28. april 2021
På globalt plan spildes hvert år 1,6 milliarder ton mad, og det udgør et stort problem for klima og miljø.
- Madspild spiller en kæmpe rolle i verdens klimaudfordring. Jeg er super stolt af, at vi i Danmark på denne måde underbygger vores førerposition, når det handler om at tage problemet med madspild seriøst og bidrage til at finde løsninger. En fælles ISO-standard har potentiale til at blive den afgørende brik, der gør det muligt for verdenssamfundet at bekæmpe madspild i fællesskab, siger fødevareminister Rasmus Prehn.
De internationale standarder skal udvikles i ISO, der har 164 medlemslande fra hele verden. Danmark kommer til at spille en afgørende rolle i at forme retningen for de kommende krav og retningslinjer. Det er nemlig lykkedes Dansk Standard at få tildelt sekretariatet og retten til at udpege en formand, og dermed styringen af standardiseringsarbejdet.
- Styrken ved netop at lave globale standarder er, at vi får lavet nogle retningslinjer, der går på tværs af lande og forsyningskæder. Verdens fødevareproduktion er nemlig i dag meget mere international, end de fleste af os måske lige tænker over. Derfor er der brug for fælles globale løsninger, og vi har i Danmark et stort ansvar for at gå forrest, siger Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard.
For at kunne reducere madspild, er der brug for konkrete redskaber og målemetoder til virksomheder og organisationer, der kan hjælpe dem med at reducere, registrere og dokumentere deres indsats.
- Som noget af det første har vi fra dansk side foreslået, at der skal udvikles en ledelsesstandard om madspild og en standard for målemetoder og definitioner. Dermed får virksomhederne nogle konkrete principper og redskaber til, hvordan de kan reducere deres madspild i alle dele af produktionskæden, siger Maibritt Agger.
Standarderne skal sikre en fælles forståelse af, hvad madspild vil sige og hvordan det måles, så det bliver lettere at sammenligne og sætte mål på tværs af organisationer og lande.
Når Danmark kommer til at sidde for bordenden i arbejdet, giver det mulighed for både at sikre et højt ambitionsniveau og nogle konkurrencemæssige fordele for den danske fødevarebranche.
- Hvis vi skal have det fulde udbytte af det kommende arbejde, kræver det, at de danske aktører fra hele værdikæden – som fx fødevareproducenter, supermarkeder, myndigheder og NGO’er - går aktivt ind i arbejdet og er med til at sikre et højt ambitionsniveau på baggrund af Danmarks i forvejen stærke position på området, slutter Maibritt Agger.
Arbejdet med den internationale standard starter op inden for få uger, og alle med interesse for området har mulighed for at deltage og dermed få indflydelse på fremtidens marked.
Vil du vide mere om arbejdet og muligheden for at få indflydelse på de kommende standarder? Kontakt Carina Dalager på cad@ds.dk.
Bæredygtighed får større fokus i bygge- og anlægsbranchen, og det er en nødvendighed, hvis vi skal nå EU’s klimamål i 2050. Men for at skabe de bæredygtige forandringer er der er behov for øget digitalisering samt strømlinede metoder og værktøjer...
Cykler til person- og lasttransport er efterhånden udbredt til mange formål, og i 2024 forventes de første standarder i en serie omhandlende ladcykler at udkomme.
CEN’s arbejdsgruppe for børnelifte har færdiggjort en risikoanalyse og er klar til at stramme kravene til bløde lifte samt udarbejde en helt ny standard for babynests.
En ny udgave af standarden for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121, er netop udgivet. Den skal gøre det enklere for alle – lige fra SMV’er til sommerens olympiske lege i Paris – at sikre og dokumentere arbejdet med den bæredygtige om...