Nye retningslinjer for konsekvensklasser for bygningskonstruktioner

25. juni 2021

Nye retningslinjer for konsekvensklasser for bygningskonstruktioner

DS/INF 1990, der beskriver og uddyber grundlag og retningslinjer for indplacering af konstruktioner i konsekvensklasser er netop udkommet i en opdateret udgave.

Den nye DS/INF 1990 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner giver retningslinjer for fastlæggelse af konsekvensklasser i henhold til eurocodes og bygningsreglementet. Samtidigt giver den en fælles forståelsesramme for myndigheder, bygherrer og projekterende, som både kan være med til at øge sikkerheden i forhold til svigt og funktionsfejl og medvirke til, at man undgår unødig fordyrelse af et byggeri.

- Begreberne "sikkerhedsklasse" og "konsekvensklasse" har erfaringsmæssigt givet anledning til usikkerhed om indplaceringen af konstruktioner og bygninger i de forskellige klasser både ved projektering og byggesagsbehandling. Med DS/INF 1990 i hånden får bygherrer og projekterende et redskab, der gør det lettere at leve op til kravene på området, siger Erling R. Trudsø, seniorkonsulent i Dansk Standard og uddyber:

- Valg af konsekvensklasse kan være forbundet med øgede anlægsomkostninger og øgede udgifter til kontrol af både projektering og udførelse, og kan derfor indebære et element af interessekonflikt. Med DS/INF 1990 sikrer man en fælles forståelsesramme for myndigheder, bygherrer og projekterende, der samtidigt kan være med til at forhindre unødige byggeomkostninger og for lav sikkerhed.

En del af eurocodes

I 2009 blev eurocodes obligatorisk som grundlag for projektering af bærende bygningskonstruktioner i Danmark og hermed blev begrebet "konsekvensklasser" indført for at "… tage hensyn til konsekvenserne af svigt eller funktionsfejl af konstruktionen…" (DS/EN 1990:2007). Begrebet konsekvensklasse afløste samtidig begrebet "sikkerhedsklasse" anvendt i de tidligere danske konstruktionsnormer (DS 409 etc.).

Bygværker opdeles i henhold til DS/EN 1990 i konsekvensklasser alt efter størrelsen af konsekvenser ved svigt i konstruktionen, herunder risiko for menneskeliv og personskade, risiko for forurening og økonomiske tab. DS/INF 1990 gælder alene for fastlæggelse af konsekvensklasse i henhold til gældende eurocode DS/EN 1990 med det tilhørende nationale danske anneks.

DS/INF 1990 gælder for konstruktioner og anlæg knyttet til bygninger og deres opførelse eller ombygning. Grænseværdier og eksempler dækker ikke alle tænkelige bygningsformer, bygningskonstruktioner eller bygningsanvendelser. I de tilfælde, hvor man ikke kan finde hjælp i DS/INF 1990, må indplacering i konsekvensklasse ske på baggrund af en teknisk-faglig vurdering baseret på vejledning og eksempler.

DS/INF 1990 tillægger desuden ikke konstruktioners robusthed, duktilitet eller forhold vedrørende varsling af potentielt svigt nogen betydning ved indplacering i konsekvensklasse, da der på nuværende tidspunkt ikke findes en accepteret metode til fastlæggelse af disse forholds betydning for konsekvenser af svigt.

Læs mere og køb DS/INF 1990 her: https://webshop.ds.dk/da-dk/standard/ds-inf-19902021 

 

Kontakt

Erling Richard Trudsø
Erling Richard Trudsø Chefkonsulent | Chief Consultant
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: ert@ds.dk
T: 39 96 61 19

Se også

Nye vejledninger på vej: Vejen banes for genbrug af betonelementer

22. april 2025

Nye vejledninger på vej: Vejen banes for genbrug af betonelementer

Forsknings- og udviklingsprojekt (P)RECAST har sammen med 13 aktører i den danske byggebranche arbejdet målrettet på at fremme genbrug af hele betonelementer i nye byggerier. To ud af projektets i alt ni rapporter er nu offentliggjort – og de pege...

31. marts 2025

Se eller gense webinar om standarder til brug i DPP og DoPC

Bliv opdateret på CPR, den reviderede byggevareforordning, og udviklingen af standarder til DPP og DoPC på europæisk og globalt plan.

19. marts 2025

EU-lovgivning der understøtter byggeriets grønne omstilling

Se eller gense webinaret, hvor Dansk Standard sætter fokus på europæisk lovgivning og standarder, der understøtter bæredygtighed i byggeriet.

Kommende DS/INF skal bane vej for emissionsfrie bygge- og anlægspladser

12. februar 2025

Kommende DS/INF skal bane vej for emissionsfrie bygge- og anlægspladser

Den grønne omstilling i byggeriet har indtil nu primært haft fokus på materialerne. Ny vejledning skal være med til at gøre selve byggeprocessen mere bæredygtig.