30. marts 2023
EU’s taksonomi har stor betydning for dansk erhvervsliv, eftersom de største virksomheder allerede nu kigger på deres værdikæde og stiller krav til deres leverandører og samarbejdspartnere. Og selvom mange aktører i den danske byggesektor ikke er direkte omfattet af EU’s taksonomi, vil den alligevel få betydning for alle aktører i byggeriets værdikæde bl.a. i form af krav om dokumentation af miljømæssig bæredygtighed.
– Som aktør i byggeriet er der gode grunde til allerede nu at forberede sin virksomhed på EU’s taksonomi, da en tidlig efterlevelse af kravene fx kan give konkurrencefordele eller øge muligheden for grøn finansiering, siger Alexander Christiansen, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.
Som virksomhed er det altså en god ide – uanset størrelse – at komme i gang med at tilpasse sine økonomiske aktiviteter til EU’s taksonomi for at være forberedt på fremtidens bæredygtighedskrav, men også for at få adgang til attraktive finansieringsmuligheder, fx i form af grønne lån, samt opgaver med bæredygtighed i fokus.
Men hvad går EU's taksonomi egentlig ud på, og hvordan bruges den? Det svarer Alexander Christiansen, standardiseringskonsulent i Dansk Standard på her:
EU's taksonomi er i bund og grund et finansielt redskab til at flytte investeringer over imod bæredygtige økonomiske aktiviteter. Det er et grønt klassifikationssystem, som oversætter EU's miljø- og klimamål til nogle dokumenterbare kriterier, der kan bruges til at vise, hvor bæredygtig man er som virksomhed. Samtidig giver den finansielle institutioner mulighed for at investere bæredygtigt.
For at en virksomhed kan sige, at dens økonomiske aktiviteter overholder EU's taksonomi, skal den, udover at bidrage væsentligt til seks miljømål, kunne opfylde fire betingelser. Under hver af disse betingelser er der en række krav, som beskriver hvordan man tilpasser sin økonomiske aktivitet til EU's taksonomi. De fire betingelser er:
– For mange kan disse krav om dokumentation måske virke uoverskuelige, men heldigvis er der i taksonomien flere steder henvisninger til standarder, som kan gøre det lettere for virksomheder at overholde de krav, der står beskrevet deri. På den måde kan man som virksomhed bruge standarder som baggrund for den bæredygtige dokumentation, man ønsker at påvise, forklarer Alexander Christiansen.
– Kriterierne i EU’s taksonomi betyder, at finansielle institutioner i langt højere grad kan og vil integrere bæredygtighed som en del af beslutningsgrundlaget for deres investeringer. Dermed er taksonomien blevet en vigtig byggesten i at flytte kapitalstrømme mod miljømæssigt bæredygtige investeringer for på den måde at bidrage til at nå målsætningerne i EU’s grønne pagt (European Green Deal), siger Alexander Christiansen.
Udover at bidrage til EU’s ambitiøse miljø- og klimamål, danner taksonomien også ramme for et sæt fælles regler for, hvad der er bæredygtigt. Derved kan greenwashing og usande påstande om bæredygtighed undgås.
Alexander Christiansen mener også, at de direkte krav om dokumentation, som store virksomheder i første omgang bliver stillet overfor, kan blive et instrument til at skabe nye forretningsmuligheder:
– Det kan fx forventes, at både store og små virksomheder i byggeriet kan opnå bedre finansieringsmuligheder i forbindelse med deres byggeri, hvis det er miljømæssigt bæredygtigt i overensstemmelse med EU's taksonomi. Det kan også være en konkurrencefordel for bl.a. de små og mellemstore virksomheder i forbindelse med nye opgaver, hvor der kan skabes mulighed for at indgå nye, attraktive samarbejdsaftaler samt mulighed for at differentiere sig i forhold til andre konkurrerende virksomheder. Desuden kan alle virksomheder bruge kravene i EU-taksonomien til at sætte sig konkrete bæredygtighedsmål, som de på sigt vil arbejde hen imod.
At noget er miljømæssigt bæredygtigt betyder i henhold til EU's taksonomi, at en økonomisk aktivitet bidrager betydeligt til mindst ét af i alt seks miljømål uden samtidig at påvirke de resterende miljømål negativt.
- Design for adskillelse er et eksempel på, hvordan man kan opnå bæredygtighed i byggeriet. Med dette princip kan man forlænge et byggeris levetid ved lettere at kunne udskifte enkeltdele, der er gået i stykker, eller ved lettere at kunne ændre en bygnings formål og i sidste ende potentielt genbruge bygningens elementer i et nyt byggeri. Det kan man, fordi der er indtænkt muligheder for nem adskillelse og tilpasning af byggeriets elementer i standarden. Ved at indarbejde dette princip vil man kunne forlænge bygningers levetid, og derved mindske det totale ressourceforbrug i byggeriet, siger Alexander Christiansen.
I taksonomien er der en direkte henvisning til ISO 20887-standarden ”Design med henblik på afmontering og tilpasning”, som en anbefalet metode til at bevise bygningers cirkularitet.
Hvis du vil vide mere om ISO 20887 kan du tilmelde dig Dansk Standards webinar om design for adskillelse i det cirkulære byggeri.
I første omgang er det de store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte, som skal kunne dokumentere, hvor bæredygtige de er og er pålagt at skulle afrapportere på dette. Derudover skal også finansielle institutioner (banker, pensionskasser mv.) rapportere på, hvor stor en del af deres samlede portefølje, der er bæredygtig. Det betyder, at der fra de finansielle institutioners side vil komme efterspørgsel på dokumentation for bæredygtighed, og de vil bl.a. kunne tilbyde mulighed for grønne lån til de virksomheder, som kan levere denne.
– Det kan alle med fordel. Eller i hvert fald alle, som gerne vil arbejde med bæredygtighed, siger Alexander Christiansen.
Selvom taksonomien – indtil videre – kun er målrettet finansielle institutioner og de store virksomheder, kan den også få betydning for de mindre virksomheder. Afrapporteringen betyder nemlig, at der med tiden vil blive stillet krav om dokumentation ned igennem byggeriets værdikæde, og derfor må man som SMV forvente, at man før eller siden også vil blive stillet overfor krav omkring dokumentation iht. EU-taksonomien.
– I Dansk Standard har vi sammen med DTU igangsat et projekt, som i første omgang skal bidrage til at finde frem til en fælles fortolkning for overholdelse af kravene til byggeriet. Således vil de dokumentationskrav, som de store rapporteringspligtige virksomheder lige nu forholder sig til, blive ens fortolket i branchen til fordel for de SMV'er, som samarbejder med disse store virksomheder. Dette vil om noget bidrage til at løfte den samlede danske byggebranche og forhåbentligt bidrage til, at flere kan kalde sig bæredygtige i overensstemmelse med EU-taksonomien, fortæller Alexander Christiansen.
Hvis du vil lære mere om EU’s taksonomi eller få hjælp til at komme godt i gang, kan du med fordel læse Dansk Standards introduktion til taksonomien eller følge med på ds.dk/taksonomi, der løbende opdateres med det nyeste indenfor taksonomien og anden sammenhængende EU-lovgivning, som er vigtig at kende.
– Når man læser introduktionen til EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed, får man en overordnet forståelse for, hvad EU’s taksonomi er, og hvad den har til hensigt at gøre. Nemlig at gøre miljømæssig bæredygtighed ens for alle, målbart og attraktivt at investere i. Med DS’ introduktion ønsker vi at gøre EU’s taksonomi lettere at forstå, specielt for de mindre virksomheder, som i forvejen oplever en stor administrativ byrde, hvor EU-taksonomien potentielt kan virke som endnu et krav, der blot forøger denne byrde, siger Alexander Christiansen.
Den nye forordning bliver offentliggjort i løbet af de kommende uger og sætter fokus på digital overvågning og cirkulær økonomi i byggesektoren.
Fremover skal byggebranchen kunne genbruge bærende bygningsdele fra nedrevne bygninger. Og her bliver dokumentation, samarbejde, koordinering og standarder nødvendige – både for at kunne nedtage bygningsdele og for at kunne genbruge elementerne.
Bæredygtighed får større fokus i bygge- og anlægsbranchen, og det er en nødvendighed, hvis vi skal nå EU’s klimamål i 2050. Men for at skabe de bæredygtige forandringer er der er behov for øget digitalisering samt strømlinede metoder og værktøjer...
Hos MT Højgaard Danmark oplever man både muligheder i de nye krav i EU-taksonomien samt et øget fokus på bæredygtighed i byggebranchen.
