Sikker på ski med standarder

15. februar 2022

Sikker på ski med standarder

Danskerne valfarter i disse uger på skiferie, men vidste du, at internationale standarder er med til at sikre, at du kan drøne sikkert ned ad pisterne?

Det vel nok vigtigste udstyr på skiferien er naturligvis skiene, og derfor skal både sikkerhed og kvalitet selvfølgelig være i orden. Det hjælper den internationale standard ISO 5902, Alpine skis – Determination of elastic properties med. Standarden specificerer de målemetoder, som producenter bruger til at fastslå alpinskis elasticitet. Det sker ved at beregne modstanden af bestemte dele af skiene med fokus på bøjning og vridning. Ved at anvende den internationale standard sikres desuden sammenligneligheden mellem laboratoriemålinger på tværs af landegrænser, så de skiglade får ski af bedste kvalitet.

Men det er ikke den eneste standard, der følger med dig på skiferien.

Standarden DS/EN 174:2001, Øjenværn - Skibriller til alpin skisport, er bl.a. med til at sikre, at de skibriller, du bruger ved fx alpint skiløb eller snowboarding, sidder godt og sikkert og beskytter, som de skal, mod vand og sne, og at der ikke er skarpe kanter, som generer, eller allergifremkaldende stoffer i de dele, der er i kontakt med huden.

For mange, særligt dem der bevæger sig off-piste, er et andet must-have til skiferien en lavinesøger. Og skulle du være så uheldig at rende ind i en lavine, findes der heldigvis også en standard, der er med til at sikre, at lavinesøgeren fungerer, som den skal, nemlig: DS/EN 300 718:2018 Lavinesøgere, 457 kHz – Transmitter-receiver-systemer – Del 1: Harmoniseret standard for adgang til radiospektrum og Del 2: Harmoniseret standard for funktioner til redningstjenester

Og sidst men ikke mindst findes der naturligvis også standarder, der sikrer, at dit hoved er godt beskyttet, uanset om du kører off-piste eller tager børnebakken. DS/EN 1077:2007 Hjelme til alpine skiløbere og til brugere af snowboards stiller ydeevnekrav og prøvningskrav til hjelme til skiløbere, snowboardere og lignede grupper, herunder børn og deltagere i konkurrencer. Er man mere til kælk end ski, findes der selvfølgelig også en passende standard for den type hjelme, nemlig DS/EN 13484:2012 Hjelme til brugere af kælke, ligesom der findes én til dem, der foretrækker snescootere: DS/EN 13781:2012 Beskyttelseshjelme til førere af og passagerer på snescootere og bobslæder.

Standarder er altså med til at gøre ferien i sneen til en lidt mere sikker oplevelse. Det kan du glæde dig over, næste gang du drøner ned ad pisterne. Rigtig god skiferie.

 

 

Kontakt

Merete Westergaard Bennick
Merete Westergaard Bennick Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: mwb@ds.dk
T: 39 96 61 47

Se også

Standardserie for ladcykler er på vej

12. juni 2024

Standardserie for ladcykler er på vej

Cykler til person- og lasttransport er efterhånden udbredt til mange formål, og i 2024 forventes de første standarder i en serie omhandlende ladcykler at udkomme.

Sikkerheden skal skærpes for bløde babylifte og babynests

12. juni 2024

Sikkerheden skal skærpes for bløde babylifte og babynests

CEN’s arbejdsgruppe for børnelifte har færdiggjort en risikoanalyse og er klar til at stramme kravene til bløde lifte samt udarbejde en helt ny standard for babynests.

Nu bliver det nemmere for events og begivenheder at arbejde strategisk med bæredygtighed

23. april 2024

Nu bliver det nemmere for events og begivenheder at arbejde strategisk med bæredygtighed

En ny udgave af standarden for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121, er netop udgivet. Den skal gøre det enklere for alle – lige fra SMV’er til sommerens olympiske lege i Paris – at sikre og dokumentere arbejdet med den bæredygtige om...

Vær med til at revidere standarden for svømmebadsanlæg

09. april 2024

Vær med til at revidere standarden for svømmebadsanlæg

I slutningen af maj 2024 begynder revisionen af den danske standard for svømmebadsanlæg, DS 477. Standarden omfatter mange forskellige fagdiscipliner, som tilsammen skal sikre den bedst mulige vandkvalitet – og du kan være med til at revidere den.