Direktivet om energieffektivitet, EED

Direktivet om energieffektivitet fastsætter regler, der skal bidrage til at reducere det endelige energiforbrug og udgør en central lovgivning for at nå EU’s klimamål.

Det reviderede EE-direktiv indeholder et forhøjet mål om at reducere EU’s endelige energiforbrug med 11,7 % i 2030, et bindende kollektivt mål, der suppleres af årlige energispareforpligtelser for medlemslandene. I tillæg skal medlemslandene ifølge EE-direktivet hver især fastsætte egne vejledende, nationale energieffektivitetsmål.

I EE-direktivet anerkendes bygninger som en af de største energiforbrugere og dermed også emissionskilder. På den baggrund er der et centralt fokus på renovering af bygninger med den dårligste ydeevne i tråd med EU’s Renoveringsbølgestrategi.

EE-direktivet indfører forpligtelser for byggeriet med særligt fokus på den offentlige sektor, der forpligtes til at reducere sit årlige samlede energiforbrug med mindst 1,9 % (ift. 2021) og renovere mindst 3 % af det samlede etageareal. Derudover skal medlemslandene hvert år fastsætte en bestemt andel af bygninger, der skal renoveres til en højere energimæssig ydeevne.

Direktivet indeholder desuden en række initiativer, der tilskynder tiltag i offentlige bygninger bl.a.:

  • brug af aktiv energistyring vha. bygningsautomatik og kontrolsystemer
  • fokus på energieffektivitet og CO2-emissioner knyttet til bygningers livscyklus inkl. indlejrede CO2 udledninger
  • forbedring af den energimæssige ydeevne.

Bidrager til bæredygtighedsmål | Klimaneutralitet

Digitalisering: Ingen særlig fokus

Engelsk titel: Energy Efficiency Directive

Type af lovgivning: Direktiv (EU) 2023/1791. Ikrafttrædelse: oktober 2023

Link: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32023L1791

Standarder

I EED opfordres medlemsstaterne til at sikre et fokus på energimæssig ydeevne og energiledelsessystemer i den offentlige sektor. Bl.a. anbefales det, at energisyn gennemføres ved at følge EN ISO 50001 og anvendelse af EPB-standarder i offentlige kontrakter. De fem overordnede EPB-standarder ISO 52000-1, 52003-1, 52010-1, 52016-1 og 52018-1 har det til fælles, at hver af disse beskriver et vigtigt skridt i vurderingen af ​​bygningens energimæssige ydeevne.

  • DS/EN ISO 50001, Energiledelsessystemer – Krav med vejledning til brug
  • Specificerer krav til et energiledelsessystem i en organisation, herunder etablering, implementering, vedligeholdelse og forbedring af energiledelsessystemet. Målet er at opstille en systematisk tilgang, for, at en virksomhed eller en organisation kan opnå løbende forbedring af sin energipræstation.
  • DS/EN ISO 14001, Miljøledelsessystemer – Krav og vejledning
  • Fastlægger krav til et miljøledelsessystem, som en organisation kan anvende til at forbedre sin miljøpræstation. Standarden hjælper til konkretisering af og sætte mål for organisationens arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi.
  • DS/EN ISO 52000-1, Bygningers energieffektivitet – Overordnet EPB-vurdering – Del 1: Generelle rammer og procedurer: Den overordnede EPB-standard, der etablerer en systematisk og modulær struktur til vurdering af energiydelsen af nye og eksisterende bygninger. Den er anvendelig til både måling og beregning af energiforbrug og energiydelse. 
  • DS/EN ISO 52003-1, Bygninger energieffektivitet – Indikatorer, krav, vurderinger og certifikater – Del 1: Generelle aspekter og anvendelse på den samlede energieffektivitet: Giver indsigt i brugen af output fra EPB-vurderingsstandarder til forskellige formål, herunder EPB-indikatorer og certificeringsordninger. 
  • DS/EN ISO 52010-1, Bygningers energieffektivitet – Ydre klimaforhold – Del 1: Omregning af klimatiske data til energiberegninger: Indeholder procedurer til vurdering af klimatiske data, der er nødvendige som input eller grænsebetingelse for energiberegninger, herunder energi- og dagslysberegninger samt ydeevne for varme-, køle- og ventilationssystemer.
  • DS/EN ISO 52016-1, Bygningers energieffektivitet – Energibehov til opvarmning og afkøling, inde temperaturer og mærkbare og latente varmebelastninger – Del 1: Beregningsprocedurer: Giver procedurer til beregning af interne temperaturer og energibehov til opvarmning og afkøling af bygninger, hvilket er centralt for beregning af energiforbrug. 
  • DS/EN ISO 52018-1, Bygningers energieffektivitet – Indikatorer for EPB-delkrav forbundet med varmeenergibalance og bygningsegenskaber – Del 1: Oversigt over muligheder: Giver et overblik over indikatorer, der muliggør specifikke EPB-krav på bygningsniveau, såsom bygningsenergibehov eller bygningsstruktur.
Vil du vide mere?

Marika Englén
Marika Englén Konsulent | Consultant
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: mae@ds.dk
T: 39 96 62 16
Alexander Mollan Bohn Christiansen
Alexander Mollan Bohn Christiansen Konsulent | Consultant
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: amc@ds.dk
T: 39 96 62 37