Arbejdsområde
I mange år har 3D-print været begrænset til udviklingsprojekter og print af prototyper, men udviklingen peger i retningen af, at teknologien kommer til at ’disrupte’ vores klassiske fremstillingsmetoder. Hvad enten det drejer sig om bygninger, reservedele, høreapparater eller hele fødevareindustrien, så er 3D-print teknologien rykket ind på banen. Der er store forventninger til 3D-print (additiv fremstilling), og man håber med teknologien at kunne optimere kvaliteten af produkter, services og processer. 3D-print spås også at kunne få en positiv effekt på både sundhed og miljø – sidstnævnte på baggrund af bl.a. on-site fremstilling af produkter.
Nye fremstillingsmetoder betyder også, at der er behov for at udvikle nye standarder, der kan sikre kvaliteten, sikkerheden og interoperabiliteten af de produkter, der fremstilles.
Det danske udvalg for 3D-print følger det internationale og europæiske standardiseringsarbejde inden for additiv fremstilling. I det internationale standardiseringsarbejde fokuseres der på terminologien omkring 3D-print, processer, materialer, testmetode, kvalitetsspecifikationer, data, design, miljø, sundhed og sikkerhed.
Udbytte
Som medlem af S-858 får du mulighed for at følge og påvirke det internationale og europæiske standardiseringsarbejde inden for 3D-print. Og da standardiseringsarbejdet stadig er i sin ’vorden’, er der en unik mulighed for at sætte fingeraftryk på de kommende standarder inden for området. Som medlem af S-858 får du adgang til internationale eksperter og udvidet dit faglige netværk. For virksomheder, der arbejder med 3D-print, kan tidlig viden inden for området styrke konkurrenceevnen. Endeligt giver et medlemskab af S-858 dig gratis adgang til alle udgivne standarder inden for området.
Internationalt arbejde
Som udvalgsmedlem har du mulighed for at deltage i det internationale og/eller europæiske arbejde. Læs mere om, hvilke tekniske komiteer der organiserer arbejdet i arbejdsgrupperne:
- ISO/TC 261 Additive manufacturing
- CEN/TC 438 Additive manufacturing
- ISO/IEC JTC1/WG 12 3D Printing and scanning
Standarder
- Udgivne standarder på området (webshop)
Målgruppe
Producenter, leverandører, forskere, myndigheder. Alle med interesse og viden inden for 3D-print og additiv fremstilling er velkomne.
Sammen sætter vi standarder for fremtiden
Pris
Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.