17. oktober 2017
Har du lyst til at få ny viden om den praktiske anvendelse af standarder inden for det intelligente elnet?
Som udvalgsmedlem hos Dansk Standard inviteres du til at deltage gratis i Forum for smart grid og vedvarende energi – FSGVE. Nye udvalgsmedlemmer er naturligvis også velkomne.
Den danske ambition om at være fri for fossile brændsler i 2050 og især satse på elektricitet som energikilde kræver, at der etableres en tæt styring af elproduktion og elforbrug. Det betyder bl.a., at mange elforbrugende produkter skal kunne styres ved hjælp af fjernbetjening, dvs. være smart grid-parate.
I Forum for smart grid og vedvarende energi – FSGVE – kan du få viden om udviklingen og idriftsættelsen af produkter og services inden for smart grid. Det kan være en fordel for dig, der producerer, leverer eller forbruger smart grid-produkter, fordi du dermed er på forkant med den praktiske implementering af standarderne.
FSGVE er for dig, der allerede deltager i et standardiseringsudvalg, fx styring af kraftsystemer og kommunikation, vindmøller, solceller, brændselsceller, varmepumper, elkøretøjer og elmålere. Det er ikke væsentligt, hvilket udvalg du har erfaring fra. Du skal blot kunne bidrage med din viden om smart grid og vedvarende energi.
FSGVE er en overbygning på udvalgsarbejdet, hvor det egentlige standardiseringsarbejde bl.a. foregår i de internationale arbejdsgrupper. Det er derfor en forudsætning, at du har basisviden fra et relevant standardiseringsudvalg og derigennem kender til de standarder og forslag, som skal få det intelligente elnet til at hænge sammen. Du skal desuden have lyst til at dele din viden og erfaring med andre.
Du inviteres til at deltage i 2-3 møder årligt. Programmet er baseret på interne og eksterne oplæg, som du og de andre deltagere selv foreslår eller afholder. Den ansvarlige fra Dansk Standard er tovholder på indlæggene og sørger for koordinering af indlæggene, så der sikres konsistens og variation i programmet. Udvalgsmedlemmer hos Dansk Standard deltager gratis.
Der er stigende forventninger til, at organisationer i alle brancher arbejder kvalificeret og dokumenteret med bæredygtighed. For at hjælpe aktører i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranche med at spille kvalificeret ind i den bæredygtige omst...
Dansk Standard afholdt sin første Bæredygtighedsdag torsdag d. 14. november med stærkt fremmøde, både fysisk og online, og mange inspirerende oplæg.
Mangel på fælles standarder skaber udfordringer for elektrificering af tung transport. I det danske standardiseringsudvalg S-454 arbejder man aktivt på fremtidige løsninger og er åbne for input og nye medlemmer, der kan fremme processen.
Den nye internationale guide, udviklet på dansk initiativ, hjælper virksomheder med at integrere FN’s verdensmål i forretningsstrategien og samtidig prioritere deres indsatser.