19. oktober 2018
Dansk Standards udvalg for Betonteknologi har lagt sidste hånd på det nationale anneks DS/EN 206 DK NA, der sammen med den europæiske betonstandard DS/EN 206 er lovpligtigt efter Bygningsreglementet. Den nye europæiske betonstandard DS/EN 206 er resultatet af en gennemgribende revision og sammenskrivning af de to tidligere standarder DS/EN 206-1 og DS/EN 206-9. Det medfører også ændringer i den danske tilhørende standard, DS 2426, som er udgået, og erstattet af annekset DS/EN 206 DK NA.
- Annekset gælder for al beton, der udstøbes på byggepladser og på elementfabrikker. Det fremgår helt klart af Bygningsreglementets §345, punkt 4. Det fremgår også af DS/EN DK NA kapitel 1, punkt 4. Betoner til betonvarer såsom rør, fliser og belægningssten er dog ikke omfattet af DS/EN 206 DK NA, ligesom andre specielle betoner ikke er omfattet. DS/EN 206 DK NA vil også sammen med EN 206 danne grundlag for den betonproduktion, som anvendes på mange anlægskonstruktioner i Danmark, fortæller Gert Rønnow, seniorkonsulent i Dansk Standard.
Standarderne skal anvendes af betonproducenterne i Danmark og det er derfor vigtigt, at både rådgivere, entreprenører, bygherrer og andre aktører i betonbranchen har indblik i de nye krav.
Da de europæiske lande første gang satte sig sammen for at udarbejde en fælles betonstandard var det meningen, at den endelige standard skulle udgøre en fælles standard for hele Europa. I stedet blev det tydeligt, at landenes forskellige forhold ikke kunne samles i én samlet standard, og således blev standarden i stedet en rammestandard, hvortil hvert land udarbejder et nationalt tillæg.
Det fortæller Christian Munch-Petersen, medejer og betonekspert i Emcon A/S og formand for det danske udvalg S-328 Betonteknologi, der har udarbejdet annekset:
- DS/EN 206 er en såkaldt rammestandard, der kræver, at hvert land udarbejder et tillæg. Det vil sige, at de, ligesom vi nu har i Danmark, har lignende annekser i Norge, Sverige, England osv. Det danske anneks gør DS/EN 206 brugbar i Danmark på en fagligt set korrekt måde under danske forhold og sikrer, at beton kan holde til det danske klima. fortæller Christian Munch-Petersen.
På grund af europæiske forskelligheder er beton ikke omfattet af Byggevareforordningen, som de fleste andre byggevarer, og dermed er DS/EN 206 heller ikke en harmoniseret europæisk standard. Beton kan og skal ikke CE-mærkes. Der findes dog en række harmoniserede standarder for betons delmaterialer og for præfabrikerede betonelementer, der alle skal CE-mærkes.
Holdbarhed og dermed sikkerhedsniveau er nogle af de væsentlige forhold, som det danske nationale anneks til DS/EN 206 skal være med til at sikre. De betonkonstruktioner, der udføres i Danmark, skal have en tilstrækkelig holdbarhed over for det danske klima og øvrige påvirkninger, som betonen udsættes for.
Det danske klima kan fx udsætte betonen for mange frost-tø-passager og suppleret med fx saltpåvirkninger, kan det stille specielle krav til betonen. Det danske anneks tager også hensyn til og stiller specifikke krav til de tilslagsmaterialer, såsom sten og grus, der anvendes til betonproduktionen. Dette er nødvendigt, da noget tilslag, som findes i Danmark og i nogle af vores nabolande, kan resultere i kraftige alkalikiselreaktioner i betonen med nedsat holdbar til følge.
Standarden afskaffer de danske miljøklasser; passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv. I stedet bliver der nu anvendt de europæiske eksponeringsklasser, som er defineret i DS/EN 206.
De europæiske eksponeringsklasser består af fire delklasser, der hver især tager sig af en specifik miljøpåvirkning eller eksponering, som en beton kan blive udsat for. De fem eksponeringsklasser omhandler påvirkninger, der kan forårsage karbonatisering (benævnes XCx) samt påvirkninger fra chlorider fra havvand (benævnes XSx) og chlorider fra andet end havvand (benævnes XDx), fra frost-tø (benævnes XFx) og kemisk påvirkninger (benævnes XAx).
Eksponeringsklasserne anvendes til at beskrive de påvirkninger og det niveau for påvirkning, som en aktuel betonkonstruktion bliver udsat for i sin levetid, således at man får leveret en beton, som er egnet i forhold til den aktuelle påvirkning. Det er vigtigt at vurdere alle eksponeringsklasser på den aktuelle konstruktion, da en betonkonstruktion typisk kan blive udsat for en eller flere eksponeringer med hvert sit niveau.
Der er i DS/EN 206 DK NA til hjælp til dette angivet en række eksempler på konstruktionsdele og placering, hvor de enkelte eksponeringsklasserne kan forekomme under danske klima.
Målet med udarbejdelse af DS/EN 206 DK NA har været i større grad at tilpasse de danske krav til den europæiske betonstandard og åbne op for de nye muligheder, som DS/EN 206 giver. Samtidig sørger annekset for at bevare de mange erfaringer og fokus på kvalitetsstyring, som er opbygget i Danmark siden 80'erne til at sikre en holdbar beton.
Desuden har der været gennemgående fokus på, at tilpasningen ikke gør selve betonproduktionen dyrere, fx ved at indføre nye krav, der kunne betyde større cementforbrug eller krav til flere byggepladsprøvninger.
- Sammenlignet med nogle andre lande har de danske entreprenører og bygherrer med rette en stor tillid til betonproducenterne og til, at de produkter, der leveres på byggepladsen (både fabriksbeton og elementer), opfylder de stillede krav. Baggrunden herfor er dels certificeringsordningerne, dels tillid opbygget på baggrund af indholdet i de hidtil gældende standarder. Jeg regner med, at denne tillid bliver bevaret med denne nye DS/EN 206 DK NA, fortæller Christian Munch-Petersen.
Udover annekset DS/EN 206 DK NA er yderligere tre annekser under udarbejdelse. Det drejer sig om henholdsvis 1) krav til personalets viden, uddannelse og erfaring, 2) krav til særskilt dokumentation af cement og ækvivalente betonegenskaber samt 3) brug af kalkfiller.
Den nye forordning bliver snart offentliggjort og sætter fokus på digital overvågning og cirkulær økonomi i byggesektoren.
Fremover skal byggebranchen kunne genbruge bærende bygningsdele fra nedrevne bygninger. Og her bliver dokumentation, samarbejde, koordinering og standarder nødvendige – både for at kunne nedtage bygningsdele og for at kunne genbruge elementerne.
Bæredygtighed får større fokus i bygge- og anlægsbranchen, og det er en nødvendighed, hvis vi skal nå EU’s klimamål i 2050. Men for at skabe de bæredygtige forandringer er der er behov for øget digitalisering samt strømlinede metoder og værktøjer...
Hos MT Højgaard Danmark oplever man både muligheder i de nye krav i EU-taksonomien samt et øget fokus på bæredygtighed i byggebranchen.
