04. juni 2021
I den internationale skibsfart vejer købsprisen oftest tungest, når komponenter og systemer skal erhverves til skibene, hvis ellers produkterne lever op til de basale egenskaber. Men det vil et forslag til en ny international standard gøre op med. Fremover bør effektivitet og hensyn til klima og miljø også veje tungt, når det endelige valg skal træffes.
Forslaget til den nye maritime standard går ud på at sætte en fælles metode til at beregne energieffektiviteten af komponenter og systemer til skibe og skibsdrift og vil således gøre det muligt at måle og sammenligne de forskellige komponenter og systemer.
- Vi er kommet langt i Danmark og Europa med udviklingen inden for effektive komponenter og systemer til skibsfart. Jeg har foretaget en sammenligning mellem kinesiske og europæiske komponenter, og de europæiske er 10 procent mere effektive målt på de data, vi kan få fat i. Hvis man regner på det i forhold til skibets levetid, som godt kan blive omkring 25 år, vil det blive til et anseeligt beløb, man vil kunne spare på driften. Derfor giver det mening at sætte fokus på effektiviteten, samt hvad det koster at købe delene, kontra hvad det koster at drive skibet i hele dets levetid, fortæller John Nielsen, Sales and Application Manager for den danske pumpeproducent, DESMI, i Kina.
Ifølge John Nielsen er branchen, specielt i Europa, nok kommet så langt som muligt rent mekanisk i forhold til at udvikle maritime komponenters effektivitet.
- På pumpesiden er vi i høj grad drevet af energieffektivitet. Det er de samme pumper, man benytter til lands som til vands. Så den mekaniske udvikling af de landlige pumpers effektivitet smitter også af på det maritime. Derudover introducerede vi for ca. 11 år siden en styring af selve pumperne, så vi rent elektrisk øger effektiviteten en hel del. Dvs. uden at gøre mere ved selve pumpens mekaniske udvikling, men ved blot at øge dens effektivitet med software og styring, har vi formået at øge hele pumpens effektivitet betydeligt. Systemet har vi sat ud på 600 skibe, og det fungerer, siger John Nielsen.
Energieffektivitet er allerede ved at være et konkurrenceparameter. Bl.a. har krydstogtskibe længe haft fokus på det, fordi forbrugerne efterspørger det, ligesom flere af de virksomheder, der yder skibskredit eller -lån, ikke ønsker at foretage investeringen eller yde lånet, hvis ikke skibet har en grøn profil. Den internationale organisation, IMO (International Maritime Organization), lægger desuden op til fælles retningslinjer, der skal understøtte reduktionen af kulstofintensiteten på alle skibe. Så fremover vil energieffektivitet få en endnu større betydning.
- Selvfølgelig skal det basale være på plads, og ikke alt kan konkurrere på energieffektivitet. Der kan være nogle vigtigere hensyn på et skib fremfor energieffektiviteten, fx ved brandpumper, hvor det vigtigste er, at de bare virker. For hvis uheldet er ude, har du kun den ene mulighed. Men ellers er energieffektivitet et konkurrenceparameter, ikke mindst i forhold til brændstof. På skibe er der noget, som skal drives rundt, det kræver energi, og det skal skibet selv producere, for der er ikke et kraftværk at koble til. Derfor er der behov for, at skibene drives supereffektivt. Og hvordan skal man vide, om man køber det mest effektive produkt, hvis ikke vi har et fælles niveau for sammenligning, sådan som standarden lægger op til, siger John Nielsen.
I forbindelse med den grønne omstilling vil der i fremtiden komme nye brændselsformer til skibene som bl.a. naturgas, ammoniak og brint, der gør det endnu mere nødvendigt at drive alt på skibet meget effektivt.
- Hvis du fx tager et mega-containerskib i dag, så bruger det mellem 200 til 250 kubikmeter dieselolie i døgnet. Hvis man ændrer det til naturgas og skal have den samme effekt, så skal man bruge mellem 400 til 500 kubikmeter i døgnet, idet gas kun vejer det halve af olie. Regnestykket siger noget om, at medmindre du gør tanken større, så har du med naturgas kun den halve energi at drive skibet med i forhold til dieselolie. Bl.a. derfor er det så vigtigt at gøre skibet mere energieffektivt. Skibets tank bliver nemlig ikke større, tværtimod, for det vil tage plads fra den last, som skibet ellers kunne sejle med, og det kan slet ikke svare sig, fortæller John Nielsen.
En international standard for maritim energieffektivitet vil være med til at understrege både de miljømæssige og økonomiske fordele ved, at producenter og rederier har fokus på energieffektivitet.
- Som producenter vil vi rigtig gerne lave de bedst mulige komponenter og systemer, og derfor har vi i DESMI også valgt at være med i udviklingen af denne standard. Men der skal jo være købere til produkterne. Så hvis køberne med denne standard kan se både de miljømæssige fordele og dermed kan regne på de langsigtede økonomiske fordele, så er vi kommet et vigtigt skridt nærmere at drive skibene mere effektivt og dermed mere grønt, slutter John Nielsen.
Forslaget til den nye standard er indsendt til ISO. Forslaget er blevet udviklet med input fra en række tekniske eksperter fra den danske maritime sektor, bl.a. DESMI. Standarden forventes at være færdig i løbet af 2024. Projektet ledes af Dansk Standard, Reflow Maritime og Danske Maritime og er støttet af Den Danske Maritime Fond.
Hvis du ønsker at høre om udvalget for skibs- og marineteknologi, der arbejder med standardisering inden for skibsfart, eller ønsker at høre mere om den kommende standard for energieffektiv søfart, er du velkommen til at kontakte Per Velk, seniorkonsulent i Dansk Standard, på pve@ds.dk eller 3996 6213.
Energieffektivitet er blevet en afgørende faktor for skibsfarten både økonomisk og miljømæssigt. Hidtil har rederier og skibsværfter haft svært ved at vurdere, hvilke komponenter og systemer der er mest energieffektive under bestemte driftsforhold...
Brændstoffer som metanol og ammoniak er fremtiden i den maritime verden. Men nye brændstoffer kræver også nye sikkerhedsforanstaltninger – og her mangler der standarder.
Den maritime sektor står i dag for en væsentlig del af den samlede globale CO2-udledning. Nu har Det Blå Danmark sat sig i spidsen for udviklingen af en international ISO-standard, som vil gøre det langt nemmere at vælge det bedste og mest energie...
Den teknologiske udvikling er meget mere end bedre batterier og elbilernes længere rækkevidde. Fremtidens bæredygtige transport omhandler en lang række aspekter indenfor den tekniske udvikling af vejkøretøjer og infrastruktur - og standarder er i...
