Ledelsesstandarder

ISO 20121 – bæredygtighed i møde-, event-, sport-, kultur- og oplevelsesbranchen

Standarden ISO 20121 er til alle i branchen – fra leverandører til arrangører – der gerne vil arbejde strategisk, dokumenteret og langsigtet med bæredygtighedens mange aspekter. Det gælder både E, S og G, da standarden har et særligt fokus på klima, menneskerettigheder og legacy.

Køb standarden i webhop Kursus i ISO 20121

Hvad er ISO 20121?

ISO 20121 er en internationalt anerkendt og velafprøvet ledelsesstandard for bæredygtighed i møde-, event-, sport-, kultur- og oplevelsesbranchen.

Standarden er til alle i branchen – fra leverandører til arrangører – der gerne vil arbejde strategisk, dokumenteret og langsigtet med bæredygtighedens mange aspekter. Det gælder både E, S og G, da standarden har et særligt fokus på klima, menneskerettigheder og legacy.

Formålet med standarden er at gøre det lettere for organisationer, store som små, at identificere, reducere og eliminere negative miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkninger samt fremme positive aftryk. Ved at følge ISO 20121 får organisationen en struktureret tilgang til at forbedre bæredygtigheden i alle dele af værdikæden omkring alt fra sportsbegivenheder og musikfestivaler til konferencer, møder eller andre typer events i alle faser af processen – fra planlægning til afvikling.

Hvorfor bruge ISO 20121?

ISO 20121 kan bruges til at udvikle og udarbejde solide og troværdige politikker, processer og procedurer, som er bygget på kvalificerede til- og fravalg relateret til netop din organisation. Derfor kan du bruge standarden til at arbejde troværdigt med bæredygtighed og fremme din position i markedet, også selvom du ikke ønsker tredjepartscertificering.

Standarden kan også bruges til at understøtte ESG-rapportering. Både med henblik på at systematisere data samt identificere indsatser og sætte mål – hvilket hen ad vej sikrer et mere værdiskabende ESG-arbejde.

Samtidig er standarden et værktøj til at udarbejde strategier og omsætte dem til handling og egentlige resultater. Standarden bidrager nemlig til:

  • Forbedret effektivitet: Standardens strukturerede tilgang til ledelse og planlægning kan effektivisere processer og sikre bedre ressourceanvendelse, hvilket kan reducere omkostningerne.
  • Styrket omdømme og troværdighed: Organisationer, der aktivt arbejder med bæredygtighed, sender et stærkt signal til både kunder, partnere, deltagere samt nutidige og fremtidige medarbejdere om ansvarlighed.
  • Overholdelse af lovgivning: Standarden er et rammeværktøj, der hjælper med at opfylde nationale og internationale bæredygtighedskrav og regler.
Kontakt

Maria de Freiesleben Christoffersen
Maria de Freiesleben Christoffersen Studentermedhjælper | Student Assistant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: mch@ds.dk
T: 39 96 62 87
Marianne Thorø Vidkjær
Marianne Thorø Vidkjær Chefkonsulent | Chief Consultant
Kursus
E: mvi@ds.dk
T: 39 96 61 21


Kursus - Introduktion til ISO 20121

På kurset Introduktion til bæredygtighed i oplevelses-, møde- og event branchen får du en grundlæggende forståelse for standarden ISO 20121. Vi gennemgår udvalgte kapitler i standarden og drøfter betydningen af de enkelte krav. For at øge forståelsen indeholder kurset eksempler på, hvordan du omsætter kravene til praksis.

Læs mere om kurset

Sådan kommer du i gang med ISO 20121

Et ledelsessystem er et værktøj til at udvikle og fremtidssikre en organisation. Med afsæt i ISO 20121 kan organisationer gå analytisk, strategisk og dokumenteret til værks i arbejdet med bæredygtighed.

Når man anvender standarden, skal man analysere, hvordan organisationen direkte og indirekte påvirker miljø og mennesker samt, hvordan I driver forretningen. I den analyse skal I også inkludere jeres interessenter – såvel internt som eksternt - og derefter identificere de områder, det er relevant at sætte ind på for at fremme mere bæredygtighed.

Derudover hjælper standarden med at sætte mål og dokumentere, hvordan I arbejder for at opnå dem og løbende sætter nye mål og forbedrer jeres indsatser med afsæt i etablerede politikker og handlingsplaner.

FAQ om ISO 20121

Hvem bruger standarden?

Standarden er udbredt over hele verden blandt leverandører til branchen samt blandt arrangører af forskellige typer events, møder, konferencer etc. Fx er alle olympiader siden 2012 certificeret efter ISO 20121.

 

Man kan vælge blot at lade sig inspirere af standarden, og dermed bruge den som en vejledning til, hvordan man arbejder velfunderet med bæredygtighed. Alternativt kan man vælge at implementere standarden og gå efter en certificering.eller implementere den sin organisation. Vælger man sidstnævnte, kan man blive tredjepartscertificeret.

 

I Danmark er Aalborg Kongres & Kulturcenter, Bella Group samt Copenhagen Event Company ISO 20121-certificerede. Derudover blev Organiseringen af det danske EU-formandskab i 2012 under Udenrigsministeriet også certificeret efter standarden.

Hvordan relaterer den sig til ESG?

Standarden stiller krav til dokumentation inden for både miljø, social bæredygtighed og governance. Den dokumentation man får, når man arbejder med standarden, kan bruges til at rapportere på ESG samt til at arbejde mere værdiskabende med rapportering.

Hvor ofte bliver standarden revideret?

ISO 20121 er netop blevet revideret, hvilket er først gang siden den udkom i 2012. Hvis der er brug for det, kan den revideres igen i 2029.

Hvad betyder det, at det er et ledelsessystem?

ISO 20121 er et ledelsessystem, der hjælper organisationer med at integrere bæredygtighed i værdikæden omkring events, møder og begivenheder med et strategisk afsæt og klare, handlingsorienterede mål.

Hvorfor implementere ISO 20121?

ISO 20121 understøtter en seriøs og troværdig tilgang til bæredygtighed. Det kan gavne jeres brand og fremtidssikre jeres organisation. I vil også spille en reel rolle i den bæredygtige omstilling, hvilket fremmer jeres medarbejderes engagement og stolthed over at være en del af jeres organisation.