Om standarder

Et liv uden standarder

I hverdagen tænker vi sjældent over, at der er standarder overalt - selvom mange af dem har stor betydning for os og for vores sikkerhed. 

Hverdagen uden standarder

Standarder er en så naturlig del af vores hverdag, at vi ofte ikke skænker dem en tanke. Vi sætter uden problemer batterier i vores fjernbetjening, selvom batterierne er danske, og fjernbetjeningen er japansk. På samme måde passer el-pæren i lampen og USB-stikket i PC’en. Det er praktisk.

Standarder overalt

Standarder bliver brugt overalt - i det store og i det små, i helheden og i detaljen, lokalt og globalt. Der er standarder for alt lige fra gyngestativet på legepladsen til vingen på vindmøllen. Det sikrer kvalitet og sikkerhed for os alle. Så gyngen holder og vindmøllen drejer rundt. På den måde får standarder verden til at fungere lidt bedre.

Tænk bare, hvis der ikke var standarder for cykler, gynger eller plæneklippere. 

Kontakt

Informationscentret
Informationscentret Vi har åbent mandag - torsdag 8.30 - 16.00. Fredag 8.30 - 15.00
Salg og Kundeservice
E: dsinfo@ds.dk
T: 39966140

Læs mere om standarderne fra billedet ovenfor

STANDARD: DS/EN 131

STANDARD: DS/EN 131

Stige

Hvor høj må en stige være, og hvor langt skal der være mellem hvert trin? Det er nogle af de oplysninger, standarden for stiger indeholder – og som er med til at gøre stigen sikker at stå på.

STANDARD: DS/EN 1176

STANDARD: DS/EN 1176

Gynger

Hvert år sker der mere end 14.000 legepladsulykker, hvoraf de 5.000 ulykker sker på legeredskaber. I standarderne for legepladsredskaber kan man finde vejledning om sikker installation, inspektion, vedligeholdelse og drift.

STANDARD: ISO 5395-2

STANDARD: ISO 5395-2

Plæneklipper

Plæneklippere er et af de haveredskaber, flest kommer til skade på. Derfor er der også en standard for sikkerhedskrav til benzindrevne plæneklippere.

STANDARD: ISO 4210

STANDARD: ISO 4210

Cykel

Hvert år dør omkring 30 cyklister i trafikken – 35 % af dem pga. hovedskader. Standarder stiller sikkerhedskrav til de forskellige dele på en cykel og giver bl.a. svar på, hvornår en cykelhjelm er sikker nok.

STANDARD: ISO 22867

STANDARD: ISO 22867

Motorsav

Motordrevne haveredskaber er ofte indblandet i havearbejdsulykker – vibrationerne er en af de ting, der kan overraske brugerne. Derfor er der en standard for bestemmelse af omfanget af vibrationer ved håndtagene for motorsave og hækklippere.

STANDARD: ISO 8029

STANDARD: ISO 8029

Haveslange

Vanding af planter er nemt, så længe haveslangen makker ret. Standarder sikrer dette ved at stille krav til bl.a. materiale, indvendig diamenter, fatning, bøjningsevne og trykniveau.

STANDARD: ISO 10517

STANDARD: ISO 10517

Hækkeklipper

Havearbejde sender hvert år cirka 8.500 personer forbi hospitalet, og hækkeklipperen er den hyppigste ulykkesforårsager. Derfor er der også standarder, der stiller sikkerhedskrav for brugssituationer og beskriver de instruktioner, producenten skal videregive i brugsvejledningen af hækkeklipperen.

STANDARD: DS/EN 71-1

STANDARD: DS/EN 71-1

Badering/badebassin

Der skal være styr på sikkerheden omkring et svømmebassin og for baderinge. Derfor er der standarder for begge, der stiller krav til holdbarhed og sikkerhed.

Døre og vinduer

Døre og vinduer

Der findes mange standarder for vinduer og døre, som dækker alt fra materiale, holdbarhed, størrelser etc.

Vil du vide mere om standarder?

Læs mere