1-dagskursus

Introduktion til standarden DS 21001:2025 – Ledelsessystemer for jernbanesikkerhed

Standarden DS 21001 for jernbanesikkerhed er blevet opdateret og udkommer nu i en 2025-version. På dette 1-dagskursus præsenteres den nye standard og de væsentligste forskelle til versionen fra 2020.

Oversigt 

Et kursus i DS 21001 giver dig en god forståelse for standardens krav og deres anvendelse i arbejdet med jernbanesikkerhedsmæssige ydelser.

Du bliver introduceret til standardens formål og indhold og bliver klogere på intentionen i standarden og kravenes tolkning i forskellige sammenhænge.

Vi gennemgår standardens struktur og de væsentligste forskelle mellem DS 21001:2020 og DS 21001:2025. Én væsentlig ændring er at DS21002, der er vejledningen til DS 21001, er flyttet til Anneks B i DS 21001:2025.

Undervejs vil der være praktiske eksempler, cases, øvelser og gruppediskussioner.

Det får du ud af det

  • Forståelse for DS 21001 i relation til leverancer med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold
  • Et opdateret overblik over kravene – og intentionen bag
  • Indsigt i og eksempler på hvordan standarden anvendes i praksis.

Målgruppe

Målgruppe for kurset er teknikere, jernbanesikkerhedsansvarlige, evt. kvalitetschefer med ansvar for et kvalitetsledelsessystem, der indeholder processer for jernbanesikkerhed.

Undervisere

Marianne Thorø Vidkjær, Chefkonsulent i Dansk Standard, har mere end 20 års erfaring med at designe, implementere og drive ledelsessystemet i danske virksomheder – bl.a. i Banedanmark. Marianne har som kvalitetschef været ansvarlig for ledelsessystemet, certificeringer, audit m.m. og har stor indsigt i de udfordringer og muligheder, arbejdet med standarder betyder for mange virksomheder. Marianne har desuden gennem en årrække været ekstern lektor på Syddansk Universitet og undervist på uddannelsen ”Global Manufacturing and Management” i kvalitetsledelse og ISO-standarder.

Flemming Hemmingsen, Jernbanesikkerhedschef i Aarsleff Rail A/S, har mere end 20 års erfaring fra jernbaneentreprenørbranchen og har bred erfaring med jernbanesikkerhed i praksis, herunder planlægning af logistik, arbejdsledelse af sikkerhedsuddannet personale og udarbejdelse af jernbanesikkerhedsplaner, sporspærringer og dispensationer. Flemming har siden 2017 arbejdet med sikkerhedsledelsessystemer med tilhørende certificeringer og recertificeringer efter, Bek. 147, Forordning 762, samt DS 21001. Han er uddannet lead auditor iht. ISO 9001 og gennemfører både interne audit og leverandøraudit samt står for intern undervisning i jernbanesikkerhed.

Janne Ankerstjerne Rosendal, Administrations chef hos CL Electric, har arbejdet med alt i administrationen i 19 år, bl.a. med ledelsessystemet og alt relateret til certificering i DS 21001. Janne har som administrationschef stor indsigt i det daglige arbejde med standarden. Janne har desuden 20 års erfaring fra bankverdenen, hvor hun også sad med administration og opfyldelse af krav fra Finanstilsynet.

Mark Pokorni, Afdelingsleder hos CL Electric, har arbejdet med alt indenfor elektrikerverdenen, ventilation og jernbanesikkerhed. Mark er jernbanesikkerhedsansvarlig i CL Electric, og har det daglige arbejde med Banedanmark. Mark Pokorni har været ansat i CL Electric siden 17/1-2017.

Program

  • Kort om processen med revisionen
  • Introduktion til DS 21001
  • Standardens struktur
  • De væsentligste ændringer i forhold til DS 21001:2020
  • Kravenes intention og tolkning
  • Anneks A – tidligere DS 21002
  • Cases og øvelser v. Aarsleff Rail og CL Electric

Bemærkninger

Du modtager kursuspræsentationen og DS 21001:2025.

Kurset kræver ikke forberedelse.

Dato for afholdelse

Der er et problem med at hente datoer på nuværende tidspunkt. Kontakt venligst kurser@ds.dk.