31. maj 2022
Nye teknologier og opdagelser lægger et helt nyt niveau for præcision i sygdomsbehandling. Genetiske analyser kan give indsigt i, hvordan kroppen reagerer på bestemte lægemidler. Nye diagnostiske metoder bliver stadig mere fintfølende og gør det muligt at justere behandlingen, så den får maksimal effekt på den enkelte patient.
I takt med at sundhedsdata digitaliseres, kan de gøres bredt tilgængelige for avancerede algoritmer, der er designet til at finde skjulte årsagssammenhænge i store datamængder. Samtidig betyder udviklingen inden for wearables og sensorteknologi, at det er muligt at monitorere patienter på basis af realtime data.
Ifølge Frederik Endsleff, der er formand for Dansk Standards udvalg for sundhedsinformatik, er data det helt afgørende råstof i udviklingen hen imod fremtidens præcisionsmedicin. De enorme mængder patientdata, man begynder at generere, skal gøres tilgængelige på tværs af platforme.
Frederik Endsleff, der har arbejdet med standarder inden for sundhedsinformatik siden 90’erne, forklarer, at mens man tidligere arbejdede med standarder for kliniske systemer, begynder man nu at skulle forholde sig til sundhedsdata i bredere forstand.
Førhen handlede det primært om at udveksle patientdata f.eks. på tværs af elektroniske journaler. Det gør det fortsat, men dertil kommer nu et fokus på at gøre data bedre egnet til store tværgående analyser og anvendelse af kunstig intelligens. Genetiske data spiller også en større rolle. Alt dette stiller nye krav til udviklingen af standarder, der gør data tilgængelig for flere systemer.
- Data ligger i forskellige systemer, der ofte har hver deres datamodel. Her skal der gøres et stort stykke arbejde for at udnytte data og gøre dem egnet til kunstig intelligens og til store analyser på tværs, siger Frederik Endsleff.
Life science-produkter og –services er vigtige for Danmarks internationale markedsposition. Produkterne udgør 22 % af Danmarks samlede eksport. For at fastholde den position er det vigtigt, at den danske industri engagerer sig i arbejdet omkring standardisering og dermed får indflydelse på fremtidens markedskrav, hvis man fremover vil undgå at blive overhalet af f.eks. USA og Kina.
Helt konkret bør langt flere danske virksomheder og andre eksperter være med til at sætte fremtidens standarder for life science, og derfor søger Dansk Standards udvalg for biotek og sundhedsinformatik nye medlemmer.
- Som medlem får man central indflydelse på udviklingen. Man får stor indsigt i, hvad der rører sig på standardiseringsområdet, og man møder mennesker, der har fingeren på pulsen, forklarer Frederik Endsleff.
Han henviser i øvrigt til, at EU-Kommissionen har høje ambitioner på life science-området, og at danske virksomheder og forskere har gode muligheder for at påvirke den europæiske udvikling på området og dermed også præge udviklingen globalt.
Brug for standarder på mange niveauer
Udviklingen er kun lige begyndt. En af de helt afgørende forudsætninger, for at visionen kan blive en realitet, er, at man udvikler fælles standarder på mange niveauer. Det gælder f.eks. inden for diagnostik. Her har Ulf Bech Christensen og hans virksomhed Pentabase udviklet et diagnoseværktøj til analyse af tumor-DNA.
- Ved at analysere små stykker tumor-DNA kan vi se, om behandlingen virker. Vi har udviklet verdens mest sensitive værktøj til at måle, hvor effektiv behandlingen er. Dermed giver vi lægerne mulighed for løbende at finjustere behandlingen, ud fra den målte effekt.
Ifølge Ulf Bech Christensen er det i dag typisk sådan, at man starter en behandling og venter 60 dage, hvorefter man foretager en ny scanning for at se, om tumoren er skrumpet. Nye diagnoseværktøjer, som dem Pentabase udvikler, er eksempler på, hvordan medicinsk diagnostik og lægemidler generelt bliver stadig mere præcise.
Det stiller nye krav til de standarder, der regulerer området. Lige nu er der ifølge Bech Christensen f.eks. ikke krav til, hvor fintfølende en analyse af tumor-DNA skal være.
- Den moderne, ultrapræcise diagnostik kan måske gøre cancer til noget, man kan leve med, lige som diabetes. Man kan løbende justere behandlingen i forhold til, hvordan sygdommen udvikler sig. Men det kræver en anden form for regulering og andre standarder end dem, vi kender i dag.
Der er altså brug for nye standarder, og de virksomheder, der er med til at sætte dem, er med til at forme fremtidens marked, hvilket giver klare konkurrencefordele.
Den kommende europæiske lovgivning Health Data Space Act skærper kvalitetskrav til biobanker. Parallelt er ISO´s tekniske komite for bioteknologi i gang med at revidere standarden med de generelle krav for biobanker, DS/EN ISO 20387. Dansk deltage...
Fremover kan kunstig intelligens (AI) hjælpe laboratorier med hurtigere og mere præcise analyser og resultater. Et kontinuerligt flow af nye data kan endda forbedre den kunstige intelligens’ ydeevne, især ved metoder hvor man benytter maskinlæring...
Lægemidler og medicinsk udstyr skal i forvejen leve op til de mange krav, der stilles i direktiver og lovgivning på området for at sikre patienters sikkerhed. Med bæredygtighed og grøn omstilling kommer der nu endnu flere krav, som sektoren skal f...
Virksomheden AG Sundhedsfremme har valgt at følge standarden for kvalitetsledelse for sundhedssektoren, DS/EN 15224. Det har ifølge kvalitetschefen, Peter Trampedach, ført til vækst og bedre styring af processer samt mindre papirarbejde.
