Oversigt
Sommerskolen er tilrettelagt over en række temaer, hvor flere standarder er relevante og kan byde ind med inspiration.
Temaer er bl.a. ledelsessystemets formål, risikoledelse, audit og assessment.
Vi skal tale megatrends og kriser - og koble udfordringer som fx forretningsetik, forsyningssikkerhed, biodiversitet og geopolitiske konflikter med den bedste praksis standarderne repræsenterer. Det vil give din organisation et stærkere fundament til at håndtere forandringer og agere effektivt.
Du vil som kursist få en forståelse for, hvordan et ledelsessystem kan understøtte organisationen i at styre risici, relationer, omverdenens forventninger og leve op til nye eller ændrede krav.
På kurset vil du blandt andet få indblik i standarderne ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001, DS 5001, ISO 22301, ISO/IEC 27001, ISO 19011 og ISO 31000.
Det får du ud af kurset
Kursisterne vil få kendskab til standarder, hvordan de spiller sammen og bliver i stand til at forstå og udvikle organisationens ledelsessystem så det kan:
- understøtte strategi og styre forretningsmæssige risici
- udgøre et fundament for forandringer og innovation der sikrer robusthed og modstandsdygtighed
- adressere virksomhedens udfordringer og risici på tværs af emner som miljø, arbejdsmiljø, bæredygtighed og informationssikkerhed
- sikre bedre beslutningsgrundlag
Det får din virksomhed ud af kurset
Som virksomhed får I en medarbejder der kan bidrage til at udvikle jeres strategiske arbejde baseret på systematikker og bedste praksis fra internationale ledelsesstandarder.
Målgruppe
Kurset er målrettet dig, der ønsker viden om, hvordan jeres ledelsessystem kan optimeres, så det understøtter din organisations ledelse og drift.
Ledere og medarbejdere fra organisationer, der arbejder med eller overvejer en eller flere ISO standarder og som ønsker kompetencer om, hvordan standarderne kan integreres og understøtte hinanden.
Du arbejder eksempelvis i en QHSE afdeling eller med informationssikkerhed, risikoledelse og / eller business continuity.
Dig, der ønsker en forståelse for, hvordan en systematisk og holistisk tilgang kan skabe bedre sammenhæng mellem organisationens strategiske, taktiske og operationelle niveauer.
Undervisere
Marianne Thorø Vidkjær, chefkonsulent i Dansk Standard, har mere end 20 års erfaring med at opbygge og implementere kvalitetsledelse i danske virksomheder. De senere år også med fokus på en effektiv håndtering af dokumentation og behandling af persondata. Marianne har endvidere gennem en årrække været ekstern lektor på Syddansk Universitet og undervist på uddannelsen ”Global Manufacturing and Management” i kvalitetsledelse og ISO standarder.
Signe Malberg, chefkonsulent i Dansk Standard med mere end 15 års praktisk erfaring med at opbygge, implementere og udvikle ledelsessystemer i både offentlige og private virksomheder. Signe har solid erfaring med den daglige drift af ledelsessystemet og kender de udfordringer, der kan opstå når standardens krav skal omsættes til et værdiskabende ledelsessystem. Signe har desuden mange års erfaring som auditansvarlig og intern auditor og er uddannet Lead auditor i ISO 14001 og ISO 9001.
Mette Krogh Sørensen, seniorkonsulent i Dansk Standard, har 9 års erfaring med cyber- og informationssikkerhed fra en række offentlige organisationer og finanssektoren. Her har hun især arbejdet med risikostyring og awareness. Derudover er Mette CISSP certificeret fra ISC2. Mette er en energisk og involverende underviser, hvor du er i trygge hænder og samtidig kan blive udfordret med praktiske øvelser.
Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte vores kursusafdeling på kurser@ds.dk.
Bemærkninger
Kurset foregår på Haraldskær v. Vejle, hvor det er muligt at booke overnatning i forbindelse med kurset.
Dette er ikke inkluderet i kursusprisen og du skal selv forestå booking og afregning direkte med Haraldskær.