EU's taksonomi er et klassificeringssystem baseret på fælles definitioner af bæredygtighed. Det betyder, at når en økonomisk aktivitet er miljømæssig bæredygtig vil den udgøre et væsentligt bidrag til mindst ét af EU's klima- og miljømål.
Taksonomien indfører følgende centrale elementer for virksomheder og finansielle institutioner:
EU's taksonomi oversætter således EU's klima- og miljømål til en række kriterier, der fastsætter, hvornår en økonomisk aktivitet anses for at være miljømæssig bæredygtig.
En økonomisk aktivitet er defineret ved varer eller tjenesteydelser, der udbydes på et marked. Fx er et byggeri en økonomisk aktivitet for en virksomhed. Udførslen af byggeriet består af økonomiske aktiviteter, der indbefatter både fysiske varer – som fx vinduer – og tjenesteydelser som fx rådgivning.
Virksomheder kan bruge taksonomiens klassificering til at synliggøre og kommunikere om deres bæredygtige tiltag, mens investorer kan bruge taksonomien til at finde virksomheder at investere i, som kan dokumentere, at de arbejder med bæredygtige tiltag.
Vil du læse EU's taksonomiforordning, se
For at en virksomhed kan sige, at dens økonomiske aktiviteter overholder EU's taksonomi, skal den kunne opfylde fire betingelser.
EU's taksonomi opstiller fire betingelser, som man skal kunne dokumentere er overholdt. Under hver af disse betingelser er der en række krav, som beskriver hvordan man tilpasser sin økonomiske aktivitet til EU's taksonomi:
Hvad kan betragtes som en miljømæssig bæredygtig økonomisk aktivitet?
For at kunne kalde sin økonomiske aktivitet grøn er der i EU's taksonomi fastsat fire ”betingelser”, som virksomheden skal dokumentere bliver overholdt for at være tilpasset EU's taksonomi:
BETINGELSE 1 - Bidrag positivt til mindst ét af de seks miljømål
EU's taksonomi har fastsat følgende seks klima- og miljømål:
Virksomhedernes økonomiske aktiviteter skal yde et betydeligt bidrag til mindst ét af de seks klima- og miljømål. Hvert af de seks klima- og miljømål suppleres af fastsatte kriterier, der i sig selv også er en af de fire betingelser.
BETINGELSE 2 - Overhold gør-ikke-nævneværdigskade-kriterierne (Do No Significant Harm, DNSH)
EU's taksonomi fastsætter desuden kriterier, der sikrer, at en økonomisk aktivitet, der lever op til et klima- og miljømål, ikke negativt påvirker de øvrige klima- og miljømål.
BETINGELSE 3 - Overhold sociale minimumsgarantier (Minimum Social Safeguards)
De sociale minimumsgarantier sikrer, at tilpasning til EU-taksonomien ikke er forbundet med negative menneskelige omkostninger.
BETINGELSE 4 - Overhold de tekniske screeningskriterier, der er beskrevet for dét eller de klimamål, man vælger
Der er til hvert af de seks klima- og miljømål udarbejdet tekniske screeningskriterier, som beskriver hvordan EU's taksonomi skal efterleves. Kriterierne kan findes i C/2021/2800 final. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=PI_COM:C(2021)2800
Kriterierne er defineret for de sektorer i EU, som vurderes at kunne bidrage væsentligt til Europas grønne omstilling.
De seks miljømål
Først blev der udviklet kriterier for EU's første to miljømål, Modvirkning af klimaændringer og Tilpasning til klimaændringer. Dette omfatter den delegerede forordning om klima, som er trådt i kraft fra 1. januar 2022, samt den delegerede forordning om gas, der trådte i kraft fra 1. januar 2023. Den 27. juni 2023 vedtog Kommissionen en ny række supplerende tekniske screeningskriterier for de resterende fire miljømål.
Derudover forventes det, at de tekniske screeningskriterier og dermed krav for tilpasning til EU-taksonomien ændrer sig i takt med lovgivningen og best practice udvikles og orienterer sig i en mere og mere bæredygtig retning fremover.
Modvirkning af klimaændringer
Miljømålet handler om en virksomheds evne til – gennem deres aktiviteter – at bidrage til, at der ikke opstår flere klimaændringer som følge af de produkter eller ydelser, der produceres eller sælges.
Tilpasning til klimaændringer
Dette miljømål handler om, hvordan en virksomhed formår at tilpasse sine produktionsfaciliteter til at modstå klimaforandringer, så virksomheden ikke bliver påvirket negativt af klimaforandringer.
Nedenstående eksempler er baseret på gør-ikke-nævneværdig-skade-kriterierne for de resterende fire miljømål. Der er endnu ikke fastsat kriteriesæt for disse mål, men de forventes at blive effektueret i 2023.
Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
Miljømål tre handler om, hvordan man som virksomhed kan begrænse sit forbrug af ferskvand i produktionen og minimere sin indvirkning på fersk- og havvandsmiljøet.
Omstilling til cirkulær økonomi
Dette miljømål handler om at omstille forbruget af ressourcer i en mere cirkulær retning, hvor ressourcerne bevarer deres værdi længst muligt.
Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
Dette miljømål handler om at forebygge forurening inden for alle områder, hvor forurening kan forekomme.
Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
Det sidste miljømål har til formål – i videst muligt omfang – at bevare, beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer.
Et eksempel kunne være, når der bygges, så skal der foreligge en miljøvurdering (VVM-undersøgelse), der overholder bestemmelserne i EU-direktivet 2011/92/EU og desuden ikke påvirker områder med sensitiv biodiversitet negativt.
