27. januar 2023
Flere og flere steder i Danmark og i mange andre lande åbner indendørs trampolinparker til både børn og voksne. Det er godt for både store og små, som får mulighed for leg og bevægelse på en sjov måde. Særligt de mindste børn kan få stor gavn af det, fordi de kan blive understøttet i deres motoriske udvikling gennem de hoppelege, som trampolinerne inviterer til. Trampolinparker er dog ikke kun for de mindste, de er populære hos alle aldersgrupper.
- Men når legen ender med en ulykke, er det ikke så sjovt længere. Erfaringer viser, at det faktisk er unge og voksne, som oftest er dem, der kommer alvorligst til skade, fordi de fejlbedømmer egne evner og fx udfører højrisiko-spring, siger Mette Juul Sandager, standardiseringskonsulent i Dansk Standard, og fortsætter:
- Og den nye standard for trampolinparker kan netop være med til mindske risikoen for de alvorlige ulykker, som nemt kan opstå, når både små og store, børn, unge og voksne færdes i samme hoppemiljø.
Standarden for sikkerhed i trampolinparker, DS/EN ISO 23659, gælder for trampolinparker samt trampolinparkområder i multiaktivitetsparker, som også omfatter landingsområder som airbags og skumgrave. Den er tiltænkt at hjælpe producenter af trampolinparker, installatører, operatører og inspektører med at øge sikkerheden og stille krav til design og materialer samt til vedligeholdelse, træning af personalet, instruktion af brugerne samt opsyn for at mindske risikoen for alvorlige ulykker.
Standarden kan også tilkøbes i Standard Distribute. Hvis du gerne vil have dine standarder gjort tilgængelig for alle i virksomheden – og ikke kender denne platform – kan du her læse mere om hvordan du får adgang til Standard Distribute.
Standard DistributeCykler til person- og lasttransport er efterhånden udbredt til mange formål, og i 2024 forventes de første standarder i en serie omhandlende ladcykler at udkomme.
CEN’s arbejdsgruppe for børnelifte har færdiggjort en risikoanalyse og er klar til at stramme kravene til bløde lifte samt udarbejde en helt ny standard for babynests.
En ny udgave af standarden for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121, er netop udgivet. Den skal gøre det enklere for alle – lige fra SMV’er til sommerens olympiske lege i Paris – at sikre og dokumentere arbejdet med den bæredygtige om...
I slutningen af maj 2024 begynder revisionen af den danske standard for svømmebadsanlæg, DS 477. Standarden omfatter mange forskellige fagdiscipliner, som tilsammen skal sikre den bedst mulige vandkvalitet – og du kan være med til at revidere den.