Udvalg

Robotik (S-850)

Standarder er en døråbner til vækst og eksport – ikke mindst for virksomheder, der arbejder med den nyeste teknologi inden for robot - og droneområdet. 

Er du interesseret i at deltage i udvalget?
Tomas Lundstroem 1635X489
Næste møde
11 dec

Kontakt

Tomas Lundstrøm
Konsulent | Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: tol@ds.dk
T: 39 96 62 19

Arbejdsområder

Dansk Standard startede i 2017, Robotik (S-850), som arbejder med standardisering af den nyeste robotteknologi. I Danmark er vi godt med på dette område, og ambitionen er at præge den europæiske og internationale standardisering inden for robotområdet.

Ifølge Lasse Kieffer, formand for det danske robotudvalg, er det vigtigt, at danske virksomheder sidder med ved bordet, når der skal diskuteres standarder inden for robotteknologi. Det sikrer virksomhedernes indflydelse og gør, at de kan være på forkant med ændringer inden for deres område.

"Jeg har erfaret hvordan standardiseringsarbejdet, og den viden og indflydelse der følger med, spiller en essentiel rolle, hvis ny teknologi skal blive en succes. Markedet forventer, at ens produkt lever op til standarderne, så aktiv deltagelse er simpelthen en nødvendighed, hvis man skal klare sig godt på det globale marked. Der er krav og normer, man skal forstå og respektere, men ligeså vigtigt er det, at fremtidens standarder tilpasses dine funktioner og principper. Standardisering er en ofte overset nøgle til global succes."

Droner

Som medlem af S-850 får du også mulighed for at deltage i standardiseringsarbejdet inden for drone-teknologi. Droner er i massiv vækst, og selvom der er få danske producenter af droneudstyr, er der mange, der arbejder med droner. EU har indført overordnede regler for droner, der påvirker alle droneoperatører i Europa, herunder danske. Som medlem af S-850 vil Dansk Standard holde dig opdateret på den nyeste EU-regulering, der kan påvirke din fremtidige forretning.

Der er al mulig grund til - og stor erhvervsmæssig interesse i - at sætte danske fingeraftryk på de internationale standarder og regler, der bliver fremtidige markedskrav for droner og brugere af droner. Standarderne fastsætter bl.a. krav til design, luftdygtighed, sikkerhed, distance, programmering, kontrolsystemer og systeminteroperabilitet og sikrer et fælles sprog og definitioner på området.

Ved at deltage i standardiseringsarbejdet i dette udvalg er du med til at sikre, at Danmark sidder med ved bordet, når de internationale standarder og regler bliver udformet.

Gennem udvalget får du derfor mulighed for at deltage og følge med i det internationale og/eller europæiske arbejde. Herunder kan du læse mere om, hvilke tekniske komiteer der organiserer arbejdet i arbejdsgrupperne.

Robotter: 

Droner: 

Målgruppe

Alle med interesse i robot og/eller droneteknologi kan deltage i udvalget.

Sammen sætter vi standarder for fremtiden

Pris

Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.

Deltagere

  • 4x-Robots A/S
  • Arbejdstilsynet
  • Blue Ocean Robotics ApS
  • CEMACON
  • Dansk Industri - DI
  • Force Technology
  • Foreningen Odense Robotics
  • Harting ApS
  • Hempel A/S
  • Kassow Robots ApS
  • Meili ApS
  • Mobile Industrial Robots ApS
  • Nne A/S
  • On Robot A/S
  • PHOENIX CONTACT A/S
  • Rockwool A/S
  • Syddansk Universitet
  • Teknologisk Institut
  • Teknologisk Institut, Odense
  • Ul International Demko A/S
  • Universal Robots A/S

Aktuelle høringer

Se alle standarder, som er åbne for kommentarer.