Life science-industrien oplever i stigende udstrækning, at markedet og lovgivere efterspørger og stiller krav til bl.a. affaldsreduktioner, energibesparelser, ansvarlig brug af ressourcer og mere bæredygtige emballager, men også øget gennemsigtighed med hensyn til virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.
Med kravet om stadigt mere bæredygtige produkter følger omkostninger til forskning og udvikling samt test og godkendelser. I et konkurrencepræget og globalt marked, hvor pris, effektivitet og sikkerhed er afgørende parametre, kan det for life science-industrien være en udfordring, at imødekomme ikke-harmoniserede krav til bæredygtighed uden tab af konkurrenceevne.
Internationale standarder spiller en vigtig rolle ved at understøtte virksomhedernes produktivitet, innovation og eksport gennem specifikationer og retningslinjer for kvalitet, sikkerhed og ydeevne af produkter. Bortset fra generelle standarder for miljøledelse, livscyklusvurdering og CO2-aftryk, er der dog en generel mangel på internationalt anerkendte standarder for miljømæssig bæredygtighed indenfor life science-industrien.
Det er denne type af udfordringer, som et strategisk netværk for life science, bæredygtighed og standardisering skal forsøge at afklare og finde løsninger på. Et par konkrete eksempler kunne være:
Klimaaftryk: Kortlægning og udvikling af fælles standarder, der definerer krav og metoder til at beregne klimaaftryk for det enkelte life science-produkt. En sådan standard vil give den danske life science-industri en markant profil i forhold til at bidrage til indfrielse af nationale målsætninger, men også på det globale marked, hvor presset for mere klimavenlige produkter må forventes at tiltage i de kommende år.
Bæredygtigt medicinsk udstyr: Opfølgning på en række anbefalinger til udvikling af standarder for bæredygtigt medicinsk udstyr. Anbefalingerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe med Danmark for bordenden under den internationale standardiseringsorganisation. Anbefalingerne skal bidrage til at understøtte industriens udvikling af designstrategier for cirkulær økonomi og miljømæssig bæredygtighed. Arbejdet vil samtidig kunne sikre danske interesser i forhold til en kommende Ecodesign-forordning.
Genanvendelse af plastemballager: I forbindelse med det udvidet producentansvar for emballager, der træder i kraft 1. januar 2025, kortlægges regionernes best practices inden for sortering/genanvendelse af plastemballage fra medicin og medicinsk udstyr til genanvendelse. Der udarbejdes på den baggrund en dansk vejledning eller standard for indsamling og genanvendelse af plast på hospitaler.
