10. februar 2022
Kom og hør bl.a. Dansk Standard på konferencen om PtX, hvor standardiseringskonsulent Per Velk vil give sit bud på vigtige fremtidige standarder for dansk erhvervsliv samt fremlægge det internationale standardiseringsarbejde, der allerede er i gang på PtX-området
PtX er en af de vigtigste teknologier for at nå vores mål for en komplet grøn omstilling af samfundet, ligesom det forudsiges at have stort potentiale for økonomisk vækst for danske virksomheder. Som frontløber indenfor grøn energi, skal Danmark naturligvis gå forrest i udvikling og eksport af PtX-teknologier. Men vi er ikke så langt i udviklingen, som vi kunne være, og dette skyldes primært stor usikkerhed indenfor sikkerhed og mangel på standarder og rammevilkår.
Kom til konference d. 25. april, som er dedikeret til at diskutere, hvad de rette sikkerhedsniveauer og standarder skal være, for at der skabes de bedste vækstkriterier for danske PtX-virksomheder.
09.30 – 09.40
Velkommen og introduktion til dagen
09.40 – 10.00
Innovationsbehov og det erhvervsøkonomiske potentiale i Power-to-X
10.00 – 10.15
Power to X-Strategien og kommende PtX initiativer
10.15 – 11.00
Hvorfor skal vi tale om sikkerhed og standarder? Erfaringer fra værdikæden
11.00 – 11.15
Kaffe og netværk
11.15 – 11.35
Internationale standarders rolle for PtX
v/ Per Velk, seniorkonsulent, Dansk Standard
11.35 – 11.55
EnergiOprindelse - En løsning til granulær sporing af energiens oprindelse
11.55 – 12.00
Introduktion til eftermiddagens spor
12.00 – 13.00
Frokost og netværk
13.00 – 14.30
Tre perspektiver på sikkerhed i PtX-værdikæden
Spor 1: Sikker procesteknologi til produktion af grønne brændsler
Spor 2: Sikker brintinfrastruktur
Spor 3: Sikker håndtering af brint og grønne brændsler
14.30 – 15.00
Kaffe og netværk
15.00 – 16.00
Konsolidering og paneldebat: Hvad skal der ske fremadrettet?
16.00 – 16.30
Drinks og netværk
Konferencen er blevet til i et samarbejde mellem de fire GTS-institutter Alexandra Instituttet, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, FORCE Technology og Teknologis Institut.
Konferencen er en del af GTS-institutternes samlede indsats for at fremme innovation og udvikling af power-to-x (PtX) i Danmark. Denne konference er den første i en række af fire konferencer og afholdes i samarbejde med Dansk Standard og deres initiativ for at kortlægge og udvikle standarder relevante til PtX i Danmark.
Danmark har stået i spidsen for udviklingen af en ny europæisk standard, der kan reducere metalforbruget med op til 15 procent. Metoden giver virksomheder mulighed for at måle restspændinger i metalstrukturer, hvilket både kan føre til økonomiske...
Der er stigende forventninger til, at organisationer i alle brancher arbejder kvalificeret og dokumenteret med bæredygtighed. For at hjælpe aktører i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranche med at spille kvalificeret ind i den bæredygtige omst...
Dansk Standard afholdt sin første Bæredygtighedsdag torsdag d. 14. november med stærkt fremmøde, både fysisk og online, og mange inspirerende oplæg.
Mangel på fælles standarder skaber udfordringer for elektrificering af tung transport. I det danske standardiseringsudvalg S-454 arbejder man aktivt på fremtidige løsninger og er åbne for input og nye medlemmer, der kan fremme processen.