere indsatsen og skabe et fælles sprog for både medarbejdere og arbejdsgivere.
Den danske arbejdsgruppe består af:
Hvis du vil vide mere om Dansk Standards arbejde med socialt bæredygtige arbejdspladser eller deltage i udvalget, der bl.a. arbejder med overgangsalderen, kan du kontakte Lise Schmidt Aagesen.
Kommende international standard skal opsætte fælles rammer for systemer til at sikre ældre borgeres hverdag. Dansk Standard opfordrer alle med viden og interesse for området til at deltage i arbejdet.
HL7 DK har lanceret DK SMART, en ny specifikation, der standardiserer sikker adgang til sundhedsdata i Danmark.
Den kommende europæiske lovgivning Health Data Space Act skærper kvalitetskrav til biobanker. Parallelt er ISO´s tekniske komite for bioteknologi i gang med at revidere standarden med de generelle krav for biobanker, DS/EN ISO 20387. Dansk deltage...
Fremover kan kunstig intelligens (AI) hjælpe laboratorier med hurtigere og mere præcise analyser og resultater. Et kontinuerligt flow af nye data kan endda forbedre den kunstige intelligens’ ydeevne, især ved metoder hvor man benytter maskinlæring...
