11. oktober 2024

Vi skal dele vores løsninger med genbrug

Fremover skal byggebranchen kunne genbruge bærende bygningsdele fra nedrevne bygninger. Og her bliver dokumentation, samarbejde, koordinering og standarder nødvendige – både for at kunne nedtage bygningsdele og for at kunne genbruge elementerne.

Hastighed og udbredelse er afgørende. Den grønne omstilling i byggeriet skal gå stærkt, for det haster med at nedbringe byggeriets CO₂-belastning. Kravet til hastighed harmonerer imidlertid ikke særlig godt med virkeligheden i byggebranchen.

»Traditionelt bygger vi kun med løsninger, som vi har lang erfaring med, og som er velkendte og veldokumenterede,« fortæller Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen. 

»Derfor er vi langsomme til at integrere genbrugte bygningsdele i vores nybyggeri. Det skyldes bl.a., at vi ikke er hurtige nok til systematisk at opsamle de metoder til test af genbrugte byggematerialer, der er blevet udviklet, og at dele dem på tværs af branchen. Men det er forudsætningen for, at genbrug kan komme op i stor skala, og at det sker med den nødvendige hastighed.«

Større fokus på genbrugte byggematerialer

Jens Runge fra Københavns Kommune bekræfter. Han er chefkonsulent med bæredygtigt byggeri som arbejdsområde. Kommunen vil gerne gå forrest i genbrugen af byggematerialer, og man har netop haft 5-års fødselsdag for Borgerrepræsentationens beslutning om at arbejde med cirkulært byggeri. I perioden har man sat en række projekter i gang, hvor man bl.a. har konstrueret en cirkulær skillevæg, så den kan genbruges, når der skal skabes nye planløsninger, i stedet for traditionel nedbrydning.

»Vi har offentliggjort brand- og lydtest af skillevæggen samt detaljerede tegninger og en LCA-analyse, så andre kan bruge materialet. Det ligger på kommunens hjemmeside, og det kunne være godt at få suppleret med at lægge materialet på et centralt sted for branchen.«

Kommunen arbejder også aktuelt med et projekt, hvor betondæk fra en eksisterende ejendom skal pilles ud og sammen med branchen udvikles, så de kan indgå som nye genbrugte dæk i bærende konstruktioner.

Viden skal samles ét sted

Københavns Kommune er ikke de eneste, som arbejder på at kunne designe et byggeprojekt, så der kan anvendes genbrugte materialer, eller så bygningen kan skilles ad og/eller tilpasses andre formål i større og mindre grad. Ifølge Hanne Ullum er det et stort problem i branchen, at man ikke får samlet informationen om de mange genbrugsprojekter, der er søsat rundt omkring.

»Der er mange gode kræfter, der afprøver nye løsninger. Men man gør det alene. Der mangler en overordnet opsamling af viden, og det er et kæmpestort problem for os. Vi mangler et fælles maskinrum, som vi kan deles om. Vi har brug for et sted, der koordinerer, hvordan mere bæredygtige løsninger testes og dokumenteres efter vedtagne standarder, sådan at mange flere i branchen kan få glæde af de løsninger, der udvikles decentralt.«

Projekt skal skabe tryghed

Bygherreforeningen arbejder for tiden på et projekt med arbejdstitlen ”Risikofond”, hvor en række forskellige aktører fra byggeriets værdikæde deltager. Initiativet skal bidrage til at skaffe den nødvendige dokumentation, så bygherrer kan være trygge ved at bruge nye løsninger i byggeriet, herunder de nye ”gamle” materialer. For dokumentation af egenskaber er altafgørende, hvis byggebranchen skal kunne anvende alternativer til de materialer, der anvendes i dag. Og her er standarder et af værktøjerne, da de giver et fælles sprog og retningslinjer for sikkerhed og holdbarhed. Derfor deltager Dansk Standard også i projektet for at komme med input ift. dokumentation af egenskaber i byggematerialer. Ifølge Hanne Ullum arbejder man bl.a. på at få finansiering til projektet på plads i løbet af et års tid.

Det er den slags initiativer, der er med til at sikre, at genbrug af byggematerialer kan komme op i gear, mener Jens Runge. Skaleringen sætter også fokus på en problematik, der hidtil har være underbelyst i de byggeprojekter, der omhandler bæredygtighed, fordi der primært har været fokus på at afsøge mulighederne: Hvor meget klimagevinst får man egentlig for pengene?

»Jeg tror, vi skal til at fokusere endnu mere på dér, hvor det virkelig batter. Hvad koster det at fortrænge et ton CO₂? Vi har indtil nu været afsøgende i forhold til, hvordan vi skulle håndtere cirkulær økonomi i vores byggeri. Jeg tror, vi er der nu, hvor vores viden er stor nok til, at vi kan fokusere på de største CO₂-syndere. Dem vil sådan noget som risikofonden også kunne bidrage til at pege på.«